Tema: Naturmødet 2020

Grønne tage kan lægge låg på klimaudfordringer

Klima Flere og flere grønne tage skyder op rundtom i landet. De har en lang række positive effekter, blandt andet i forhold til at tackle nogle af de udfordringer, som klimaforandringerne skaber – men der er lang vej igen, hvis vi skal nå op på siden af udviklingen i andre lande.

Copenhill oplevelsessti

Grønt tag på Copenhill, der ligger på taget af forbrændingsanlægget Amager Ressource Center.

© Kamilla Aggerlund
Feature

”Hvis man siger ’grønt tag’ til folk, har mange en forudfattet mening om, at det er den der grønne måtte, der ligger på cykelskuret nede i gården. Men et grønt tag er jo så meget mere, og det kan meget mere.”

Sådan siger Kamilla Aggerlund, der er underviser på regnvandskonsulentuddannelsen og underviser i klimatilpasning og grønne tage i et samarbejde mellem Skovskolen og Teknologisk Institut. For udover taget på cykelskuret tæller de grønne tage også hele parker på taget af bygninger og grønne miljøer anlagt oven på parkeringskældre – kort sagt dækker begrebet over al beplantning, der ikke har forbindelse til råjorden.

”I og med at der er rigtig mange parkeringskældre i de store byer, er der rigtig mange steder, hvor der rent faktisk er et grønt tag, uden man lægger mærke til det. Man ser rigtig mange af de her nye byrum fx i gårdmiljøer til boligkomplekser, og generelt er der en stigning i salget af grønne tage,” forklarer hun.

Og det giver en række fordele for miljøet inde i de store byer:

”Grønne tage tilbageholder vand, giver bedre luft, afkøler byerne og bidrager til biodiversitet,” fortæller Kamilla Aggerlund.

”Derfor er det vigtigt, at der kommer endnu flere grønne tage,” slår hun fast.

Bæreevne er begrænsningen

Der findes mange varianter af grønne tage, men i Danmark består de typisk af en vandtæt membran, der ligger som beskyttelseslag oven på det oprindelige tag. Over det er et beskyttende filtlag, og herpå ligger et dræn og reservoirlag, der tilbageholder regnvand, gør det tilgængeligt for tagets planter og sørger for, at overskydende vand løber af.

Oven på igen ligger en geotekstil, hvorpå der er et tagsubstrat. Substratet er en særlig jordblanding specielt til grønne tage, først og fremmest fordi det skal veje så lidt som muligt, men også fordi det skal kunne tilbageholde så meget vand som muligt, som samtidig skal være plantetilgængeligt.

Den grønne korridor i København

Den grønne korridor i København, der går fra SEB-bygningen i terræn op til Rigsarkivets taghave og videre over til Tivoli Congress Centers taghave.

© Kamilla Aggerlund

Hvad der kan vokse på taget afhænger af substrattykkelsen, der varierer fra få centimeter på taget af cykelskuret til 80-100 centimeter ved store tagparker. Substrattykkelsen afhænger igen af tagets bæreevne:

”Det er tit tagets bæreevne der begrænser, hvilken type af grønt tag man kan have. Et helt tyndt grønt tag, som nærmest bare er en filtdug med sedummåtte ovenpå, vejer ca. 50 kg per kvadratmeter i vandmættet tilstand. Det svarer til, at man kan udskifte et almindeligt tegltag med et grønt tag. Ved hele tagparker er vægten på det grønne tag mellem 700 og 1200 kg per kvadratmeter,” forklarer Kamilla Aggerlund.

Grønt forbedrer bymiljøet

Jo tykkere taget er, desto større er de positive effekter fra det grønne tag. En af fordelene ved de grønne tage er, at der kommer mere grønt ind i byerne, hvor der ellers kan være langt mellem de grønne områder.

