Forsker: Derfor er den danske minkbranche død

Landbrug Den igangværende aflivning af alle danske mink er sandsynligvis samtidig dødsstødet til den danske minkbranche, fordi det vil tage for lang tid for en nulstillet branche at genopbygge sig selv fra bunden efter coronakrisen, vurderer AU-forsker.

Mink i bur © Shutterstock
Nyhed

Artiklen er opdateret efter Mogens Jensens afgang som fødevareminister.

Alle mink i Danmark skal aflives. Det var den udmelding, som regeringen kom med den 4. november.

Årsagen er, at der på fem af de i alt 207 minkfarme, hvor der siden midten af juni er konstateret smitte med COVID-19, er fundet en mutation af virussen, som ser ud til at kunne påvirke effekten af de COVID-19-vacciner, der aktuelt er under udvikling. Den muterede virus er desuden fundet hos 12 personer i Nordjylland.

Dermed vurderede myndighederne, at det af sundhedsmæssige årsager ikke længere var tilstrækkeligt at slå smittede besætninger og besætninger inden for en radius af 7,8 km fra en smittet besætning ned – nu skulle alle danske mink aflives, besluttede regeringen.

Der har senere har vist sig ikke at være juridisk hjemmel til den beslutning, men det har regeringen nu 'rettet op på' med et lovforslag fremsat den 10. november og bakket op af et politisk flertal, så det vil blive ulovligt at holde mink i Danmark frem til 2022. Men efter den igangværende aflivning af alle mink er den danske minkbranche formentlig død, også for fremtiden.

Det vurderer Klaus Lønne Ingvartsen, som er Institutleder for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet til minkproduktion og minkbranchen.

”Hvis alle mink i Danmark skal aflives, betyder det formentlig et endegyldigt farvel til den minkbranche, vi kender,” siger han.

Et 'Noas ark' kan ikke redde minkbranchen

Ifølge ham er der overordnet tre grunde til, at situationen sandsynligvis bliver den danske minkbranches endeligt. Den første er, at vi ikke kan garantere, at raske mink kan isoleres fra smitten uden store omkostninger, og det derfor er mest sikkert at aflive dem alle. Dermed kan man ikke have en slags ’Noas ark’, hvor en flok raske mink på et senere tidspunkt kan være grundlaget for at starte produktionen op igen.  

”Problemet med at isolere raske mink fra smitten og satse på at basere industrien på dem i fremtiden er, at vi ikke er helt sikre på smittevejen for den coronavirus, der har ramt minkene. Vi ved ikke om, den fx kommer via luften, spredes med insekter eller fugle, eller om den kommer via foder eller os mennesker,” siger Klaus Lønne Ingvartsen.

Han påpeger, at der selv i lukkede stalde, hvor der kun kan komme luft ind og ud af staldene, er der sket smitte af mink.

”Derfor er det vanskeligt at garantere, at selv en isoleret besætning i en ”lukket" besætning ikke vil kunne blive ramt og være et reservoir af virus,” forklarer Klaus Lønne Ingvartsen.

Genopbygning tager årevis

Den anden grund er, at selv hvis vi kunne beholde et mindre antal mink, holde dem smittefri og bruge dem som grundlag for en kommende minkbranche, vil det tage en del år at få opformeret bestanden.

Nu forhenværende fødevareminister Mogens Jensen havde ellers i 11. time åbnet muligheden for, at et mindre antal avlsdyr måske kunne få lov at overleve for at kunne danne grundlag for en fremtidig dansk minkbranche. Til TV MIDTVEST sagde han: ”Vi gør, hvad vi kan for at se på, hvorvidt det er muligt at bevare avlsdyr.” Konkret har han nævnt en mulighed for, at 56.000 mink kan bevares.

Det forslag blev aldrig til virkelighed, men selv hvis det var blevet muligt at lade et mindre antal mink overleve, havde det ikke været en realistisk redningskrans for branchen, mener Klaus Lønne Ingvartsen.

