Tema: Pesticider

Kartoffelbranchen skal finde nye løsninger efter pesticidforbud

Landbrug Nedvisningsmidlet Reglone er ikke længere godkendt til brug i Danmark, og det går hårdt ud over den danske kartoffelproduktion, som er afhængig af midlet for at kunne dyrke kartofler af tilstrækkelig kvalitet. Derfor skal der nu findes alternativer, der kan redde branchen.

Kartofler i jord © Colourbox
Nyhed

Den danske kartoffelbranche er en profitabel forretning, der i de senere år har haft massiv vækst: siden 2010 er kartoffelarealet øget med 50 procent, så de danske kartoffelmarker nu udgør ca. to procent af landbrugsarealet.

Men nu bliver branchen presset af reguleringen af pesticider. Konkret drejer det sig om, at nedvisningsmidlet Reglone er blevet forbudt, da det indeholder aktivstoffet diquat, som ikke længere er godkendt i EU.

En ensartet nedvisning er dog vigtig for alle typer kartofler, som skal ligge på lager, og specielt for læggekartofler, som danner grundlag for næste års produktion. Læggekartofler udgør ca. 9000 ha ud af de 60.000 ha kartofler. Hvis nedvisning ikke fungerer ordentligt, så modner kartoflerne ikke ensartet, og det spolerer produktionen.

Forbuddet mod Reglone risikerer dermed at rive tæppet væk under den danske kartoffelbranche, fordi de ikke længere kan dyrke kartofler af en kvalitet, der kan konkurrere internationalt, siger Lars Bødker, som er landskonsulent ved SEGES, landbrugets videnscenter.

”Reelt står vi en situation, hvor den danske kartoffelbranche ikke som udgangspunkt har ordinær godkendte og økonomisk gangbare pesticider til rådighed til at sikre en ensartet nedvisning, som er afgørende for at nå en tilstrækkelig kvalitet. Vi arbejder på højtryk på at finde alternativer, men hvis ikke det lykkedes, så kan det få uoverskuelige konsekvenser for den danske kartoffelbranche,” forklarer Lars Bødker.

Per Kudsk, som er professor og leder for sektionen Afgrødesundhed ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, er enig med Lars Bødker i, at det er en svær situation, som branchen befinder sig i.

”Sidste år var alt som det plejede, men i år er det anderledes. Det har været en omstilling, som er gået så hurtigt, at erhvervet ikke har nået at finde alternativer,” fortæller Per Kudsk.

Dispensation for i år

Indtil 2018 havde de danske kartoffelavlere de nødvendige midler til rådighed, men herefter er reguleringen strammet, og Danmark stod som eneste land i foråret 2020 uden alternative midler til Reglone, fortæller Lars Bødker:

Reelt står vi en situation, hvor den danske kartoffelbranche ikke som udgangspunkt har ordinær godkendte og økonomisk gangbare pesticider til rådighed til at sikre en ensartet nedvisning, som er afgørende for at nå en tilstrækkelig kvalitet.

Lars Bødker,
landskonsulent ved SEGES

”Vi står nu i en situation, hvor vi som et de eneste lande i Europa ikke har konkurrencedygtige nedvisningsmidler. Når vi ikke har det, så er det svært at konkurrere med vores andre europæiske kolleger, som gerne må bruge mindst to af de midler. Tag fx Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien og Storbritannien, hvor der er to midler godkendt,” siger han og konstaterer, at grunden til, at der ikke findes alternativer, formentligt er, at der ikke er behov i det meste af EU.

”Hvis ikke der findes en løsning, så er det sidste ende et spørgsmål om, hvorvidt vi fortsat kan opretholde den voksende kartoffelbranche, vi har i Danmark,” siger Lars Bødker.

I slutningen af juli fik danske kartoffelavlere dog dispensation til at bruge midlet Gozai og en lav dosering af Reglone. Med kombinationen af to midler, hvor især godkendelsen af Reglone har været vigtigt for erhvervet, har man værktøjerne til at sikre en effektiv nedvisning – for i år.

