Dansk vejr skal give grøn omstilling vind i sejlene

Klima I juni begyndte DMI at forære deres vejrdata væk, og både professionelle brugere og eksperter er begejstret for de muligheder, dataene giver i forhold til bæredygtig udvikling og grøn omstilling. Men DMI mangler stadig lidt arbejde på både den tekniske løsning og dokumentationen, mener de.

Vindmøller og hav

Vindmølleparker kan bruge flere sæt af DMI’s frie data. Lyndata er kritiske i forbindelse med sikkerheden, når møllerne skal vedligeholdes, og prognosedata kan bruges til at forudsige produktionen af strøm.

© Bente Jønsson
Nyhed

Et spørgsmål om liv eller død. Sådan ser vindmølleteknikerne på tordenbyger. Og dermed på adgangen til lyndata i realtid, når de skal op i de hundrede meter høje metaltårne.

Det fortæller meteorolog Julia Sommer, der er såkaldt produktejer for frie data hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

”Det er ikke superinteressant at hænge ude på en af møllevingerne, hvis lynet slår ned. Det er direkte livsfarligt,” fortæller hun.

Derfor glæder mølleejerne sig ifølge Julia Sommer til frigivelsen af DMI’s lyndata, som efter planen sker den 17. november 2020. Lyndata er den tredje pakke af Meteorologiske observationsdata, som DMI frigiver. Den første pakke kom i juni 2020, og den anden pakke er havobservationsdata, der ligesom lyndata bliver frigivet den 17. november. Pakkerne indeholder rådata direkte fra DMI’s vejrstationer, fx informationer om temperatur og vind.

Frem til 2022 kommer yderligere tre pakker med såkaldte klimadata, som er data fra DMI’s vejrradarer og prognosedata fra vejr- og havmodeller. Alle dataene har tidligere været til salg hos DMI, men til en pris, der satte begrænsninger for anvendelsen.

”Alle de data, DMI selv måler og beregner, bliver på sigt tilgængelige. Specialprodukter, som DMI ellers ikke ville producere, koster dog fortsat penge,” forklarer Julia Sommer.

Gratis data er en invitation

Data beskrives som frie, hvis de dels er gratis og dels kan hentes i et format, hvor de nemt kan indarbejdes i forskellige produkter, fx et varslingssystem for lyn og torden til vindmølleparkerne.

Vindmøllegiganten Vestas har tidligere over for Ritzau givet udtryk for, at de gratis vejrdata ”… er et stort supplement til vores eget set-up, som vil være med til at optimere vores vindmølleparker og øge sikkerheden for vores medarbejdere.”

Ifølge Julia Sommer er målet for DMI med at frigive data da også blandt andet at skabe et fundament for den bæredygtige udvikling, grønne omstilling og reduktion i CO2.

DMI data

Open API-specifikationen for meteorologiske observationskort, hvor det er muligt at afprøve de forskellige muligheder for at kalde API’et og hente data.

© Screenshot DMI/Julia Sommer

Den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS er storforbruger af DMI’s data. Det fortæller Troels Norvin Vilhelmsen, der er ekspert i hydrologiske analyser, specielt for grundvand.

”Det er modeller for, hvordan vand strømmer i jorden, risiko for spredning af forurening fra fx gamle lossepladser og effekter på grundvand og vandløb som følge af indvinding af vand til vandforsyning og markvanding,” fortæller han.

Han understreger, at DMI’s data altid har været brugt flittigt i både forskning og rådgivningsarbejde, men at det ikke desto mindre er meget vigtigt, at data nu er blevet gratis for alle.

”Prisen har været en hæmsko for anvendelsen af DMI’s data. Den har afholdt NIRAS fra at bruge klimadata på nogle små projekter, fordi kunderne ikke var interesserede i at betale for den ekstra ydelse,” forklarer han.

Ifølge Julia Sommer har den forhindring også være en af årsagerne til DMI’s ønske om at kunne gøre data gratis.

”Før krævede det en vis økonomi at købe data. Nu kan alle få fat i dem og komme med innovative løsninger. Vi er overbevist om, at når data kommer ud blandt folk, så kommer der nye måder at bruge dem på. Hvis man har en ide, kan vi rådgive om, hvilke data der er relevante og smarte i den sammenhæng,” siger hun.

Og vurderingen af de frie datas værdi er ikke grebet ud af den blå luft. I 2016 kiggede Deloitte på sektorerne el, fjernvarme og landbrug og vurderede, at frie vejrdata kan give effektiviseringer til en værdi af 135 millioner kroner om året. I 2017 analyserede Rambøll frie vejrdata inden for vandmiljø og vandressourcer og kom frem til et uopdyrket markedspotentiale på 106 millioner kroner om året.

DMI’s frisætter data sent

Der er endnu kun få konkrete produkter på markedet baseret på de frisatte observationsdata fra DMI.

”Vi har en bruger, der har lavet en surfer-app, som viser, hvor det er godt at surfe. Brugeren trækker vinddata og præsenterer dem på et kort, så man kan se, hvor meget det blæser,” siger Julia Sommer.

Kitesurfing

En af de første apps, der blev udviklet på DMI’s frie data, var til windsurfere og kitesurfere, der skal vide, hvor og hvornår vinden er perfekt.

