EU: Her er fremtidens foderprotein til grise og fjerkræ

Husdyr Et europæisk ekspertpanel har netop givet deres bud en top 5 over klimavenlige foderalternativer, som danske landmænd kan fodre deres grise og fjerkræ med i fremtiden.

Grise i stald © Colourbox
Kort nyt

Hvad skal danske landmænd fodre deres grise og fjerkræ med i fremtiden? Det har et europæisk ekspertpanel netop givet deres bud på, skriver Teknologisk Institut.

Svaret på spørgsmålet presser sig på i takt med, at en stigende verdensbefolkning efterspørger stadig mere animalsk protein blandt andet fra grise og fjerkræ – en efterspørgsel, der forventes at stige markant i de kommende år.

Kornproduktion til dyrefoder udgør i forvejen knap 80 procent af det danske landbrugsareal, og dertil kommer en betydelig import af sydamerikansk soja, der medfører blandt andet afskovning, tab af biodiversitet og samfundsmæssige problemer.

Derfor er det vigtigt at finde alternative fremtidige proteinkilder til husdyr, som både er næringsrige, bæredygtigt produceret og rentable.

De tre kriterier har dannet grundlag for en ny EU-rapport fra fra EIP-AGRI Focus Group. Arbejdsgruppens 19 deltagere kommer fra 13 EU-lande og tæller forskere, rådgivere, producenter og interessenter fra relevante brancher.

Rapporten er mundet ud i en top fem-liste over alternative foderkilder med særligt potentiale, og de er henholdsvis brød- og kagerester, grøn biomasse som græs og kløver, Insekter som sort soldaterflue, mikroalger og mikrobielt proteinfoder.

”Fælles for de fem anbefalinger er, at vi har at gøre med foderkilder med et moderat til højt indhold både af proteiner, men også mineraler og vitaminer. Men der er mange andre afledte fordele. Mindre udledning af kvælstof, fosfor og pesticider. Mindre madspild. Bedre ressourceudnyttelse. Bare for at nævne nogle få. Samlet set er disse foderkilder uden tvivl vejen frem for et landbrug, der både skal efterkomme stigende efterspørgsel og krav om en mere bæredygtig produktion,” siger sektionsleder Lars-Henrik Lau Heckmann, Teknologisk Institut, der har fungeret som koordinator i EU-panelet, ifølge Teknologisk Institut.

De fem proteinkilder har hver deres styrker og svagheder. Fx har brød og kage en lavere næringsværdi end de andre kandidater på listen, men til gengæld er bageribranchen veletableret, hvorfor denne løsning relativt hurtigt kan udbredes på EU-plan.

Og netop volumen er en vigtig faktor, fortæller Lars-Henrik Lau Heckmann:

”Der forskes, udvikles og produceres intenst, når det handler om både grøn biomasse, insekter, mikroalger og bakterielle proteiner. Der skyder stadig flere virksomheder op, som satser på de her områder. Men vi har brug for en hurtig opskalering i storindustriel skala. Det vil give både forsyningssikkerhed og rentabilitet. Det er det, der skal til, for at markedet vil tage produkterne til sig. Til det formål har vi brug for et åbent og stærkt netværk, gode partnerskaber på tværs af forskning og industri og flere midler til forskning, udvikling og opskalering,” siger han ifølge teknologisk Institut.