”Det er efterhånden alment anerkendt viden, at grønt er godt for mennesker – det fremmer simpelthen folkesundheden og giver fx færre sygedage, hvis man bor med kortere afstand til grønne områder. Det kan skyldes, at planterne giver en bedre luft ved at rense luften for CO2 og fordampe vand. Men det kan også skyldes den følelse, du har i byrummet. En af de mest kendte referencer er Kaplan og Kaplan fra USA, som viste, at man får kortere hospitalsindlæggelser, hvis der er udsigt til grønt fra stuen – patienterne skal ikke engang være i det grønne, men bare kunne se det,” fortæller Kamilla Aggerlund.

Planterne på grønne tage og på facader kan også hjælpe med at sænke temperaturen. Ifølge Kamilla Aggerlund har man i flere lande, fx i Singapore, i mange år brugt det grønne til at modarbejde et fænomen, der hedder ’urban heat islands’ eller ’varmeøeffekten’ på dansk.

Varmeøer bliver skabt, når Solens indstråling varmer byen op. Varmen lagres i belægning, veje og bygninger på en måde, så den ikke frigives lige så hurtigt som uden for byen. Det resulterer i, at byerne ikke når at køle af om natten, ligesom landområder gør, og så begynder opvarmningen igen dagen efter. På den måde opstår en meget højere temperatur inde i byen.

Park Royal Hotel i Singapore

Grønne vægge på Park Royal Hotel i Singapore.

© Kamilla Aggerlund

”På infrarøde skanninger af gader i byrum, kan man se, at der er der høj temperatur på bygninger og veje, mens træer og anden vegetation er køligere på grund af den naturlige proces, hvor træer fordamper vand og på den måde sænker deres egen temperatur,” siger Kamilla Aggerlund.

Hun fortæller, at det endnu ikke er noget, vi har samme fokus på i Danmark, selvom man nu begynder at kunne måle, at der bliver stadigt varmere i byerne.

”Men eftersom klimaprognoserne kun går i retning af længere og varmere somre og temperaturstigninger generelt, er det meget sandsynligt, at vi bliver nødt til at forholde os meget mere til det i fremtiden,” siger Kamilla Aggerlund.

Der er dog særligt én udfordring, som først skal overvindes: Danskernes specielle forhold til sol og skygge:

”Vi har et særligt forhold til lys. Når man rejser rundt og ser, hvordan andre arbejder med grønne strategier, er det markant anderledes i Danmark og Skandinavien generelt – vi higer efter lys. I Københavns Kommune klager borgere, lige så snart et vejtræ skygger for vinduet, men i andre lande øger det værdien, hvis træer giver skygge til boligen. I Singapore bruger de fx grønne vægge på bygninger, som kan sænke energiforbruget på køling med op til 30 procent, og I New York og Vancover har man store vejtræer til at give skygge,” fortæller Kamilla Aggerlund.

Hun er dog sikker på, at danskernes indstilling til skygge nok skal ændre sig, når der engang i fremtiden bliver tilstrækkeligt varmt i de største byer:

”Men det kræver nok nogle års omvending,” siger Kamilla Aggerlund.

Grønt håndterer regnvand

I forhold til klimatilpasning kan de grønne tage også spille en rolle som LAR-projekter. Og jo tykkere taget er, desto mere regnvand kan det tilbageholde.

”Mange tror, at grønne tage ikke kan bruges til regnvandshåndtering, men det er ikke rigtigt. I forhold til ekstremhændelser er grønne tage ikke løsningen, men de kan være med til at afbøde noget af intensiteten og dermed sænke overfladestrømning til kloakken, og ved skybrud handler det netop om at holde vand tilbage så længe som muligt, fordi der ikke er kapacitet nok i kloakken. Så et grønt tag er ikke en skybrudsløsning, men det kan være en del af et større system,” forklarer Kamilla Aggerlund.

Grønt tag på Tivoli Congress Center

Taghave på Tivoli Congress Center.

