Det kan du gøre, når chefen er en idiot

Arbejdsmiljø Hvis din leder driver dig til vanvid, har du tre muligheder: du kan ændre situationen, acceptere den eller gå din vej – hvad vælger du?

Medlemmer i faglig samtale
Feature

Når man søger på Google, er algoritmerne i den såkaldte autofuldførelse under søgefeltet så venlige at foreslå, hvad de tror, du leder efter, når du begynder at skrive.

Prøv at skrive ‘min chef’ og se, hvad de regner sig frem til på baggrund af en enorm mængde af data om, hvad folk normalt søger på, når de begynder sætningen sådan.

I skrivende stund tæller topresultaterne ‘min chef råber mig’, ‘... er psykopat’, ‘... bagtaler mig’, ‘... hader mig’ og ‘... taler ned til mig.

Ganske vist ved vi, hvordan det negative trækker mere opmærksomhed end det positive på internettet. Du søger fx ikke på ‘min iPhone virker’. Du søger på, at den er i stykker. Men i rekrutterings- og outplacementvirksomheden Konsulenthuset Ballisager, vurderer direktør Morten Ballisager, at autofuldførelsen på søgningen ’min chef’ er et godt billede på, hvad hovedet er fyldt af hos de medarbejdere, som hans virksomhed hjælper videre til nye job, fordi de røg uklar med chefen.

“Nogle gange undrer vi os over, at ressourcestærke medarbejdere, som sidder i gode job til en høj løn, og som har et godt forhold til kollegerne, vælger at forlade en arbejdsplads på grund af én leder. Lederen som figur fylder enormt i de fleste medarbejdere. Og jo dårligere relationen er, desto mere fylder den,” siger han.

Aktør i eget liv

Når ansatte i Danmark vælger selv at sige deres job op, skyldes det oftest utilfredshed med chefen. Omkring hver femte af dem, der frivilligt har skiftet job, peger – berettiget eller ej – på den direkte leder som årsag.

Værst står det til med forholdet til lederne i det offentlige, hvor 28 procent angiver chefen som årsag til jobskifte. Det viser en undersøgelse fra i 2019 blandt 1500 erhvervsaktive danskere, som analysefirmaet Voxmeter har fortaget i samarbejde med Konsulenthuset Ballisager.

Morten Ballisager mener, det nu er slået fast, at chefen er den faktor, der hyppigst får folk til at skifte job – hvilket er lidt bekymrende. Men selve antallet af jobskifter bekymrer ham mindre.

“Jeg har den lidt kontroversielle holdning, at der snarere burde være flere jobskifte i Danmark end færre. Vores arbejdsmarked er fleksibelt, og sikkerhedsnettet under folk, der skifter job, er et af verdens bedste. Mange, som ender i en tilspidset situation med en leder, burde være mindre bange for at skifte job. For det, som kendetegner dem, der i det lange løb får succes på et omskifteligt arbejdsmarked, er, at de optræder som aktører i deres eget liv,” siger Morten Ballisager.

Som medarbejder skal man passe meget på med ikke at lade en dårlig situation med en leder strække sig over tid. For begynder man at agere, som om det ikke er én selv, der styrer slagets gang, bliver man mindre værd på arbejdsmarkedet, mener Morten Ballisager, der i øvrigt ikke tegner et generelt skræmmende billede af forholdet mellem medarbejdere og ledere i Danmark.

Målet er, at du skal opnå acceptable vilkår. Så vær på forhånd klar på, hvilke kampe du vil kæmpe, for du kan højst sandsynligt ikke kæmpe alle kampe på én gang.

Claus Elmholdt,
psykolog og lektor på Aalborg Universitet

“Jeg har arbejdet i flere internationale organisationer, og jeg tror nok, at vi et langt stykke ad vejen skal være tilfredse med, at vores ledere har et relativt demokratisk sindelag sammenlignet med ledere i andre lande. Når det er sagt, så har vi et efterhånden velkendt problem med, at man ind imellem får ansat nogle intrigante chefer, der får magten galt i halsen. Nogle af dem er der kun dét at sige om, at de ikke burde være chefer,” siger Morten Ballisager.

Ændre, acceptere eller forlade

Der er tre ting, du kan gøre, hvis du står i en tilspidset situation, siger man. Du kan ændre, acceptere eller forlade situationen.

