Fremtidens grønne grise

Klima Al produktion sætter spor – og det gør svineproduktionen også. Derfor arbejder landmænd, forskere og slagteriet Danish Crown nu på at halvere klimaaftrykket inden 2030. I 2050 skal hele værdikæden være klimaneutral.

Slagtesvin © Colourbox
Nyhed

Svinebranchen arbejder hårdt på at imødekomme forbrugers stigende efterspørgsel efter kød med lavere klimaaftryk – og måske på en måde, hvor de endda kan høste en merpris for varen.

Hvis indsatsen skal være troværdig, skal klimabelastningen per gris certificeres – ikke alene på slagteriet, men også ude i primærproduktionen, og det er den certificering, som Danish Crown nu har taget hul på. Ved udgangen af 2019 var 90 procent af de svin, der leveres til Danish Crown, certificeret.

Certificeringen bygger alene på slagtesvineproduktionen og på estimater baseret på landmandens egne produktionstal og gennemsnitstal, som Danish Crown kender fra en omfattende livscyklusanalyse for svinekød i 2016.

Her har forskere fra Aarhus Universitet kortlagt og sammenlignet produktivitet og miljøpåvirkning i henholdsvis 2005 og 2016. Siden er produktionen i hele kæden optimeret – i stalden er det især bedre udnyttelse af foderet og bedre gyllehåndtering, som bidrager til et lavere klimaaftryk i dag end i 2016.

Danish Crown har valgt at sætte certificeringen i gang parallelt med, at de også er partner i forskningsprojektet Pork 4.0 sammen med Aarhus Universitet og SEGES. Målet med Pork 4.0 er netop også at lave en livscyklusanalyse for svinekød efter EU’s PEF-standarder. Aarhus Universitets rapport fra 2016 bygger ikke på disse PEF-standarder.

Med Pork 4.0 forventer Danish Crown imidlertid at komme på forkant i EU, og med den aktuelle certificering kan Danish Crown forholdsvist hurtigt bygge resultaterne af Pork 4.0 og en ny PEF-standard ind i certificeringen.

”Forsknings- og udviklingsprojektet Pork 4.0 bygger på dataindsamling om svineproduktionens miljøbelastning på bedriftsniveau, og selvom dansk landbrug er meget mekaniseret og veldokumenteret, er det, indtil branchen bliver endnu mere digitaliseret, meget komplekst og meget arbejdskrævende at indsamle data til at lave en livscyklusanalyse for en gris,” forklarer Nicolaj Nørgaard, der er direktør for Pork Ejerservice hos Danish Crown.

Læs også "Forskernes regnedilemma: kampen om fødevarers klimaaftryk"

”Vi mener imidlertid, at vi med baggrund i rapporten fra 2016 og indsamling af data om foder, gyllehåndtering, gylleforsuring og gylleudslusning på de enkelte bedrifter kan lave et realistisk estimat for klimaaftrykket, som ligger meget tæt på det, som Pork 4.0 når frem til. Med tiltaget ønsker vi simpelthen at være på forkant med udviklingen og trenden, hvor forbrugerne har fokus på bæredygtighed,” forklarer han.

Nicolaj Nørgaard oplever, at landmændene tager godt i mod certificeringen, som Danish Crown kalder ’Jeg går klimavejen mod en bæredygtig produktion af grise’, og de kan se muligheder i at bruge certificeringen som et værktøj til at finde indsatsområder for at reducere klimaaftrykket og samtidig optimere effektiviteten.

Målet er mere output med mindre input, som også kan mærkes i på bundlinjen. Certificeringen er et tillæg til kvalitetsprogrammet DANISH, som landmændene allerede producerer efter.

Største klimaaftryk på bedrifterne

Det er vigtigt at understrege, at klimalastningen er ikke nogen stationær størrelse, og målet med at certificere landmændene er ikke alene at imødekomme forbrugeres efterspørgsel men at give landmændene et værktøj til at kortlægge, hvor CO2-udledningen kan reduceres yderligere og samtidig give dem dokumentation for, at de faktisk rykker sig i den rigtige retning.

Det er ikke nyt, at landbrug og slagterier arbejder på at nedbringe klimaaftrykket i produktionen. De lavest hængende frugter i form af for eksempel energibesparelser i produktion og transport er plukket.

