Tema: GMO

EU’s GMO-regler efterlader mange løse ender

GMO EU-Kommissionen har siden det første GMO-direktivs fødsel i 1990 haft svært ved at følge med den tekniske udvikling. Derfor befinder flere nye og lovende forædlingsteknologier sig i en juridisk gråzone, som reelt gør nye teknikker umulige at anvende.

Blomstring af byg © Colourbox
Nyhed

I EU møder faglighed, jura og politik hinanden, og der opstår lovgivning, som regulerer på tværs af medlemslandene.

I 1990 blev den proces bl.a. til to direktiver, som er indført i EU for at regulere metoder til at forædle nye afgrøder til fx landbrug. Her blev grundlæggende definitioner af GMO afklaret, og det blev bestemt, at GMO skal reguleres ud fra selve forædlingsmetoden og ikke ud fra ændringer i produktet.

Det betød, at fx gensplejsede produkter, hvor gener er blevet flyttet mellem forskellige arter, skal reguleres ud fra den fulde GMO-godkendelse, og fødevarer forædlet med de traditionelle mutageneseteknikker (fx bestråling, kemikalier, red.) skulle undtages.

Sidenhen har EU-reguleringens definition af GMO ikke grundlæggende ændret sig, mens teknologien imidlertid har taget kvantespring.

Der er fx kommet en lang række forskellige nye planteforædlingsteknikker, som ikke alle passer ind i de oprindelige definitioner fra 1990, og det har skabt uklarhed blandt myndigheder og erhverv om, hvorvidt de nye teknikker skal omfattes af de fulde og omfangsrige godkendelsesprocedurer eller skal undtages, fordi de sidestilles de traditionelle mutageneseteknikker.

I 2018 kom EU-Domstolen med en afgørelse angående såkaldte målrettede mutageneseteknikker (også kaldet præcisionsforædling), som fastslog, at teknikkerne er omfattet af den omfangsrige GMO-lovgivning.

Ifølge Naja Steen Andersen, som er AC-fuldmægtig i Landbrugstyrelsen, kom dommen efter, at flere medlemslande i længere tid har presset på for en afklaring vedrørende flere af de nye planteforædlingsteknikker.

”Med EU-dommen fik vi afklaring vedrørende nye mutageneseteknikker, herunder CRISPR. Men der er stadig en række andre teknikker, som dommen ikke dækker, og som det stadig er uklart, hvordan myndigheder og erhverv skal forholde sig til,” fortæller hun.

Dommen opstiller selvmodsigende krav

Naja Steen Andersen forklarer, at det er EU-Domstolen, der giver den bindende tolkning af den gældende EU-lovgivning, og herefter er det op til medlemslandene at gennemføre domstolens afgørelse.

Med EU-dommen fik vi afklaring vedrørende nye mutageneseteknikker, herunder CRISPR. Men der er stadig en række andre teknikker, som dommen ikke dækker, og som det stadig er uklart, hvordan myndigheder og erhverv skal forholde sig til

Naja Steen Andersen,
AC-fuldmægtig i Landbrugstyrelsen

Men sidenhen har flere medlemslande påpeget over for EU, at afgørelsen er problematisk og i visse tilfælde kan være umulig at leve op til.

”EU har i princippet gjort det muligt at anvende teknikker som CRISPR til forædling af nye planter, men kun under forudsætning af, at det lever op til en række regler. Og med den viden vi har om CRISPR i dag, så svarer dommen til at sige, at medlemslande gerne må anvende teknikken, men en del af kravene kan reelt være umulige at leve op til i visse situationer,” uddyber Naja Steen Andersen.

Det gælder især kravene om sporbarhed og mærkning, hvor det helt grundlæggende i GMO-reguleringen er, at produkter, der er forædlet med CRISPR eller GMO teknikker, skal mærkes og kunne spores, fortæller Lars Landbo, der er akademisk medarbejder i Landbrugsstyrelsen.

”Ved godkendelse af et produkt skal man dokumentere, at man har en unik detektionsmetode, der kan spore anvendelsen af fx CRISPR i produktet, men sådan en metode er ikke tilgængeligt til alle de anvendelsesmuligheder, som CRISPR tilbyder,”, forklarer han.