Ifølge psykolog og lektor på Aalborg Universitet Claus Elmholdt er det en særdeles fornuftig måde at anskue tingene, hvis man har alvorlige problemer med chefen.

“Den krog, som du helst ikke skal få trængt dig selv op i, er ikke at vælge nogle af mulighederne. Du føler ikke, at du kan ændre situationen, du kan på ingen måde acceptere den, men du har heller ikke modet til at gå din vej,” siger Claus Elmholdt.

”Så ender du et sted midt imellem, hvor du den ene dag er lige ved at sige op, men ikke får gjort det, den næste dag er du på vej ind på chefens kontor for at ændre på situationen, men får heller ikke gjort dét. Her gælder det om at være proaktiv. Lederen har måske ansvaret for situationen, men du har ansvaret for, hvad du vil gøre ved den,” slår han fast.

At ændre situationen

Hvis du beslutter dig for at blive på dit arbejde trods alt, men ikke kan acceptere tingenes tilstand, som de er, så må du forsøge at ændre situationen.

Der er en lille tjekliste, du bør gennemgå, når du skal vurdere, om det er en god idé at tage den svære samtale med chefen, mener Claus Elmholdt:

“Du kan se for dig, at din leder måske kunne være modtagelig. Du er stadig i stand til at drømme om en bedre fremtid på dit arbejde. Grundene til at blive og kæmpe er flere og vejer tungere end fordelene ved at tie stille eller gå din vej.”

Hvis du kan svare ja til bare en af de forudsætninger, kan der være rigtig gode grunde til at forsøge det, som mange medarbejdere lykkes med: at ændre lidt på chefen, så arbejdet bliver tåleligt, fortæller han.

Men det kræver mod, og når vi taler om dårlige ledere, vil det ofte også kræve, at du får serveret budskabet på en måde, hvor lederen kan trække sig ud af samtalen uden at føle sig som en endnu dårligere leder, end før du bankede på døren, mener Claus Elmholdt.

“Du skal ikke starte med at fortælle om, hvor såret du blev over noget, der blev sagt engang i sidste uge med tårer i øjnene. Det virker sandsynligvis modsat. Målet er derimod at du – på trods af den stress, du sikkert vil føle ved at skulle føre samtalen – kan virke rolig og med overskud, mens du siger noget i retning af: ‘Hvordan kan jeg hjælpe dig til at lykkes med at lede mig på en måde, der får mig til at lykkes’. Find dine egne ord, for det skulle nødig virke indstuderet, og sæt dig et mål med samtalen,” siger Claus Elmholdt.

Lederen som figur fylder enormt i de fleste medarbejdere. Og jo dårligere relationen er, desto mere fylder den.

Morten Ballisager,
direktør i Konsulenthuset Ballisager

Det er ikke meningen, at du nu skal være bedste venner med din leder, understreger han.

“Målet er, at du skal opnå acceptable vilkår. Så vær på forhånd klar på, hvilke kampe du vil kæmpe, for du kan højst sandsynligt ikke kæmpe alle kampe på én gang. Hvis det vigtigste for dig er, at lederen forstår, hvordan du reagerer psykisk på at føle dig presset af for mange arbejdsopgaver, så kan det være, du i første omgang skal holde dig til den ene ting. Bare dét at du viser din leder, at her er en medarbejder, som tager hånd om sig selv og sit arbejde, kan gøre en stor forskel,” siger Claus Elmholdt.

At acceptere situationen

Der kan være mange gode grunde til at vælge at blive i jobbet vel vidende, at man bliver nødt til at indgå et kompromis med sig selv, når det handler om chefen. 

Vi oplever alle på daglig basis, at ikke alle vores drømme går i opfyldelse, så vi lever allerede i en form for kompromis, påpeger Claus Elmholdt.

Måske er du glad for selve jobbet eller kollegerne. Måske orker du ikke at erstatte chefen med økonomiske bekymringer. Normalt ville du ikke finde dig i det, men du skal betale terminen, og måske ser det ikke nemt ud at finde et nyt job. Og mon ikke alle har prøvet at være trætte af deres chef?

”Så der er en meget vigtig afgørelse, du må tage med dig selv, om du kan se situationen i toppen af en ‘normal’ skala, eller om den er kammet over, så du må vælge en anden løsning end accept.” siger Claus Elmholdt.

