Tema: Naturmødet 2020

Bier skaber fokus på miljø og biodiversitet

Biodiversitet Det er et velkendt koncept at leje bier til at bestøve marker og plantager – men nu kan private også leje et bistade til at bestøve buske, blomster og frugttræer i haven. Biavler Jørgen Jørgensen udlejer og passer bistader, som står i private haver, hvor bierne gavner biodiversiteten og øger opmærksomheden omkring miljøet.

Honningbi bestøvning © Bert Wiklund
Feature

Hvis jeg på min egen stille måde kan gøre noget for, at vi kommer til at tænke mere på miljøet, gør jeg gerne det.” Sådan siger biavler Jørgen Jørgensen om motivationen bag sit firma, Lej1bi. Jørgen Jørgensen blev uddannet kyndig biavler med ret til at udstede flyttecertifikater i 1986, og han har selv haft bier siden 1983.

Og for fem år siden begyndte han også at have bier hjemme hos andre, da han startede sin virksomhed. Her har han taget udgangspunkt i et koncept, der er kendt fra landbrug og gartnerier, hvor virksomheder lejer bier ud til at bestøve i marker og plantager, men han har i stedet rettet sin virksomhed mod private, der gerne vil have et bistade i deres have til bestøvning af buske, blomster og frugttræer, men ikke selv er interesseret i at passe dem.

Den del står Jørgen Jørgensen for. Han mener, at han på den måde både kan være med til at gavne biodiversiteten ved at sørge for, at planterne i haven bliver bestøvet, og samtidig øge bevidstheden omkring miljøet generelt:

”Mange har læst om bidød og manglende biodiversitet, og det hjælper på miljøsamvittigheden, at man føler, at man gør noget – og det er nok det vigtigste, for så kommer man til også at tænke miljømæssigt på andre måder end lige omkring bier, blomster og frugttræer i haven,” siger Jørgen Jørgensen.

Desuden oplever han, at der kommer en meget større opmærksomhed omkring naturen, og hvilke planter der gror i nærheden, på en helt anden måde, når der er bier haven.

Det hjælper på miljøsamvittigheden, at man føler, at man gør noget – og det er nok det vigtigste, for så kommer man til også at tænke miljømæssigt på andre måder end lige omkring bier, blomster og frugttræer i haven.

Jørgen Jørgensen,
biavler

Jørgen Jørgensen har også udvidet sit arbejdsområde fra private haver til kirkegårde:

”Jeg har bier stående på kirkegården i Brabrand og har fået henvendelser fra flere andre, blandt andet i Skive. Og mange andre steder er der snak om, at kirkegårdene skal være bivenlige. Det kan fx være i kraft af den randbeplantning, der er, eller ved at et areal, der ligger hen og skal bruges som gravpladser senere, får en biblanding, hvor bierne kan hente nektar, i stedet for at blive sået til med græs. Det kan fx være hjulkrone, honningurt, forskellige kløverarter som rødkløver eller tilsvarende, bare det ikke bliver for højt, for på kirkegårde vælger man som regel de mindre planter.”

Sådan foregår processen

I dag har Jørgen Jørgensen 45 bistader stående rundt omkring i landet, dog primært i Østjylland.

Når en privatperson lejer et af Jørgen Jørgensens bistader, begynder processen typisk med, at bierne bliver placeret i haven i løbet af april, for det er det tidspunkt på året, hvor bierne på det laveste niveau antalsmæssigt. Det skyldes, at de bier, der har overlevet vinteren, er ved at være slidt op, og nye bier er ved at komme til.

Der går tre uger fra et æg er lagt, til bien er færdigudviklet, og herefter lever bien normalt tre uger som stadebi efterfulgt af yderligere tre uger, hvor bien henter nektar. Om vinteren kan bierne dog leve betydeligt længere som stadiebi.

De kaldes vinterbier og kan klare sig i seks måneder i stedet for tre uger i stadet. Når stadet på ca. 0,5 gange 0,5 meter er på plads, og de nye bier er kommet til, tilføjer Jørgen Jørgensen yderligere to-fire magasiner oven på stadet i løbet af maj, så der er plads til, at bierne kan yngle mere og samle mere nektar. Omkring

Grundlovsdag tager Jørgen Jørgensen tavlerne med forårshonningen fra staderne, slynger dem og rører og tapper honningen for hvert stade, så alle får glas med honning fra deres egen have.