© Kamilla Aggerlund

Ifølge hende kan de grønne tage i øvrigt optage op til 70 procent af den gennemsnitlige årlige nedbør lokalt. En tredje grund til at anlægge flere grønne tage er biodiversitet. Et grønt tag er et ekstremt miljø, som er udsat for ekstra vind og sol, og det er barskt for både planter og dyr, men det kan sagtens øge biodiversiteten – det afhænger af, hvad der vokser på tagene, fortæller Kamilla Aggerlund:

”Når man læser i medierne i dag, kan man få indtryk af, at bare du har smidt nogle frø i et vejbed, har du reddet al biodiversitet i byen. Men det har altså også noget at gøre med størrelse på arealer, og hvad du planter,” siger hun og uddyber:

”Der er forskel på, om insekter og planter skal have en livscyklus på taget, eller om biodiversiteten udelukkende handler om at sikre forskellige fødeemner for insekterne.”

Sedummåtter tilfører biodiversitet i de tre uger, de blomstrer, hvor de er et godt fødeemne for insekterne, men de tynde tage tørrer ud, hvilket nedsætter muligheden for, at noget kan leve i taget i længere tid, fortæller Kamilla Aggerlund:

”Der er alternativer til sedummåtter, og hvis det stod til mig, skulle vi gøre alt for at komme videre end det. Når man er oppe mellem 8 og 15 centimeters opbygning af et grønt tag, begynder du at kunne have tørketålende urter og græsser, og der har du allerede optimeret biodiversiteten med større diversitet i beplantningen og en længere blomstringsperiode.”

I det hele taget kan Kamilla Aggerlund ikke se ulemper ved de grønne tage.

”Du kan tilføre grønt på steder, hvor det ellers ikke ville være muligt. I byerne er der stor kamp om kvadratmeterne, og de grønne tage udnytter ofte arealer, som ikke anvendes til andet end at være tage. Det tager ikke plads fra noget andet som fx infrastruktur eller parkering, og på den måde er det gratis grønne kvadratmeter,” siger hun.

Efterlyser grøn strategi

Ifølge Kamilla Aggerlund er der stort potentiale for grønne tage i de danske byer – eneste krav til tagene er, at de ikke må være for stejle. Der findes grønne tage med en hældning over 40 grader, men det vil hun ikke anbefale:

”30 grader er den maksimale hældning, men der skal være ekstra sikring mod erosion, og det begrænser substrattykkelsen, ellers skrider det. Tagene må heller ikke være helt flade, så fra en lille hældning og op til 15-20 graders hældning er bedst."

Man kunne fx gøre som i mange andre lande, hvor der er særlige strategier for anlæg af grønne tage. ”London har opdateret deres grønne tage-strategi, Norge arbejder med en ambitiøs strategi, og næsten alle andre lande, som vi normalt sammenligner os med, har en,” fortæller Kamilla Aggerlund.

Novo Nordisk Naturpark i Bagsværd.

Novo Nordisk Naturpark i Bagsværd, overdrevsisotop.

© Kamilla Aggerlund

Strategien kan fx indeholde, at alle tage under 30 grader skal etableres med grønt tag, forklarer hun:

”Faktisk havde Københavns Kommune sådan en strategi for en del år siden, hvor det netop var intentionen, at alt nybyggeri under 30 graders hældning skulle have grønt tag, men lige på falderebet, inden strategien blev udgivet, kom et ’så vidt muligt’ ind i teksten, og derfor har man knapt nok kunnet mærke det,” siger Kamilla Aggerlund.

Flere steder er der dog alligevel kommet store grønne tage, fx den grønne korridor i København, der går fra SEB-bygningen i terræn op til Rigsarkivets taghave og videre over til Tivoli Congress Centers taghave, der er Copenhill på Amager, som ligger på taget af forbrændingsanlægget Amager Ressource Center, og Novo Nordisk Naturpark i Bagsværd.

Kamilla Aggerlund arbejder med formidling af emnet i regi af Skovkolen og Teknologisk Institut, og hun oplever også en stigning i interessen for viden om og uddannelse i grønne tage, både hos studerende og virksomheder.

”Men jeg kunne godt ønske mig, at der kom noget mere fokus på de planlægningsmæssige dele igen. Der er utrolig stort øget fokus i vores nabolande – ja faktisk i hele verden – og det kunne da være fantastisk, hvis vi kunne følge den tendens også,” siger hun.