Klimaændringer gør grundvand til et stigende problem

Grundvand I Danmark taler vi temperatur, nedbør og havstigning, når snakken falder på klimaforandringer. Men under fødderne på os lurer endnu en ændring. I takt med stigende mængde af nedbør, er grundvandet er på vej mod overfladen. Det kan på sigt skabe omfattende problemer – men det giver også nye blå og grønne muligheder.

Søndersø

Området ved Søndersø har været centralt for Københavns vandforsyning siden 1870'erne. Frem til 1980 var der ud over kildepladser for grundvandsindvinding et renseanlæg, som tillod brugen af overfladevand direkte fra søen som drikkevand. Vandværket ved Søndersø er netop nu under ombygning.

© Niels Halfdan Hansen
Nyhed

De senere år har Danmark oplevet stigende problemer med for meget vand, også selvom særligt sommeren 2018 bød på en langvarig og alvorlig tørke. Det skyldes, at Danmark generelt er blevet vådere.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, er den årlige nedbør forøget med 100 mm til godt 750 mm siden slutningen af 1800-tallet. Det største stigning er sket om vinteren, hvor nedbøren er forøget med over 30 procent siden midten af det 20. århundrede.

”Mere nedbør om vinteren giver øget dannelse af grundvand. Det betyder, at grundvandsstanden kommer til at stå højere,” forklarer hydrolog og seniorrådgiver ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS, Hans Jørgen Henriksen.

Han fortæller, at flere tiltag i de senere år endda lokalt har øget grundvandsstanden yderligere. Det er fx etablering af infiltration af regnvand til grundvand, tætning af kloakker og reduceret vandindvinding.

I nogle naturområder er kontrolleret sænkning af grundvandsspejlet ligeledes ophørt for at skabe eller genskabe søer. Det sker bl.a. ved at blokere tidligere kunstige anlagte dræn som grøfter.

Nedbøren stiger fortsat

De 30 procent ekstra vinternedbør siden 1950 er dog kun begyndelsen. Danmark står over for en byge af fremtidige klimaændringer, herunder endnu mere regn. Det fortæller ph.d. i geofysik Martin Olesen, der er ansat som klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Store Brænteljung Sø i Hareskoven
Store Brænteljung Sø i Hareskoven er et eksempel på et naturområde, hvor kontrolleret sænkning af grundvandsspejlet er ophørt for at skabe eller genskabe søer. Det sker blandt andet ved at blokere tidligere kunstige anlagte dræn som grøfter. Søen 'kom af sig selv' for ca. 15 år siden i en ellers tørlagt lavning, da der blev smidt en betonklods i den gravede drængrøft. Søen er grundvandsstyret.
© Niels Halfdan Hansen

”Den årlige mængde nedbør i Danmark vil stige ca. 13 procent frem mod år 2100. Den største stigning på mere end 20 procent sker i vinter- og forårsmånederne. Stigningen er jævnt fordelt over landet, så det fortsat regner mest i Vestjylland,” siger han.

Forudsigelserne om yderligere mere end 20 procent vinternedbør er baseret på DMI-beregninger med udgangspunkt i fremtidsscenariet ’RCP 8.5’. Det er det varmeste af de fire scenarier, som FN’s klimapanel, IPCC, har adopteret i sin seneste store tilstandsrapport fra 2014.

Det bliver imidlertid virkelighed, hvis ikke klodens samlede udslip af drivhusgasser reduceres markant og relativt hurtigt.

”Vi kan stadig undgå klimaændringer i det omfang, som RCP8.5 forudsiger. Men det er det bedste scenarie at skele til, hvis man planlægger fx infrastruktur ud over år 2050,” siger Martin Olesen.

Vi går altså en fremtid i møde med en alt andet lige endnu højere grundvandsstand end i dag, hvor den allerede skaber problemer. Hvor meget højere har Hans Jørgen Henriksen og GEUS været med til at regne på – senest i 2012 for klimatilpasning.dk.

”Modellen gav resultater frem til 2050 for A1- scenariet. De beregninger viste, at grundvandet (i den periode, red.) vil stige med yderligere mere end en halv meter i en stor del af landet.”

A1B-scenariet er et af de scenarier, IPCC’s benyttede i sine tidligere rapporter. Det er noget mere optimistisk omkring reduktionerne i udledninger af drivhusgasser end RCP8.5 og viser derfor mildere klimaændringer.

Der er dog ikke den store forskel på de to scenarier i 2050, mens forskellen i år 2100 er markant. Det skyldes, at klimaændringerne frem til 2050 i vid udstrækning forårsages af drivhusgasser, som allerede nu er udledt. Det er med andre ord ændringer, vi ikke kan undgå.

Mere regn giver problemer

Efter år 2050 fortsætter temperaturstigningen, hvis udledningerne følger RCP8.5. Højere temperatur betyder større fordampning, men ikke nok til at kompensere for den ekstra nedbør, der følger med.

Forskellen mellem nedbør og fordampning kalder hydrologerne for nettonedbør. Det er den nedbør, der siver ned i grundvandet.

”Frem mod 2100 vil der sive ekstra 50-150 mm ned hvert år i gennemsnit. Det er denne mervandmængde, vi skal tilpasse os til,” siger Hans Jørgen Henriksen. 50 til 150 mm svarer til 50 til 150 L pr. m2.