I løbet af sommeren besøger han staderne et par gange mere. Omkring den 1. august bliver det sidste honning taget fra, og der bliver gjort klar til at indvintre bierne. I stedet for den honning, der bliver taget fra dem, får de omkring 20 liter sukkervand, typisk ad to omgange med omkring 14 dages mellemrum, og så de har føde til at klare vinteren i bistadet. Der er dog et besøg mere til stadet i november eller december, fordi bierne skal behandles for varroasyge, hvor varroamiden bliver slået ihjel, men ellers står staderne hen til foråret, hvor processen begynder forfra, så der også er bier til at bestøve buske, blomster og frugttræer året efter.

Honningbier vs. vilde bier

Selvom det umiddelbart lyder godt med flere bier til bestøvning, har nogle set sig sure på honningbierne, fordi de mener, at honningbierne udkonkurrer de vilde bier ved at tage føde fra dem, fortæller Jørgen Jørgensen.

Jeg har fået mindst 100 henvendelser fra folk, der gerne vil holde bier, og havde jeg 200 bifamilier, kunne jeg sagtens få placeret dem i private haver

Jørgen Jørgensen,
biavler

Honningbier og vilde bier lever ofte af de samme fødekilder, så potentielt kan der opstå konkurrence, hvis fødegrundaget er mindre end antallet af bier. Flere undersøgelser har kigget på konkurrencen mellem honningbier og vilde bier, og ikke alle undersøgelserne konkluderer, at der er konkurrence mellem bierne.

Og Jørgen Jørgensen er heller ikke enig i, at honningbierne skal have skylden – han mener i stedet, at der er brug for at gøre noget for både honningbiernes og de vilde biers fødegrundlag:

”Nogle mener, at honningbier er skyld i, at de vilde bier ikke har fødegrundlag nok, men i stedet skal vi have fokus på, at begge vil have rigtig meget gavn af, at man lader bevoksning stå, fx et hjørne af en mark, hvor man ikke kan dyrke noget alligevel. Der er for få steder, hvor bierne kan have fred,” forklarer han og fortsætter:

”Om foråret er der rigeligt med føde til alle, men efter Grundlovsdag er der for lidt til de store honningbifamilier og de vilde bier, hvis ikke vi sørger for, at der er nogle småisotoper, hvor bierne kan få noget mad. Det er selvfølgelig værst for de vilde bier, men man kan ikke lave tiltag, der gavne den ene, uden at gavne den anden,” siger Jørgen Jørgensen.

Desuden har naturen brug for, at der både er honningbier og vilde bier til at klare bestøvningen, forklarer biavleren videre:

”Der er mange af de vilde bier – humlebier fx – der går efter blomster, når temperaturen ikke er særlig høj. Honningbier skal have mindst ti grader. Hvis vi har begge, får vi en fornuftig bestøvning uanset temperatur og fugtighed, men hvis vi kun har den ene slags, bliver bestøvning fejlslagen, så vi skal hjælpe hinanden.”

Det er ikke alt, honningbier kan bestøve, men de kan hjælpe med at bestøve mange forskellige planter, fortæller Jørgen Jørgensen:

”Hvid kløver er nok det, vi kender bedst. De giver meget få frø, hvis de ikke bliver bestøvet af honningbier, der skal to-tre bistader til for at bestøve en ha hvidkløver. En ha giver 50-100 kg frø, hvis den ikke bliver bestøvet, mod ca. 1000 kg, hvis den bliver bestøvet,” forklarer han.

Plads til udvidelse

Interessen for Jørgen Jørgensens koncept er stor – faktisk så stor, at han ikke kan imødekomme efterspørgslen og må sætte folk på venteliste, når de henvender sig:

”Jeg har henvendelser fra hele landet, jeg har fået mindst 100 henvendelser fra folk, der gerne vil holde bier, og havde jeg 200 bifamilier, kunne jeg sagtens få placeret dem i private haver,” fortæller han.

Men det har Jørgen Jørgensen ikke, og det vil han heller ikke have. For ham er bierne en bibeskæftigelse ved siden af livet som pensioneret folkeskolelærer, og derfor er det vigtigt, at han ikke får for travlt, så det bliver ved med at være sjovt. Derfor har han i dag også hovedsageligt bier ude i Østjylland tæt på, hvor han selv bor, så han ikke skal køre på tværs af landet for at passe bistaderne.

Men han opfordrer andre til at gøre brug af ideen, så der kan blive sat bier ud i de dele af landet, han ikke selv kan være i:

”Jeg synes, at det er vigtigt, at der kommer flere bier ud, fordi det gavner både miljøet og biodiversiteten. Det er kun min virksomheds navn, der beskyttet, så ideen er til fri afbenyttelse,” siger Jørgen Jørgensen.