Tema: Naturmødet 2020

Hundredårigt klimaeksperiment giver Færøerne skoven tilbage

Skovbrug Færøerne mistede sin naturlige skov for over 1000 år siden. Siden begyndelsen af det 20. århundrede har skiftende ildsjæle derfor eksperimenteret med alverdens arter for at finde dem, der trives bedst i det unikke klima. I dag har øerne 19 små plantager, og målet er på sigt at blive selvforsynende med både træ og træer.

Tórshavn Byskov

Tórshavn Byskov, Viðarlundin í Havn eller bare Plantasjan er Færøernes største skov. Den er mindre end Tivoli, men resultatet af et mere end 100 år langt klima-eksperiment. Siden 1903 har skiftende overgartnere arbejdet med at finde og evaluere arter, der trives med kølige somre, milde vinter, basaltisk undergrund, salt luft og blæst, blæst, blæst.

© Niels Halfdan Hansen
Feature

Den iskolde vind fra Nordatlanten skifter de februar-grå skyer ud på samlebånd. For en halv time siden var der kun en ung mor med barnevogn på de stejle grusstier i Tórshavn Byskov. Men nu, hvor solen blot står en time over horisonten, er her pludseligt fyldt med teenagere i grupper, mænd og kvinder på vej fra job og forældre med legende børn.

Den lille park i den nordlige del af Færøernes hovedstad er mindre end Tivoli, men præcis som Københavns historiske forlystelsespark har for danskerne, har de 7,7 ha en særlig plads i færingernes nationale bevidsthed. Den er øernes største og ældste skov – og symbol på viljen til at trodse et importeret dyreliv og et klima og en jordbund, der gør livet surt for alle vækster over knæhøjde.

Bevoksningen kommer fra hele verden

Byskoven, Viðarlundin í Havn eller bare Plantasjan blev påbegyndt i 1903, og årsagen til, at skoven med en alder på knap 120 år kan være øernes ældste, er, at Færøerne mistede sin naturlige skov for over 1000 år siden.

I dag er Byskoven stadig Færøernes største sammenhængende skov, men langt fra den eneste, for siden dengang har skiftende ildsjæle eksperimenteret med at genopbygge Færøernes skove med arter, der kan tåle øernes særlige klima.

I 2018 opgjorde siden dendrologi.dk antallet af småskove og plantager på øerne til 19 med et samlet areal på 33,1 ha. Og der kommer stadig flere til.

En tur rundt i Plantasjan fremviser en overvældende forskellighed af træer, men ikke alle trives lige godt. De er indsamlet som del af et nu mere end 100 år langt klimaeksperiment, der skal afsløre, hvilke arter der tåler mosten.

”Flere ekspeditioner fra Nordisk Arboretudvalg har været ude i verden for at samle frø og stiklinger, som er grundlaget for de træer, der i dag vokser på øerne,” siger landskabsarkitekt Michael Jacobæus, leder for Skógrøkt, skovafdelingen, i Umhvørvisstovan, Miljøstyrelsen, indtil februar 2020, hvor han tiltrådte en stilling i Tórshavn Kommune.

Nytilplantet område med japansk lærk på Færøerne

Nytilplantet område med japansk lærk, sitkagran og klitfyr nedenfor reservoiret til Tórshavn vandforsyning set fra Liasavegur og mod syd. Træerne er plantet i en gammel mose, som er pløjet op for at dræne og lufte tørven igennem. Søen er Grunnatjørn.

© Niels Halfdan Hansen

”En af de mest givtige ekspeditioner rejste op langs den nordamerikanske vestkyst og indsamlede arter fra øerne ud for Alaskas vestkyst. Jo længere nordpå, desto mere hårdføre var træerne, men jo langsommere vokser de også. De blev plantet ud, dels her på Færøerne, dels i Danmark i arboretet i Hørsholm og andre arboreter i norden, hvor mange af dem stadig står i dag,” fortæller han.

