Det rene spild af tid

Arbejdstid På mange arbejdspladser foregår der arbejde, som ikke er til glæde for hverken dig, din virksomhed eller samfundet. De meningsløse opgaver har fået navnet pseudoarbejde.

Medlem arbejder på kontor
Feature

De seneste årtier har samfundet gennemgået en udvikling, hvor industrien er faldet i betydning, mens vidensamfundets servicesektor er vokset. Og det er som bekendt ikke de varme hænder, der bliver flere af, men derimod ansatte inden for information, kommunikation og styring, som udfører kontrol, registrering, rapporter, undersøgelser, branding, politikker og strategier.

Argumenterne for den stigende mængde opgaver i sektoren er mange: Der er et problem, som skal undersøges nærmere, så vi kan finde den rigtige løsning. Nogle har misforstået noget, så der skal skrues op for kommunikationen, så budskabet bliver klarere. Eller nogle har opført sig dårligt, så der skal indføres nye retningslinjer for det, så det ikke sker igen.
Og uanset hvad, er en række af møder nødvendige.

Det er ofte rationelle argumenter, der ligger til grund, hver gang opgaverne i sektoren stiger i antal – men er argumenterne for at opfinde opgaverne også fornuftige?
Nej, mener filosof Anders Fogh Jensen: Udviklingen er historien om, hvordan overdreven rationalitet har ført til et tab af ganske almindelig sund fornuft, siger han. Derfor har Anders Fogh Jensen sammen med antropologen Dennis Nørmark i efteråret 2018 udgivet en bog med titlen ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”.

“Hvis der sker en fejl, så er det rationelle at hæve sikkerhedsniveauet og indføre et ekstra kontrollag, indføre en ny politik eller iværksætte en undersøgelse. Det er åbenbart meget svært at bringe det i mange tilfælde dybest set mest fornuftige argument på banen: at den rationelle løsning forstyrrer helheden,” siger Anders Fogh Jensen om problemet.

”Det kan være, at problemet kan løses med et telefonopkald. Det kan endda være, at det i virkeligheden slet er ikke er noget problem. Fristelsen til at give efter for det rationelle, men i sidste ende ufornuftige argument gør, at der på danske arbejdspladser bliver udført enorme mængder af pseudoarbejde, som er spild af tid, fordi det er værdiløst for den enkelte medarbejder, for virksomheden og for samfundet,” siger Anders Fogh Jensen.

Vis tillid

Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmarks bog vakte stor opmærksomhed, da den udkom, måske fordi medarbejdere på mange arbejdspladser kan genkende dens budskab.

“Bogen virkede som en så præcis beskrivelse af netop vores arbejdsplads, at man skulle tro forfatterne havde været her,” siger den nyligt pensionerede frivilligkoordinator i Skanderborg Kommune, Jette Engelbrecht.

I flere år før hun læste bogen, havde hun diskuteret med kolleger, også fra andre arbejdspladser, hvordan de kunne få nedbragt mængden af meningsløst arbejde, som trækker ressourcer væk fra kerneydelsen.

“Det kan være møder, hvor der er ti til stede, men som kunne klares meget bedre med to-tre deltagere. Møder, der kunne være afviklet på en halv time, men som tager en time – alene af den grund, at det er den tid, der er sat af til mødet,” siger Jette Engelbrecht.

Hendes tidligere kollega teamkoordinator for jobcentret i Silkeborg Kommune, Else-Marie Damsgaard Behrmann, er med i en styregruppe, som i maj 2019 tog fat opgaven med at aflive det meningsløse arbejde.

“For at undgå at skabe meningsløst arbejde, kan man spørge sig selv: ’er denne dokumentation rationel? Og er den også fornuftig? Hvad ville der egentlig ske, hvis man lige her valgte at vise tillid i stedet for at kontrollere?’ Vi har indtil videre været begunstigede af en ledelse, som bakker op omkring projektet. Et konkret eksempel er, at vi nu undgår at lave ekstra registreringer, når borgerne er i kontakt med jobcentret,” siger Else-Marie Damsgaard Behrmann.

Også andre steder bør det meningsløse arbejde undersøges, mener Jette Engelbrecht. Fagforeningerne bør fx gøre det til en mærkesag at afskaffe meningsløst arbejde.