Det er Miljøstyrelsen, der har givet tilladelse til at anvende det ellers forbudte middel Reglone, men det er givet under en række forudsætninger.

Miljøstyrelsen skriver til JA Aktuelt, at de altid foretager en konkret faglig vurdering af ansøgninger om dispensation, og der gives en dispensation, såfremt Miljøstyrelsen vurderer, at den ansøgte anvendelse opfylder betingelserne.

Desuden oplyser styrelsen, at når de giver dispensation til en konkret anvendelse af et pesticidmiddel, vurderer Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, om der er alternativer til den ansøgte anvendelse. Der gives kun en dispensation, såfremt der ikke findes rimelige alternativer til den ansøgte anvendelse.

Og det har Aarhus Universitet, der rådgav Miljøstyrelsen, vurderet, at der ikke er.

”Pelargonsyre er tilladt til sen nedvisning og kan virke, men det skal bruges i meget store mængder, og det betyder, at prisen kommer over 10.000 kr. pr. ha, så det er ikke et reelt alternativ, for det er for dyrt,” forklarer Per Kudsk.

Dermed er det lykkedes SEGES at få lov at bruge en mindre dosis på 0,75 liter pr. ha i stedet for de 5 liter pr. ha, der var tilladt ved godkendelsen af midlet frem til 2018.

Per Kudsk fortæller, at koncentrationen på 0,75 liter pr. ha ikke kommer til at fungere lige så godt, men det vil dog formentligt give en vis virkning.

Hvis ikke der findes en løsning, så er det sidste ende et spørgsmål om, hvorvidt vi fortsat kan opretholde den voksende kartoffelbranche, vi har i Danmark.

Lars Bødker,
landskonsulent ved SEGES

Dispensationen gælder dog kun for denne sæson. I princippet kunne kartoffelbranchen ende samme sted næste år og være tvunget til at søge dispensation til at bruge forbudte nedvisningsmidler. Miljøstyrelsen kan år efter år godkende forbudte midler, hvis man søger, og det lever op til betingelserne for en dispensation, og i princippet kunne fx Reglone godkendes under nye forudsætninger, hvor man brugte 0,75 liter pr. ha i stedet for den gamle godkendelse.

”Det vil kræve, at et firma ansøger om en ny godkendelse, men jeg tror ikke, at de kan se nogen økonomisk gevinst ved det,” mener Per Kudsk.

Leder efter nye løsninger

Branchen leder derfor efter nye løsninger. Èt af spørgsmålene, der melder sig, er naturligvis, hvorfor man ikke dyrker kartoflerne økologisk i stedet.

Men det er næppe realistisk, da det er et anderledes produkt og kun udgør en ca. 2000 ha, mens det konventionelle areal er på 60.000 ha, fortæller Lars Bødker.

”Økologisk kartoffelproduktion er en nicheproduktion, der primært dækker markedet for spisekartofler til hjemmemarkedet, hvor der ikke er den samme konkurrence som på eksportmarkedet af konventionelle kartofler og kartoffelprodukter,” siger han.

Kartoffelbranchen leder derfor ihærdigt efter nye løsninger, og der gennemføres netop nu en test i samarbejde med Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen, hvor der undersøges mulige alternativer.

Per Kudsk er også involveret i forsøgene og er optimistisk om, at der skal byde sig nogle løsninger.

”Vi arbejder grundlæggende med tre forskellige måder at nedvisne på: mekanisk, termisk og kemisk behandling. Det er ikke afgørende om, nedvisningen sker med en eller kombinationer af de tre metoder. Det, der er vigtigt, er, at det virker, er rentabelt og miljømæssigt forsvarligt,” fortæller han.

Mekanisk behandling er fx at kappe toppen af planterne, termisk kan være at brænde planterne og kemisk er forskellige pesticider.

”Det er meget svært at sige noget om på nuværende tidspunkt, men jeg er optimistisk om forsøgene, som løber hen over efteråret i samarbejde med både SEGES og Miljøstyrelsen,” fortæller Per Kudsk.