Andre arter er hentet på sydspidsen af Sydamerika, på den koreanske halvø og New Zealand, hvor klimaet også minder lidt om det færøske.

Listen over arter, som Skógrøkt igennem årene har eksperimenteret med, er lang. De mest succesfulde arter af nåletræer er klitfyr, sitkagran og japansk lærk. Listen over løvtræer rummer blandt andet antarktisk sydbøg, vestamerikansk balsampoppel og alaskapil.

De fleste af arterne, som trives, sætter frø, men desværre er der ikke på nuværende tidspunkt ressourcer til systematisk at opdyrke nye træer fra dem.

Vind, får og jordbund udfordrer skoven

Færøernes klima er imidlertid blot et af tre problemer, som skovfolket slås med. Det to andre er de allestedsnærværende får, som græsser vegetationen hårdt på næsten alle øernes 1400 km2, og den tynde, næringsfattige og sure jordbund, der har udviklet sig ovenpå grundfjeldets sorte, vulkanske basalt.

John Cappelen er seniorklimatolog ved DMI og ekspert i det nordatlantiske klima. Han beskriver Færøerne som unikke på grund af deres ringe størrelse og placeringen mellem den varme Nordatlantiske Strøm samt den kolde Østislandske Havstrøm.

”Det gør vejret meget ustadigt, mens de store højdeforskelle gør det meget lokalt. Vintrene er generelt mildere end de danske, selv om øerne ligger længere nordpå. Somrene er kølige og ofte med tåge. I gennemsnit er årsmiddeltemperaturen et par grader lavere end den danske”, siger han.

Den store udfordring kommer dog fra vinden og ikke mindst den ekstreme maksimalvind.

”Klimaet er meget mere blæsende, end vi kender det, med hyppige passager af dybe lavtryk dannet langs polarfronten. Der er mange flere dage med kraftigt blæsevejr og de maksimale vindhastigheder er meget højere,” påpeger John Cappelen.

Skovafdelingen i Miljøstyrelsen på Færøerne

Skógrøkt, skovafdelingen, i Umhvørvisstovan, Miljøstyrelsen, har til huse på en lille, offentlig planteskole i det nordlige Tórshavn, hvor der bl.a. dyrkes træer og buske til salg.

© Niels Halfdan Hansen

Michael Jacobæus fortæller dog, at der er fundet løsninger på alle udfordringerne.

”Vi sætter nye beplantninger, hvor der er mest læ. Det er typisk på østsiden af øerne og i bunden af dale, hvor vinden ikke kan få så godt fat. På grund af fårene er alt hegnet ind, og før vi sætter nye træer, pløjer vi jorden igennem i dybden. Ofte er det gammel mose, vi planter i, så der er behov for at dræne og lufte tørven igennem.”

Træerne var her først

Med baggrund i det barske vejr var det længe opfattelsen, at Færøerne aldrig havde haft en naturlig skov. Det har de seneste års forskning – blandt andet pollenundersøgelser – gjort op med.

Tilsyneladende voksede der både kratskov og fjeldskov med arter som dunbirk, hassel, ask, lind, rødel, elm, eg og fyr, inden først keltiske munke nåede øerne i de første århundreder e.Kr., sidenhen efterfulgt af vikinger fra 800-tallet. De benyttede formentlig træet til blandt andet huse, opvarmning, madlavning og røgning.

Men færingerne ønsker skoven tilbage. Den første plantage – den i Tórshavn – stod klar i 1906, og siden er flere kommet til.

Og interessen er ikke svækket, i hvert fald hvis en snart 20 år gammel rundspørge stadig står til troende. Dengang svarede 88 procent, at de går ind for mere skov på øerne.

”I dag planter vi ny skov mest med rekreation for øje. I tilgift er der mulighed for på sigt at blive selvforsynende med flis, juletræer og klippegrønt. Hvis der bliver mulighed for at opdyrke frø fra de mest velfungerende beplantninger, kan vi også dække forsyningen af små træer til færingernes haver og til nye skovprojekter,” siger Michael Jacobæus.

