Coronaisolation skaber udfordringer i arbejdet

Arbejdsmiljø Den isolation, som pandemien har påtvunget en stor del af medarbejderne på arbejdsmarkedet, rummer store udfordringer for arbejdet – men samtidig et personligt potentiale, for nu får vi en historisk chance for at kede os så meget, at vi kommer til at tænke på noget vigtigt, mener eksperter.

Hjemmearbejde

Mange arbejder i øjeblikket hjemmefra og skal finde en balance mellem børn og arbejde, der begge skal passes.

© Mai Sinius
Nyhed

Myten fortæller, at den indiske vismand, der opfandt skakspillet, skulle have en belønning af kongen for sin bedrift. Kongen spurgte ham, om der var en gave, han kunne tænke sig.

Vismanden svarede ydmygt, at hvis blot man lagde et enkelt riskorn på det første af skakbrættets 64 felter, to på det næste, fire på det tredje felt og så videre – så skulle han ikke bede om mere.

Kongen indvilligede og syntes, det var et meget beskedent ønske. Indtil det gik op for ham, at der på det sidste felt ville ligge flere års høst af riskorn i hele Indien.

Kongen havde ikke forstand på eksponentiel vækst, men det er mennesker overalt i verden anno 2020 ved at få, for det er med eksponentiel vækst i antallet af smittede, at coronavirus indtager verden.

Det er ikke skakbrættets første felter og de første fordoblinger af smittede, der er problemet. Det er på de næste felter, slaget står.

Det har ført til vidtrækkende  restriktioner i samfundet og ikke mindst på arbejdsmarkedet, hvor virksomheder på stribe enten er pålagt at holde lukket eller selv må minimere driften som følge af færre kunder.

Bekymringen er, om samfundet i længden kan holde til at være lukket ned trods diverse politiske hjælpepakker, men vi ved ikke, før vi står på den anden side, hvor slem coronakrisen bliver for det danske samfund.

Den effekt, som mange på arbejdsmarkedet umiddelbart kan forholde sig til, er et arbejdsliv, der er vendt på hovedet.

Den arbejdsmæssige reaktion

De store omvæltninger i samfundet har fået Dansk Psykolog Forening til at nedsætte en task force, som skal kunne håndtere de akutte spørgsmål, der dukker op som følge af bl.a. de ændrede arbejdsvilkår.

Nogle har det fint med omvæltningen. Hvis man ikke har små børn til at forstyrre, er der hjemmearbejdende, som ånder lettet op over endelig at kunne få fred til at arbejde uforstyrret i en periode.

Anna-Mette Thomsen,
autoriseret psykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi

Her arbejder man lige nu med en inddeling af arbejdsmarkedets medarbejdere i nogle grupper, der oplever vidt forskellige konsekvenser, fortæller autoriseret psykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi, Anna-Mette Thomsen, som er en del af Psykologforeningens ambulancetjeneste.

”Én gruppe kan med få ændringer fortsætte med at gå på arbejde, som om intet var hændt. En anden gruppe kan i disse dage sende hilsner med familiebilleder på Facebook fra sommerhuset, hvor man kan se, at Trivial Pursuit-spillet er kommet på bordet. De er på ferie og er allerede gået i gang med at lave terrassen,” siger Anna-Mette Thomsen.

”Og her kommer så de udfordrede grupper: dem, som i den grad går på arbejde. De har allerede oplevet at være lagt ned af opgaver med livsvigtig karakter, der vælter ind. Eller også forbereder de sig på deres livs arbejdsindsats, som eksperterne fortæller kan blive dette forår," fortsætter hun.

”Så er der de selvstændige, hvoraf mange, men langt fra alle, lige nu kan ånde en smule lettet op over at leve i et land, der skulle vise sig at kunne hive et trecifret milliardbeløb op af baglommen til hjælpepakker i nødens stund. Tilbage står, at de over en bred kam har lukket deres virksomheder og er berettiget bekymrede for, hvad den nærmeste fremtid bringer," siger Anna-Mette Thomsen.

