Annonce Banner Banner Banner

Anmeldelse: ny bog er et vigtigt og velkomment bidrag til klimadebatten

Klima Professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved KU har anmeldt en ny bog af Jan Faye, der tager klimadebatten op. Læs hans vurdering af bogen her.

Jorden © NASA
Anmeldelse


Anmeldelse af "Klimaet under forandring – og hvad så? Klimakrisen set i et videnskabeligt, etisk og politisk perspektiv" af Jan Faye (red.)

Denne bog forklarer, hvorfor vi bør stole på klimavidenskaben, og hvorfor vi er moralsk forpligtet til at handle for at afværge klimaforandringerne.

Første del af bogen fokuserer på at vise, hvorfor vi bør stole på klimavidenskaben. Det er altså et opgør med klimabenægtelse og klimaskepsis, der præsenteres som to forskellige fænomener.

Klimabenægtere anerkender ganske enkelt ikke, at den globale gennemsnitstemperatur er steget. Dette betvivles ikke af klimaskeptikerne, som til gengæld ikke anerkender, at stigningen skulle være menneskeskabt.

I de første kapitler introduceres vi til de komplekse faktorer, som sammen driver det globale klimasystem, og de vigtigste anfægtelser af teorien om den menneskeskabte globale opvarmning præsenteres.

Vi får herigennem også en introduktion til klimavidenskabens relativt lange historie på mere end 100 år. Denne illustrerer, at teorien om menneskeskabt global opvarmning er konsolideret via en række forskellige undersøgelser og empiriske observationer. Den kan dermed siges at være en meget robust teori.

Vi får en grundig og pædagogisk gennemgang af forskellige videnskabsteoretiske principper, som har været på spil i debatten om den menneskeskabte globale opvarmning. Også denne illustrerer, at der ikke er mere grund til at betvivle den menneskeskabte globale opvarmning, end der er til at betvivle, at vores klode er rund.

Analysen berører også spørgsmålet om, hvorfor vi fortsat ser klimaskeptikere blandt forskere. Svaret er, at klimaproblematikken er et meget komplekst og bredt felt, og som det så fint udtrykkes i bogen, så ”er det lettere at være kritisk, når man ikke har ekspertise til at bedømme detaljerne.”

I historien om, hvorfor klimaskepsis fortsat hjemsøger den bredere samfundsmæssige og politiske debat, får vi også indsigt i, hvordan den fossile industri for årtier siden valgte at begrave sin egen forskning, som bekræftede den globale opvarmnings eksistens, og siden har været med til at finansiere klimaforvanskende forskning og lobbyisme.

Konklusionen er klar: det er vanskeligt at undsige sig et ansvar for at handle.

Jens Friis Lund,
Professor ved KU

Anden halvdel af bogen dykker ned i forskellige etisk-filosofiske perspektiver på den globale opvarmning. Vi føres kompetent gennem forskellige argumenter og ræsonnementer for og imod, at vi som mennesker har et individuelt moralsk ansvar for at handle for at afbøde den globale opvarmning.

Konklusionen er klar: det er vanskeligt at undsige sig et ansvar for at handle. Implicit er diskussionen centreret om en dansk kontekst. Argumentet for, at vi herhjemme har et stort ansvar, kunne være yderligere styrket, hvis forfatterne havde illustreret de globale ulighedsdimensioner i klimaforandringerne.

At vi herhjemme aktuelt tilhører en lille global elite, hvis samfund og levevis bidrager til et niveau af drivhusgasudledninger, som ligger langt over verdensgennemsnittet.

At vores ansvar har en historisk dimension, idet vores lille velfungerende samfund er skabt via en lang historie med drivhusgasudledninger, som bidrager til de klimaforandringer vi oplever i dag. Og at klimaforandringerne især rammer fattige egne i udviklingslandene – altså de mennesker, som mindst af alt har bidraget til dem, og som er dårligst rustet til at håndtere dem.

Disse globale ulighedsdimensioner savnes særligt i bogens kapitel om klimaretfærdighed, som ellers på glimrende vis gennemgår etisk-teoretiske overvejelser om, hvordan vi bør forholde os moralsk til klimaproblematikken.

I bogens sidste kapitler bevæger forfatterne sig ind på den aktuelle globale og hjemlige klimapolitik. Vi får her klar besked om, hvor vanskeligt det er at forestille sig, at vi kan nå Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under to grader samt forsøge at begrænse den til 1,5 grader.

Vi er nemlig pt ikke på vej mod en temperaturstigning på to grader ved udgangen af dette århundrede, snarere tre-fire grader eller mere. Og forfatterne giver os en klar fornemmelse af, at vi herhjemme skal tage langt hårdere fat politisk, hvis vi skal yde vores til at løse denne monumentale globale udfordring.

Dette er en velskrevet bog om vores tids helt store udfordring: klimakrisen. Den lægger sig til en stribe af bøger om samme emne, som er udkommet herhjemme over det seneste års tid, med et særligt fokus på de videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger, der kendetegner klimaproblematikken. Her udgør bogen et vigtigt og velkomment bidrag til debatten.

Bogen centreres om et dansk perspektiv på klimakrisen, hvilket i en global henseende svarer til et økonomisk-politisk elitært perspektiv. Det er helt forståeligt, at forfatterne har truffet denne beslutning. De har måttet skære materialet skarpt for at dække de omfattende emneområder, som bogen berører.

Det kunne dog have været givende – især for en forståelse af det danske samfunds rolle i det globale billede – at høre mere om den globale vækstøkonomi og ulige fordeling af materiel velstand og forbrugsmuligheder. Det kunne have bidraget yderligere til en større hjemlig forståelse for, at en stor del af ansvaret for at løse klimakrisen nødvendigvis må ligge på vores skuldre.

Dén centrale pointe formår forfatterne dog alligevel at lave på overbevisende manér – og man må håbe, at mange herhjemme, særligt vores folkevalgte, vil bide mærke i og rette ind efter dét budskab.