For Midt- og Vestjylland er stigningerne i nettonedbøren endnu mere markante. Det skyldes dels mere sandet jord, hvor nedbøren hurtigt trænger ned, dels højere nedbør mod vest i Danmark i forhold til øst.

Den ekstra grundvandsdannelse både før og efter 2050 betyder flere oversvømmelser af lavtliggende områder – både på landet og i byerne. Hans Jørgen Henriksen forudser, at vi fx vil opleve problemer med vand og fugt i kældre og større indsivning i kloakker.

Højtstående grundvand skaber også flere problemer med veje og transportanlæg. Deres holdbarhed reduceres, og det øger omkostninger til vedligeholdes.

Mere nedbør om vinteren giver øget dannelse af grundvand. Det betyder, at grundvandsstanden kommer til at stå højere

Hans Jørgen Henriksen,
hydrolog og seniorrådgiver ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS

Han peger desuden på problemer med opstuvning af vand i vandløb – specielt i områder med ringe fald. Ringe fald betyder, at terrænet ikke hælder ret meget, og at vandet derfor kun bevæger sig langsomt mod kysten.

Det betyder, at drænsystemer kan stoppe til med sediment, og det giver problemer for landmændene med at kunne køre på marken på visse årstider.

Selvom klimaændringerne altså generelt betyder mere vand i de flest åer, så er det dog ikke ensbetydende med en forbedret økologisk tilstand.

”Både for lidt vand og for meget vand kan være et problem. Faktisk er dyr og planter bedst tjent med en vis grad af forudsigelighed, det vil sige et rimeligt stabilt regime,” påpeger Hans Jørgen Henriksen.

Det vildere vejr og dermed et mindre forudsigeligt regime, som klimamodellerne peger på for RCP8.5 frem mod 2100, kan dermed visse steder resultere i forringet økologisk tilstand.

Stigende grundvand er en skjult ressource

Alt i alt kræver det nye klima og den højere grundvandsstand ifølge Hans Jørgen Henriksen nye og kreative løsninger, særligt i byerne.

”I fremtiden skal opgaven med at tæmme vandkredsløbet prioriteres,” siger han.

Men samtidig advarer han mod at se det ekstra grundvand udelukkende som et problem. Det er en ressource.

I et indlæg i november 2019 på web-mediet WaterTech Pro skriver Hans Jørgen Henriksen således, at vi i Danmark helt grundlæggende er ”… bedre stillet med for meget end med for lidt vand” og opfordrer til, at vi kigger på de såkaldte blå og grønne klimatilpasningsløsninger.

Blå og grønne klimatilpasningsløsninger er fx anlæggelse af ny søer eller grønne tage og træer, der er med til at forbruge nedbøren ved at fordampe den, så den ikke ender i grundvandet. Kiler med grundvandsfødte vandløb kan desuden give grobund for biodiversitet og rekreativ udfoldelse.

Det sidste er genetableringen af Aarhus Å et eksempel på. Åens løb gennem byen blev overdækket i 1920’erne, men igen blotlagt i etaper efter en beslutning i byrådet i 1989.

Som klimasikring og for bedre at kunne styre vandstanden blev der i 2015 installeret en sluse i åens udmunding. Fire sluseporte kan lukkes for at beskytte mod oversvømmelser ved forhøjet vandstand i havet, mens seks pumper kan pumpe vand fra åen ud i havet efter fx skybrud eller kraftig regn.

Hans Jørgen Henriksen påpeger, at vi derudover har brug for vand til fordampning og køling i et varmere klima. Samtidig forventer klimaforskerne at Danmark bliver ramt af længere tørkeperioder om sommeren, også selv om den samlede nedbør ikke ændrer sig væsentligt.

Der er altså ikke råd til at smide fremtidens nedbør ud. Derfor arbejder flere kommuner med at holde på vandet, blandt andet Gladsaxe ved København. Her opsamler og forsinker nyanlagte søer, kanaler og vådområder flere tusind m3 vand efter hvert større regnvejr i stedet for at lede det i kloakkerne.

Ekstra regnvand har yderligere en vigtig anvendelse langs de danske kyster. Det kan nemlig beskytte mod indtrængende saltvand – et problem, der stiger i takt med den stigende vandstand i havet omkring Danmark.

Saltvand i grundvandet gør det besværligt at anvende, men ved at skabe en såkaldt grundvandspude i kystzonen, kan der skabes et naturligt værn.

GEUS har nyt værktøj på vej

For at give alle, der arbejder med regn- og grundvand, de bedste muligheder for at designe og planlægge indsatsen, arbejder GEUS lige nu på at forbedre Danmarks nationale vandressource-model. Den nye model vil være 25 gange så detaljeret som den model, der er til rådighed i dag.

Med den nye model kan klimaeffekter på hydrologi og grundvand vurderes i en gitterstørrelse helt ned til 100x100 m.

”Vi kan komme med et væsentligt forbedret bud på risikoen for oversvømmelser fra vandløb og stigningen i grundvandsstanden,” siger Hans Jørgen Henriksen.

Det detaljerede og landsdækkende grundvandsværktøj er klar i 2020. Når det sker, er JA Aktuelt klar til at teste og anmelde.