Accept er en passiv aktivitet i den forstand, at man ikke gør noget. Men der er en verden til forskel på, om man stiltiende og som et afmægtigt offer accepterer en situation, eller om man proaktivt og to skridt foran situationen laver en cost-benefit-analyse af mulighedsrummet for derefter at passe sit arbejde som om intet var hændt, påpeger han. 

“Man skal være klar over, at hvis vi taler om de helt forfærdelige ledere med psykopatiske tendenser, så bevæger man sig som medarbejder i et grænseland, hvor det potentielt kan blive psykologisk skadeligt at blive i jobbet. Men hvis din analyse viser, at du skal blive i jobbet og acceptere vilkårene, så er den proaktive indstilling at begynde at definere dig selv som én, der har et handlerum på trods af, at det er svundet ind,” siger Claus Elmholdt.

Den jødiske forfatter Viktor Frankl blev i 1944 flyttet til Auschwitz og overlevede opholdet.
I lejren iagttog han, at de fanger, som bevarede håbet og troen på, at situationen en dag ville forandre sig, havde en tendens til i højere grad at overleve rædslerne.

De havde en oplevelse af, at der var en urørlig zone omkring dem, som nazisterne ikke kunne tage fra dem. Så længe mennesker kan drømme om noget bedre, så har de bevaret noget inde i sig selv, som er meget modstandsdygtigt, mener Claus Elmholdt.

Jeg har den lidt kontroversielle holdning, at der snarere burde være flere jobskifte i Danmark end færre. Vores arbejdsmarked er fleksibelt, og sikkerhedsnettet under folk, der skifter job, er et af verdens bedste.

Morten Ballisager,
direktør i Konsulenthuset Ballisager

”Hvis du vælger at blive i et job med en dårlig chef, så kan du arbejde med at bevare en fornemmelse af at have et lille rum til dig selv, hvor du kan trække vejret og drømme om en bedre fremtid. I det øjeblik du ikke kan drømme om noget bedre, så er tiden inde til at overveje at gå,” siger Claus Elmholdt.

Should I stay or should I go

Det første punkt på den tjekliste, som man bør foretage, inden man forlader sit job på grund af en leder, handler om selvsamme leder.

Hvis valget skal træffes på et oplyst grundlag, må du gøre lidt ud af at psykoanalysere vedkommende, mener Claus Elmholdt:

“Foretag din egen undersøgelse af, hvor galt det er fat med chefen på en skala fra 1 til 10. Er der håb? Forlader du jobbet på grund af en uforbederlig magtperson, eller er du bare blevet trådt over tæerne og presset ud i nogle situationer, som du måske selv havde en del af ansvaret for? Har andre medarbejdere de samme problemer med vedkommende, eller er det bare dig? Er der eksempler på kolleger, der med held er kommet igennem en krisesituation med lederen, eller ligner det et fast mønster, at man må underlægge sig chefens vilje og luner?”

Næste overvejelse handler ikke om lederen, men om tiden efter lederen. For hvilken situation vil møde dig? Det er vigtigt at være realistisk omkring konsekvenserne af en opsigelse, mener Claus Elmholdt.

“Det kan være fra en svag position, du skal ud at finde et nyt job. At træde ind på jobmarkedet svarer lidt til at stå på en bar og gøre sig lækker over for en kommende partner. Det er man kun sjældent gearet til, hvis man stadig er ved at komme sig over den partner, man lige har forladt”, siger han.

Beslutningen om, hvordan og hvornår du vil sige op, er din. Det allervigtigste i situationen er, at du samler bolden op og begynder at drible rundt med den, mener Claus Elmholdt.

“Du skal tilrettelægge din opsigelse, så den passer bedst muligt til, at du derefter skal have overskud til dit næste ryk. Det er en svær situation, hvor du har al mulig ret til at tænke meget på dine egne interesser,” siger han.

”Er du to skridt bagud, mens begivenhederne styrer dig? Eller er du proaktivt to skridt foran, afklaret i din vurdering af den person, du vælger at forlade, bevidst om konsekvenserne ved at gå din vej og i det hele taget ved rorpinden i overgangen til dit næste job? Det gør hele forskellen”, siger Claus Elmholdt.