“Det gør noget ved mennesker, hvis det, man laver, ikke bliver brugt til noget. Flere og flere rammes af stress og depression, og noget af det kan rent faktisk skyldes, at man ikke får lov at se et resultat af sit arbejde.”

”Her er der en helt konkret mulighed, som enhver arbejdsplads kan gå direkte til: Afskaf det arbejde, der ikke gør en positiv forskel for nogen,” uddyber Jette Engelbrecht.

Et tabu i samfundet

I bogen Pseudoarbejde møder vi kommunikationsrådgiveren, som bruger det meste af sin tid på at forudsige forskellige mulige fremtidige, men endnu ikke indtrufne, problemer, og som tiden går med at udarbejde handlingsplaner og politikker til at imødegå. Vi møder lederen, der indrømmer, at hendes team uden problemer kunne ligge på stranden indtil frokost, hvis de besluttede sig for det.

“Pludselig var det 1. januar, og jeg havde et helt PR-team uden noget fornuftigt at tage sig til. Jeg kunne ikke så godt bare bede dem om at gå hjem, så jeg brugte en masse penge på at få folk til at beskæftige sig med alt muligt nonsens,” fortæller marketingdirektøren.

Den største udfordring, når man vil afskaffe pseudoarbejde, er, at hvis der er lommer i organisationen, som ikke leverer reelt i forhold til kerneydelsen, så er det ofte ikke i hverken medarbejderne, lederens eller organisationens interesse at tale højt om det, vurderer Anders Fogh Jensen.

“Det kan være svært at få øje på, hvad man selv kan vinde ved at stå frem og sige, at man ikke laver noget. Derfor er pseudoarbejde et tabu i samfundet. I værste tilfælde kommer du til at ydmyge din chef, hvis du siger højt, at du spilder tiden. For lederen har måske brug for, at det ser ud som om alle har travlt. Det er vejen til at få flere medarbejdere under sig,” siger han.

Det (pseudoarbejde, red.) kan være møder, hvor der er ti til stede, men som kunne klares meget bedre med to-tre deltagere. Møder, der kunne være afviklet på en halv time, men som tager en time – alene af den grund, at det er den tid, der er sat af til mødet

Jette Engelbrecht,
pensioneret frivilligkoordinator i Skanderborg Kommune

Nogle af dem, der er blevet interviewet til bogen, har bedt deres chef om selv at gå ned i tid, fordi de ikke har nok at lave. Men det må de ikke, for det vil se mærkeligt ud. ”Hvad gør man så? Man tager initiativer til noget nyt ligegyldigt arbejde eller trækker det aktuelle ligegyldige arbejde ud. Måske går man på nettet og køber ind, eller hvad man nu finder på,” siger Anders Fogh Jensen.

Tilbage til postbuddet

Timelønnen gav god mening i forhold til industrisamfundets produktion. Det gør timeløn ikke nødvendigvis i den moderne servicesektor, siger Anders Fogh Jensen.

“Jeg tror, vi skal mere tilbage til postbuddet i gamle dage, der gik hjem, når han var færdig på ruten. Når man gør det hele op i timer, så gøder man jorden for ligegyldigt arbejde. For timerne skal jo fyldes ud med noget. Og hvis der ikke er noget vigtigt at tage sig til, så kan man jo altid lave noget, der ikke er vigtigt. Eller man kan lave slet ingenting,” forklarer filosoffen.
Hvis man er i tvivl, om man laver pseudoarbejde, er der et par effektive lakmusprøver.

“Hvis du oplever, at du har meget svært ved at forklare, hvad du egentlig laver på arbejdet til en borddame- eller herre, så spørg dig selv, om du er fanget ind i strømmen af arbejde, som er spild af tid. Du kan også spørge: ’Ville mit arbejde nogensinde blive udliciteret til en robot eller en kineser?’ Der er dybt meningsfuldt arbejde, der ikke kan udliciteres, men hvis grunden er, at man ikke kan forklare, hvad det er man gør, og hvem det er til glæde for, fordi det ikke rigtig er til glæde for nogen, så er der en god chance for, at det er pseudoarbejde,” siger Anders Fogh Jensen.