Klimaforandringer kræver nye træer

Skovbrug Når avnbøgen springer ud. Sådan kan det gamle varsel om foråret lyde i fremtiden, når klimaforandringerne gør livet svært for de træer, der i dag udgør store danske arter, og andre må tage over i rollen. Men hvilke arter skal vi så satse på? Det forsøger forskere på IGN at regne ud.

Avnbøg blade

Avnbøg er en af de arter, der kan vise sig at passe godt til fremtidens danske klima. Ud fra klimamodelleringer kunne det se ud til, at Danmark bliver et smørhul for avnbøgen.

© Michael Küppers/Wikimedia Commons, licens: https://en.wikipedia.org/wiki/GNU_Free_Documentation_License
Feature

Varmere. Vådere. Og mere vind. Sådan lyder nogle af overskrifterne i vejrudsigten for fremtiden, når klimaforandringerne fortsætter deres påvirkning klodens systemer.

Træer bliver ofte nævnt som en af de løsninger, der kan dæmme op for klimaforandringerne – men de er også selv udfordret på klimafronten, fortæller Erik Dahl Kjær, der er professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet:

”Træer bliver set som en løsning i forhold til klimaforandringer, fordi de optager CO2, og fordi træer og grønne områder kan være med til at stabilisere temperaturen og afbøde effekterne af kraftige regnskyl. Men problemet er bare, at træer har deres egne klimaudfordringer,” siger han.

Et ændret klima betyder nemlig også ændrede vækstvilkår for træerne, hvilket igen betyder, at arter, der passer perfekt til det klima, vi har i Danmark i dag, ikke vil klare sig lige så godt i fremtidens danske klima.

”Ændret klima betyder, at vi bliver udfordret på, hvilke arter og hvilke frøkilder vi skal bruge. Vi skal finde nogle, der passer til fremtidens klima,” forklarer Erik Dahl Kjær.

Forskellige fyr i Finland og Spanien

Træer er tilpasset klimaet på to niveauer: på overordnet plan i forhold til, hvilke områder af verden arten i det hele taget kan leve i, og så er der lokale tilpasninger inden for hver af arterne.

e fleste arter har et kæmpe udbredelses- område. Fx findes skovfyr fra det nordlige Finland og ned til det sydlige Spanien og Italien. Men arten kan kun findes i så stort et geografisk område og under så forskellige forhold, for- di der er sket en lokal tilpasning.

”De skovfyr, der vokser i Finland, er tilpasset det finske klima, og dem, der står i Frankrig, er tilpasset det franske klima. Hvis træer fra Frankrig flyttes op til Finland, vil de dø lige på stedet. Når vi skal plante et træ, vælger vi der- for ikke kun en art, men også en frøkilde, som, vi ved, er tilpasset det danske klima og er optimal for os at bruge. Men når klimaet ændrer sig, er det nogle andre frøkilder, der er de bedste at bruge,” forklarer Erik Dahl Kjær.

Og selvom ændringerne i klimaet sker løbende, går det stadig så hurtigt, at det allerede nu er nødvendigt at begynde at vælge arter og frøkilder, som passer til fremtidens klima, hvis vi skal fremtidssikre de danske skove:

”I landbruget kan man introducere nye arter løbende, men dem, vi indfører, skal holde måske 100 år frem i tiden, så de træer, vi planter nu, bliver også udsat for klimaændringerne. Inden for en ganske kort årrække skal vi overveje, om vi skal bruge nogle mere sydlige frøkilder eller nogle helt andre arter,” fortæller IGN-professoren.

Ændret klima betyder, at vi bliver udfordret på, hvilke arter og hvilke frøkilder vi skal bruge. Vi skal finde nogle, der passer til fremtidens klima.

Erik Dahl Kjær,
professor, IGN på KU

”Og hvilke træer vil så kunne klare fremtidens klima? Det korte svar er, at det ved jeg ikke. Men nu får du det lange svar,” siger Erik Dahl Kjær.

Usikre prognoser

Det er nemlig ikke helt så ligetil at finde frem til, hvilke arter og frøkilder der i stedet skal satses på. En forhindring på vejen er usikkerheden i klimamodellerne:

”Den helt store udfordring er, at vi faktisk ikke ved, hvordan klimaet bliver, og derfor er det også svært at vide, hvad klimaforandringerne betyder for træerne. Men sandsynligvis bliver det varmere, der kommer mere nedbør, formentlig primært i form af vinternedbør, vi får oftere sommertørkeperioder og dermed længere vækstsæsoner, og vi får nok også mere vind,” fortæller Erik Dahl Kjær.

Og den usikre vejrudsigt er ikke eneste udfordring i forhold til at klimasikre de danske skove og bytræer. Det er også nødvendigt at udarbejde nogle prognoser for, hvordan de forskellige arter reagerer på vejrforholdene.

Det har blandt andre en af Erik Dahl Kjærs kolleger på IGN, Weiwei Huang, kastet sig over at fin- de ud af. I undersøgelsen har hun udnyttet, at der til et forsøg i 1960’erne blev plantet forskellige træer for at finde ud af, hvad der voksede bedst.

Træerne anlægger hver år en ny årring og registrerer på den måde, hvor godt de har kunnet vokse i det enkelte år. Og når man samtidig ved, hvornår et træ er plantet, kan man se træets vækst for et givent år. Klimaet for det enkelte år finder man i DMI’s vejrarkiver.