"Endelig er der den måske største af alle grupperne – hjemsendte medarbejdere, som har børnene hjemme samtidig med, at de udfylder en vigtig funktion på arbejdspladsen,” siger Anna-Mette Thomsen.

Og det er en gruppe, som er i alarmberedskab lige nu, og hvor man allerede ser en del belastningsreaktioner, fortæller hun

”Vi har identificeret tre former for udfordringer for de hjemmearbejdende. Først er der den fysiske dimension. Kan hjemmearbejdspladsen overhovedet fungere? Skal det foregå ved spisebordet eller i køkkenet? Er de digitale kommunikationssystemer og aftalerne på plads, så man kan få fat i de kolleger, der er nødvendige for, at man kan arbejde meningsfuldt hjemmefra? Og så er der børnene, som man skal hjælpe på plads i et digitalt læringsunivers. Det er en kæmpe opgave for de fleste at få deres arbejde til at fungere under de vilkår,” siger Anna-Mette Thomsen op.

De fleste bør nok se at komme ud af nattøjet inden kl. 9, så man får en fysisk fornemmelse af at være på arbejde. Men der er også dem, der kan være super effektive i en morgenkåbe langt op ad formiddagen.

Anna-Mette Thomsen,
autoriseret psykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi

Dernæst er der den personlige dimension, fortæller Anna-Mette Thomsen – for hvordan strukturerer man sin arbejdsdag, når man er vant til gennem et langt arbejdsliv at tage på arbejde om morgenen og komme hjem om eftermiddagen?

”Nogle har det fint med omvæltningen. Hvis man ikke har små børn til at forstyrre, er der hjemmearbejdende, som ånder lettet op over endelig at kunne få fred til at arbejde uforstyrret i en periode," siger Anna-Mette Thomsen og fortsætter:

"Men for dem, der udgør hovedparten af arbejdsmarkedet, som har vænnet sig til en arbejdsdag med faste rammer, fuld af kollegial aktivitet på kryds og tværs, er det en enorm omvæltning at finde sig til rette i et arbejdsliv, hvor man selv skal skabe strukturen. Man skal heller ikke undervurdere, hvor ensom og isoleret mange vil føle sig. Det er på alle måder en situation, som fremprovokerer svære følelser,” forklarer hun.

Endelig er der den rent opgavemæssige dimension af hjemmearbejdet, pointerer Anna-Mette Thomsen.

”I hvor høj grad er man overhovedet i stand til at løse opgaverne? Er der styr på resten af arbejdspladsen, så man kan indhente de informationer, man har brug for? Kan man gennemføre et skypemøde, mens der sidder børn ved bordet i begge ender? Pludselig er alle rammer væk. Og nu skal man helt af egen drift skabe det fokus og den koncentration, der skal til for at kunne levere arbejdsmæssigt,” ridser hun op.

Det bliver vigtigt for de hjemmearbejdende at få etableret en rutine, der fungerer. Men hvordan den skal være er højst individuelt, vurderer Anna-Mette Thomsen.

”Jeg anbefaler, at man skaber rum til 25-minuttersperioder, hvor børnene ikke må forstyrre, og man arbejder på højtryk – efterfulgt af en pause. Og så igen 25 minutter mere, når situationen passer til det,” siger hun og tilføjer:

”De fleste bør nok se at komme ud af nattøjet inden kl. 9, så man får en fysisk fornemmelse af at være på arbejde. Men der er også dem, der kan være super effektive i en morgenkåbe langt op ad formiddagen. Mange vil skulle genopfinde sig selv i denne situation,” siger hun.

Den menneskelige reaktion

Selvom de arbejdsmæssige og samfundsmæssige reaktioner endnu ikke har udfoldet sig fuldt, har vi allerede set en stor del af befolkningens menneskelige reaktion – herunder positive reaktioner som det udstrakte samfundssind, statsministeren har opfordret til, men også negative reaktioner, som fx onsdag aften den 11. marts, hvor supermarkederne blev væltet af hamstrende danskere i kølvandet på statsministerens pressemøde.