”Hvis vi teoretisk set reducerede antallet tæver fra ca. 2,5 millioner avlsdyr til 50.000 – så ville det formentlig tage mindst seks-syv år at genopbygge en tilsvarende minkbestand igen,” siger Klaus Lønne Ingvartsen.

Mink får kun et kuld af gennemsnitlig ca. fem hvalpe om året, og ud af disse skal nye avlsdyr så selekteres. Mink kan ikke insemineres ligesom kvæg og grise, da mink får ægløsning i forbindelse med parringen.

”Antallet af mink kan samlet set ca. fordobles hvert år, og det betyder, at der ville være en lang fase, hvor man skulle genopbygge populationen af avlsdyr for at komme tilbage til udgangspunktet før coronaudbruddet,” fortæller han.

Grundlaget forsvinder

Og det leder frem til den tredje årsag: En nedlukning gør, at der forsvinder vigtige kompetencer.

”Minkbranchen er en ekstremt specialiseret branche med meget dygtige minkfarmere, foderfabrikker, pelsningscentraler, producenter af bure og udstyr og auktionshuse. I en mellemperiode vil de ikke have noget økonomisk eksistensgrundlag, og højst sandsynlig ville de ansatte i branchen søge andre steder hen,” vurderer Klaus Lønne Ingvartsen.

En del af branchen eksporterer teknik, udstyr og bure til andre steder i verden, men Klaus Lønne Ingvartsen er ikke sikker på, at det er tilstrækkeligt økonomisk grundlag til at holde gang i branchen.

”Jeg har meget svært ved at se for mig, at branchen og alle følgeerhvervene ville overleve en total nedlukning og en langsom genopbygning over seks-syv år,” siger han.

Danmark er verdens største producent af minkskind, men der holdes også mink i mange andre lande. Polen er den næststørste producent af minkskind, og man kunne forestille sig, at danske minkavlere kunne modtage dyr derfra eller fra andre lande til at genopbygge en dansk produktion – men det kan være problematisk, fortæller Klaus Lønne Ingvartsen:

”I Danmark har vi været i front med avlsdyrene og har generelt et højt sundhedsniveau. Derfor er det ikke bare sådan lige at få mink andre steder fra. Danske avlere mister også den konkurrencemæssige fordel ved at være foran på minkenes kvalitet, hvis de købte ind ude fra,” forklarer han.

Enkelte danske avlere har startet minkfarme i andre lande med danske avlsdyr. Klaus Lønne Ingvartsen er dog sikker på, at de danske minkfarmere beholder de bedste avlsdyr selv.

”Det er derfor, at de danske minkavlere er meget triste over at miste deres livsværk. De danske besætningerne er opbygget over mange årtier, hvor man har selekteret for fx lange skind af høj kvalitet og ønskede farver, som det vil tage lang tid at genopbygge,” forklarer Klaus Lønne Ingvartsen.

Og på samme måde som avlsarbejdet går tabt, går det praktiske håndværk bag minkavlen også i glemmebogen.

”Hvis man skulle begynde forfra en dag, så har man selvfølgelig lærebøger, teknik og forskning, der atter kan findes frem, men vi mister overleveringen og erfaringen med selve håndværket og den ’fingerspidsgefühl’, som avlerne har i dag. Jeg har en særlig respekt for avlerne, som kan deres håndværk og har perfektioneret det over årtier – det bliver svært at finde frem på samme måde igen,” siger Klaus Lønne Ingvartsen.

På Aarhus Universitet i Foulum ved Viborg er alle forsøgsdyr aflivet, og som konsekvens heraf bliver universitetets minkfarm opsagt.

Den nye lov om mink betyder, at det fra den 1. december 2020 og til og med den 31. december 2021 vil være ulovligt at holde mink i Danmark. Der må heller ikke udføres levende mink fra Danmark eller indføres mink fra andre lande i perioden.

Zoologiske haver, dyreparker, cirkusser, forlystelsesparker og privat minkhold af maksimalt fem dyr er undtaget fra loven. Der kan også gives dispensation til hold af mink til brug for videnskabelige undersøgelser.