Han fortæller, at nye skovprojekter i dag ofte foregår i et samarbejde mellem myndighederne og de lokale beboere. Ofte skal der findes et stykke egnet jord, som nogen frivilligt afstår, og der er brug for en del hårdt arbejde, før en ny beplantning ser dagens lys og har succes.

Derfor tror Michael Jacobæus allermest på de projekter, hvor en gruppe interesserede borgerne selv henvender sig for at få hjælp til den skov, de går og drømmer om.

Nordatlantens klima forandrer sig

Ligesom i Danmark er Færøernes klima dog under forandring. Faktisk har det allerede flyttet sig, siden de første træer blev sat i Tórshavn Byskov for over 100 år siden.

DMI har målinger tilbage til 1873. I perioden frem til nu har øerne set omtrent den samme generelle stigning i temperaturen på 1 til 1,5 °C, som resten af Rigsfællesskabet. Særligt stærkt er det gået i de seneste årtier.

Årsmiddeltemperaturen i Færøernes hovedstad Tórshavn

Årsmiddeltemperaturen i Færøernes hovedstad Tórshavn siden 1873. Skiftende målere har registreret en stigning af temperaturen på mellem 1 og 1,5 °C. Grafik med tilladelse fra DMI.

© DMI

Ph.d. og klimaforsker Ole Bøssing Christensen har kigget i det nyeste såkaldte ensemble, der dækker Færøerne, for den varmeste af de fire mulige fremtider, som FN’s klimapanel, IPCC, arbejder med.

Et ensemble er en pulje af resultater fra forskellige klimamodeller, der giver et bud på, hvor sikkert resultatet er på størrelsen af ekstremer.

”Temperaturen stiger på Færøerne igennem det 21. århundrede, ligesom den gør i resten af verden,” fortæller han.

Ensemblet benytter perioden 1971-2000 som reference for 2071-2100. Her ligger stigninger i årsmiddeltemperaturen for Færøerne på ca. 2,5 °C. Det er noget under det globale gennemsnit.

Ifølge Ole Bøssing Christensen stiger temperaturen lidt mere om sommeren og efteråret, end den gør om vinteren og foråret.

Vinden, som er særligt interessant for færingerne, ser til gengæld ud til at aftage en smule. Lidt spøjst, kalder klimaforskeren det, med tanke på, at varmere luft indeholder mere energi og dermed potentialet for endnu kraftigere blæst.

”Enkelte modeller giver lidt højere maksimale vindstyrker, men de fleste giver mindre. Det er godt nok ikke signifikant, men det er en tendens – og selv en lille reduktion har effekt. Forholdet mellem vindhastigheden og ødelæggelsespotentialet betyder nemlig, at en reduktion på blot 3 procent reducerer vindens pres på fx beplantningen med omkring 10 procent.”

Global opvarmning gavner Færøernes skov

Temperaturstigning vil påvirke al vegetation på Færøerne, vurderer Michael Jacobæus.

”Nogle af højfjeldets planter, den arktiske flora, vil gradvist forsvinde og erstattes af lokale planter fra lavereliggende områder. Mange af dem, vi kalder indslæbte planter, kommer fra sydligere himmelstrøg. De vil trives i et mildere klima og på godt og ondt præge lavlandets vegetation,” siger han.

Vinden gør ifølge Michael Jacobæus mest skade i forbindelse med kulde. Om foråret svides de unge skud, og om efteråret kan tilvæksten blive ødelagt. Det ses tydeligt på trævegetationen, men med en højere temperatur og måske endda mindre vind mindskes problemet.

”Vinden former vegetationen, men hvis det blæser mindre, får vi nok en bedre etablering og en bedre udvikling. Måske bliver træerne ikke så skæve,” siger Michael Jacobæus.

”Færøsk skovbrug er jo fra starten af ét stort eksperiment, som rækker ind i fremtiden. Det bliver under alle omstændigheder interessant at følge vegetationsudviklingen fremover i et klima under forandring,” slutter han.