© Juliette Kober

Derudover trækker fx DR Vejret og TV2 Vejret data til blandt andet tekst-tv, men det er de samme data, som tv-stationerne tidligere fik via en anden teknisk løsning. Det samme gælder for nogle af de virksomheder, der løbende har anvendt DMI’s data i produktion og til konsulentydelser.

En del af forklaringen på, at der ikke allerede er dukket en skov af nye apps og ydelser op, at det tager tid at udvikle fx en app eller en algoritme. Men også timingen i frigivelsen af de meteorologiske kan data være en del af forklaringen. Vejrprognosedata for det danske område er nemlig frigivet for flere år siden, blot ikke fra DMI, men fra det norske meteorologiske institut.

Dermed har udviklerne allerede en datakilde til forskellige tjenester. Det vurderer Søren Johannessen, selvstændig datakonsulent for blandt andet kommuner på GIS-systemer, hvor data repræsenteres på kort. Derudover er han medlem af bestyrelsen i foreningen OpenDenmark, som laver lobbyarbejde for at få frigivet mere data.

Søren Johannessen mener dog fortsat, at der behov for DMI’s data, blandt andet fordi de er mere detaljerede og indeholder flere typer af oplysninger.

”DMI har meget lokale data, der kun kan lægges ud fra DMI, fx oplysninger om solskinstimer. Lokale oplysninger kan være meget vigtige i forbindelse med fx klimaprojekter,” siger han.

Han forudser desuden, at der på sigt kommer flere meget specialiserede vejrapps fx rettet mod cyklister, som kan få hjælp til rute og påklædning på baggrund af målinger og prognoser.

”Data gør det også nemmere for kommuner at kommunikere med borgerne. Det er bedre at visualisere data end at skrive en rapport på 50 sider. Det kan fx være, hvis man vil oplyse om forskellige scenarier for et vandløb, hvis kommunen ligger og graver drænrør ned i længere tid et eller andet sted.”

Søren Johannessen opfordrer til, at man som ny bruger på åbne data generelt skal være meget opmærksom på, hvilken licens data er frigivet under. Fx kan nogle data være frigivet, så de ikke må benyttes kommercielt.

Vandløb

Danmark bliver mere og mere udsat for oversvømmelser i takt med at både grundvandet og havet stiger. DMI’s frie data kan hjælpe kommunerne med at forudsige, hvor og hvornår problemerne opstår fx i forbindelse med åløb.

© Niels Halfdan Hansen

DMI’s data er dog frigivet under en helt åben licens, hvor man gerne må lave forretning på dem.

”Det eneste, man ikke må, er at sige, at DMI’s data er ens egne,” siger han.

Stabil, men med udfordringer

For at komme i gang med at udnytte de frie data opretter man sig som bruger hos DMI. Derefter kan man trække data direkte ind i programmer eller via en browser.

Værktøjet, som DMI anbefaler til større mængder data og løbende datatræk, er et såkaldt API. API står for Application Programming Interface. Det er et kompatibilitetslag mellem leverandør og bruger, altså en softwaregrænseflade, der tillader et stykke software at snakke med andet stykke software.

API’et gør det muligt at sammensætte den datapakke, man ønsker, både typen af data, perioden og det geografiske sted. Når man henter data, kommer de i et fast format, som indeholder tid, geografi og værdi, fx Holbæk Lufthavn, vind de seneste ti minutter, kl. 12 og 8 m/sek.

Selvom DMI i en periode tilrettede API’et i samarbejde med en gruppe af testbruger, er der dog fortsat udfordringer, siger Troels Norvin Vilhelmsen.

”Indlæringskurven for download af data igennem API’et er relativ stejl,” fastslår han og tilføjer, at det ikke vil være alle, der kan tilgå data i store mængder i den form, som API’et har lige nu, selvom han oplever den tekniske løsning som stabil og hurtig.

Søren Johannesen er enig. Han beskriver første version af API’et og dokumentationen som fra-tekniker-til-tekniker.

”Hvem vil de have som brugere? Er det også en gymnasielærer, som kan bruge data i undervisningen, eller er det kun store firmaer med ressourcerne og eksperterne?” spørger han.

Han savner fx en ’sådan kommer du godt i gang’-side, hvor helt almindeligt sprog er oversat til en søgestreng, fx ’vis mig temperaturen det senere døgn ved Nakkehoved Fyr’, fordi hans erfaringer med kommunerne er, at den almindelige medarbejder ikke umiddelbart kan gå til data.

På DMI er de glade for at modtage feedback, fortæller Julia Sommer.

”Frie Data-projektet er tilrettelagt, så vi har mulighed for at inkorporere brugernes input i videreudviklingen af løsningen. Vi arbejder i øjeblikket på version 2 af API’et for meteorologiske observationsdata, hvor vi anvender et format, hvor fx tidsstemplet er lettere at læse,” siger hun.

Når version 2 af API’et for meteorologiske observationsdata bliver lanceret, kører de to versioner i dobbeltdrift i en periode. API’erne for oceanografiske observationsdata og lyndata, som bliver lanceret den 17. november, følger det nye format.

Siden juni har over 700 registreret sig som brugere af DMI’s API, og flere end 200 trækker regelmæssigt data.