For dem, der udgør hovedparten af arbejdsmarkedet, som har vænnet sig til en arbejdsdag med faste rammer, fuld af kollegial aktivitet på kryds og tværs, er det en enorm omvæltning at finde sig til rette i et arbejdsliv, hvor man selv skal skabe strukturen.

Anna-Mette Thomsen,
autoriseret psykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi

De scener minder om en oplevelse, som lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet Einar Baldursson havde under generalstrejken i Danmark i 1998.

Han er ude at handle og har oksekød stående på indkøbslisten. Han nærmer sig køledisken og ser, at en kvinde – med en indkøbsvogn fyldt til randen med kødpakker – har set det samme som ham: der er kun to pakker kød tilbage i hele supermarkedet.

Kvinde kommer først hen til disken, griber fat i de to kødpakker og putter dem i vognen oven på det i forvejen eksisterende bjerg af kød. Men helt lige så slemt som dengang har det endnu ikke udviklet sig i dag, siger han:

“Lige nu er vi i en lavpraktisk fase, hvor der er nok at gøre med at omstille sig til at arbejde alene og have børnene hjemme. Vi er stadig sysselsatte med trivialiteter, hvilket jeg tror er grunden til, at befolkningen indtil videre har taget alt dette til sig på en ualmindeligt sagte måde. Vi retter ind, og det er ikke så ringe endda," siger Einar Baldursson.

"Men når denne artikel er udkommet, kan vi være et helt andet sted – med konsekvenserne af virussen naturligvis, men også i den mentale proces, der både rummer faldgruber så store som kvinden i supermarkedet og muligheder for enorme kulturelle gevinster,” siger han.

I skrivende stund er han dog optimistisk, og han mener, at en af de positive reaktioner på situationen kan være, at vi faktisk får tid til at tænke:

“Det vil føles som en kold tyrker for befolkningen at nulstille sig selv, men det vil være en kur, som potentielt kan virke helbredende på vores kultur, hvor det helt store og altoverskyggende problem er, at vi får uendeligt mange ligegyldige fragmenterede brokker og brudstykker ind i hjernen, som vi ikke har tid til at fordøje. Vi bliver syge af ‘mentalt diarre’ og er ved at miste evnen til at dvæle ved noget længere. Det suger saften og kraften ud af både politiske diskussioner og kulturelle bevægelser. Det gør, at vi ikke længere ved, hvem vi er," forklarer Einar Baldursson.

"Men nu får vi langt om længe chancen! Hundredtusindvis af frustrerede unge mennesker, der tilbringer deres vågne tid med at flygte fra dem selv og ind i en digitaliseret verden, hvor der kun er andre unge at spejle sig i, får nu en mulighed for at spejle sig i sig selv og i deres forældre,” siger han.

Udfaldet af kuren afhænger af, om vi kan tåle mosten.

“Situationen lægger op til, at mange på én gang bliver nødt til at stoppe op og tænke sig om. Det er der en stor smerte forbundet med, og jo mindre man er vant til det, jo større er smerten. Man vil imidlertid hurtigt opdage, at der er en kæmpe belønning forbundet med at tænke sig om, som består i en indre konsolidering,” siger Einar Baldursson og uddyber:

”Hvis du tænker på ting, der ikke findes svar på, længe nok, så vil der på et tidspunkt opstå en følelse af, at du ikke behøver at finde svaret. Du tvivler, men på et oplyst grundlag, fordi du har tænkt dig om. Jo flere gange du giver dig selv lov til først at tænke, dernæst at tvivle, jo mere ved du ikke bare om dig selv, jo mere bliver der også af ‘dig selv’. Håbet for fremtiden er, at vi nu får en historisk chance for at kede os så gudsjammerligt, at vi kommer til at tænke på noget vigtigt,” siger han.