Han fortæller, at vi typisk bruger den såkaldte PCR-metode til at detektere GMO’er, men metoden kan ikke bruges til CRISPR i de tilfælde, hvor det er brugt at skabe punktmutationer, som til forveksling kunne være traditionel forædling.    

Også Jan W. Pedersen, specialkonsulent ved DTU Fødevareinstituttet, som beskæftiger sig med import af GMO fødevarer, påpeger detektionsproblematikken:

”Så snart fx mængden af et parti korn indeholder over 0,9 procent af et godkendt GMO- eller CRISPR-produkt, så er der krav om mærkning og kontrolmetode. Den regel er en reel stopklods, for vi har ikke teknologier til at detektere CRISPR i alle slags tilfælde,” siger Jan W. Pedersen.

Derudover påpeger han, at detektionsproblematikken også betyder, at vi ikke har nogen chance for at afskærme os fra importerede produkter, hvor der anvendt CRISPR.

”Som myndighed står vi en uafklaret situation, hvor det ikke er muligt at leve op til den kontrol, som EU-Kommissionen forventer af os,” fortæller Jan W. Pedersen.

Vi kan altså hverken måle CRISPR, hvis vi selv brugte det i vores egne frø og planter, og vi kan heller ikke måle det i importerede fødevarer, såfremt teknologien er brugt til at lave ændringer, som ikke kan skelnes fra traditionel forædling.

EU-Kommissionen erkender mangler

Flere medlemslande har påpeget mangler over for EU-Kommissionen, som har erkendt, at der er problemer med dommen fra 2018.

Med den viden vi har om CRISPR i dag, så svarer dommen til at sige, at medlemslande gerne må anvende teknikken, men en del af kravene kan reelt være umulige at leve op til i visse situationer.

Naja Steen Andersen,
AC-fuldmægtig i Landbrugsstyrelsen

Utilfredsheden har ført til, at der i efteråret 2019 har været forhandlinger, som har udmøntet sig i en såkaldt rådsbeslutning, der betyder, at kommissionen senest i 2021 skal komme med en undersøgelse og et forslag.

”Rådsbeslutningen betyder, at kommissionen skal belyse området, og ifølge den relativt kortfattede tekst i beslutningen skal de også komme med løsningsforslag. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de vil lave forslag til ny lovgivning,”, forklarer Naja Steen Andersen.

Situationen taget i betragtning, hvor vi ikke har unikke detektionsmetoder til visse anvendelser af CRISPR, kan det måske virke svært for EU-Kommissionen at komme med en fyldestgørende undersøgelse om, hvordan myndigheder og erhverv skal forholde sig.

Lars Landbo oplyser, at EU-Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke har udtalt sig om den bebudede undersøgelses nærmere indhold.

”Der er altså ikke tale om egentlig afklaring. Det vil formodentligt kræve en eller anden form for politisk beslutning i EU, og den kan EU-Kommissionen ikke træffe. Det er medlemsstaterne, der træffer sådan en beslutning, og det kan vi næppe forvente os en afklaring om i 2021,” forklarer han. 

Jan W. Pedersen har siddet i en arbejdsgruppe i kommissionen, som har arbejdet med problematikkerne, og han påpeger, at afklaringen i 2021 handler om politik og ikke faglighed.

”Det handler om tolkning af direktivet, for der står ikke noget klart i reglerne om, hvad der er en GMO, og hvad der ikke er. Det er en gråzone, hvor den juridiske tolkning bestemmer. Man forsøger at finde faglige argumenter for opdelingen, men sådan som lovgivningen er i øjeblikket, giver det ikke fagligt mening,” siger han.

Jan W. Pedersen mener, at den tolkning, som kom med dommen i 2018, lige så godt kunne endt helt anderledes: Præcisionsforædlingsteknikker, herunder CRISPR, kunne lige så godt være undtaget GMO-lovgivningen.

Indtil videre må myndigheder og erhverv vente til 2021 på, at vi får en undersøgelse og forhåbentligt på sigt en afklaring. I mellemtiden spiser vi muligvis ufortrødent videre af produkter, hvor CRISPR kan være anvendt. Vi har alligevel ikke mulighed for at finde ud af det.