Derfor er det ude på gårdene, at den store indsats skal laves. De fire vigtigste værktøjer til at forbedre klimaregnskabet i primærproduktionen er bedre udnyttelse af foderet, brug af afgasset gylle, brug af gylleforsuring og gylleudslusning – det vil sige, hvor tit gyllen lukket ud af stalden.

Gennemsnitstallet for klimaaftrykket for et slagtesvin i primærleddet lå i 2005 på 275 kg CO2-ækvivalenter. I 2016 var tallet nede på 239 kg CO2-ækvivalenter, og den aktuelle Danish Crown certificering viser 212 kg CO2-ækvivalenter per gris i gennemsnit hos svineproducenterne i Danish Crowns repræsentantskab, som var de første, der fik estimeret deres klimaaftryk.

Forskellige regnemodeller

Sideløbende med, at dansk landbrug arbejder på at certificere klimaaftryk for grisekød, arbejder blandt andre EU og FAO også med samme emner, og når ser man på deres aktuelle livscyklusanalyser for svinekød, ser tallene helt anderledes ud end de danske.

"Regnemetoderne i de tre modeller giver vidt forskellige resultater, og det kommer til at give ret stor forvirring, hvis enhver frit kan vælge hvilken regnemetode, man vil anvende,” forklarer chefkonsulent Finn Udesen fra SEGES.

Han peger på, at især foder, gødning og energi vægter vidt forskelligt i de tre modeller JRC (Life Cycle Assessment), som er udbredt i EU, i den danske model, som Aarhus Universitet bruger i PORK-projektet, og i FAO’s model.

”FAO-modellen har LUC, hvilket vil sige kulstofbinding, skovfældning og skovdrift med i deres model. Det betyder, at det tæller med, når man fjerner noget regnskov og begynder at dyrke afgrøder i stedet for. Til gengæld vil det tælle positivt, når man planter træer og binder kulstof i jorden. På den lange baner tror jeg ikke, at vi slipper for at tælle LUC med i klimaaftrykket – det giver faktisk ret god mening, men indtil videre har vi det ikke med i PORK 4.0,” uddyber han. 

Klimaneutral – hvordan?

Landbrug & Fødevarer har meldt ud, at hele fødevareerhvervet skal være klimaneutralt i 2050 – uden at nedbringe den nuværende produktion. Målet er at producere mere med mindre.

Direktør i Landbrug & Fødevarer Niels Peter Nørring bekræfter, at Danmark selvfølgelig fortsat skal indberette data, bidrage til de internationale modeller og bruge dem, men i Landbrug & Fødevarer mener man, at det ikke giver mening kun at kigge på den snævre landbrugssøjle, fordi erhvervet også har positive effekter på energiproduktionen og LUC.

”Når vi kigger på hele sektoren, ønsker vi også for bonus for erhvervets bidrag til grøn energi og LUC. Hvis vi ikke får den bonus, må vi sætte ambitionsniveauet lavere,” konstaterer han.

Nicolaj Nørgaard bakker op ved at slå fast, at målet er én fælles international regnemodel, der er standardiseret og bruges i hele verden.

Han vurderer dog, at Danish Crown og det øvrige landbrug er foran og klar til at inddrage endnu flere parametre i deres klimacertificering.

Foderstoffirmaet DLG er for eksempel klar med standarder for klimabelastningen for foder, som er en af de vigtigste brikker i svineproduktionen, idet foderforbruget udgør 65 procent af grisekødets CO2 aftryk i den danske model. 

Udover det politiske spil med, hvem der skal få bonus for forskellige tiltag i livscyklusanalyserne, arbejder Landbrug & Fødevarer for styrke forskning i alle facetter, der kan reducere klimabelastningen, og de vurderer, at der er mange knapper at skrue på.

Nogle af dem, såsom bedre foderudnyttelse og biogas, kender vi allerede i dag, men der skal mere til. Erhvervet forslår, at man blandt andet undersøger potentialet i følgende tiltag:

Opsamling af metan fra kvæg til biogas, vaccination af kvæg mod metanudledning, enzymer og bakterier i gyllekanaler til reduktion af metanudledning fra gylle, tilsætningsstoffer i kvægfoderet til at reducere metandannelsen i vommen og planteforædling.