Weiwei Huang har undersøgt væksten i år, hvor der har været forskellige klimaekstremer. Der var fx et meget tørt år i 1983, hvor nogle træer er vokset meget langsomt. På samme måde kan man undersøge flere andre klimaparametre og se, hvordan de påvirker træerne. Sammenholdt med scenarier for fremtidens klima, og hvor arternes udbredelse er i dag, giver det en prognose for, hvordan forskellige arter vil klare sig fremover.

Årringe træ
Træer viser i årringene, hvor godt de har vokset. Sammenholdt med, hvornår træet er plantet, og hvordan vejret har været, kan man se, hvordan træet vokser under forskelige forhold.
© Colourbox

Og selvom et klima, der giver færre frostskader og længere vækstsæsoner, i udgangspunktet kan lyde meget tiltalende, vil de samlede effekter af klimaforandringerne betyde, at mange af de store arter i Danmark i dag ser ud til at vil klare sig ringe:

”Egen ser ud til at vokse bedre med klimaforandringer, og douglasgran ser ikke ud til at blive påvirket særlig meget, men for mange andre arter – for bøg, rødgran og japansk lærk – der ser det ud til, at de klarer sig dårligt i et ændret klima, de vil vokse langsommere,” fortæller Erik Dahl Kjær.

Derimod er der et par kandidater, der ikke er så udbredt i Danmark i dag, som ud fra deres nuværende udbredelsesområde ser ud til at kunne passe godt til fremtidens danske klima:
”Fx kunne avnbøg som art være spændende.

I dag findes avnbøg i det sydligste Danmark, men den vokser bedre længere sydpå. I forhold til klimamodelleringen kunne det se ud til, at Danmark nærmest bliver et smørhul for avnbøgen – den vil komme til at klare sig dårligere sydpå og trives rigtig godt her hos os. Så den er et eksempel på en art, som vi måske skulle arbejde mere med,” fortæller Erik Dahl Kjær.

Ægte kastanje er et andet eksempel. I dag findes arten ikke naturligt i Danmark og er ikke et vigtigt skovtræ i landet, men den er plantet i skove og andre steder i landskabet.

”Der er eksempler på, at man har plantet kastanjer, der klarer sig godt, men den er ikke helt klimahårdfør nok, og den får nogle forskel- lige klimaskader som fx vinterfrostskader. Ifølge prognoserne ser arten dog ud til at kunne komme til at stortrives i Danmark med et ændret klima,” siger professoren.

Rønarter, fuglekirsebær og valnød, som er en vigtig træart længere sydpå, er en række andre interessante arter at arbejde med i fremtiden. De er alle europæiske arter, som man kan forestille sig, at klimaforandringerne naturligt ville få til at vandre længere nordpå, hvis ikke mennesker planter dem nye steder, forklarer Erik Dahl Kjær.

Kræver langsom udvikling

Løbet er dog ikke kørt for de gamle kendinge endnu. Træernes iboende tilpasningsmekanisme kan nemlig også tilpasse træet til et ændret klima, forklarer Erik Dahl Kjær:

”Vi har kigget på, at hvis der kommer frost, når træerne lige er sprunget ud, og slår en mas- se træer ihjel, har dem, der overlever og grund- lægger næste generation, så rykket sig mar- kant i forhold til udspringstidspunkt? På den måde har vi målt den genetiske variation i for- hold til, hvor hurtigt træerne kan reagere. Inden for nogle arter er der meget stor genetisk variation og stort potentiale til at kunne reagere hurtigt, mens andre har mindre potentiale.”

Desuden har arterne også en plasticitet. Fx bliver bladene lidt forskellige afhængigt af temperaturen, så der kan ske tilpasninger inden for en generation, som nedarves til afkommet. Og så kan forskellige gener blive udtrykt hos træet – såkaldt epigenetik – så en art kan udvise forskellige egenskaber afhængigt af forholdene.

Egen ser ud til at vokse bedre med klimaforandringer, og douglasgran ser ikke ud til at blive påvirket særlig meget, men for mange andre arter – for bøg, rødgran og japansk lærk – der ser det ud til, at de klarer sig dårligt i et ændret klima, de vil vokse langsommere

Erik Dahl Kjær,
professor, IGN på KU

”Arterne har altså et overraskende stort tilpasningspotentiale, men hvis klimaændringerne medfører 1-2 graders temperaturstigning over 100 år, vil det blive meget svært for arterne at følge med, det vil kræve en meget kraftig selektion,” siger Erik Dahl Kjær og fortsætter:

”Med de klimaændringer, vi regner med i dag, er det ikke helt urealistisk, at arterne kan tilpas- se sig, men det ligger lige på grænsen, så i for- hold til voldsomme klimaforandringer er vi ud- fordret,” slår han fast.

Vi må prøve os frem

Uanset hvor grundigt forskerne undersøger klimamodellerne for træerne, er der dog ingen garanti for, at de rammer plet.

”Det er jo kun modeller, og mange faktorer spiller ind. Så det handler også om at prøve sig frem, gøre nogle erfaringer, samle systematisk op og så stille og roligt skifte arterne og frøkilderne. Det kan ikke nytte noget, at vi om 50 år finder ud af, at ’hov, det var en fejl’. Så vi må tænke diversitet og robusthed og gøre os nogle erfaringer med andre arter,” siger Erik Dahl Kjær.

Hvilke arter der ender med at blive de store klimavindere, er ikke til at sige med sikkerhed – men sikkert er det, at fremtiden byder på andre store arter end dem, vi har nu:

”I dag ringer journalisterne altid i maj for at få en kommentar, når bøgen springer ud, for så er det forår. Det kan være, at man om 100 år i stedet venter på, at avnbøgen springer ud,” siger Erik Dahl Kjær.