Vildsvinehegn langs grænsen står færdigt

Fødevaresikkerhed Det har været et meget omdiskuteret emne, siden forslaget første gang blev fremsat i foråret 2018. Men nu står det der altså, hele vejen langs den dansk-tyske grænse – vildsvinehegnet. Klar til at beskytte den danske eksport af svinekød.

Vildsvin © Shutterstock
Nyhed

I sommeren 2018 vedtog Folketinget, at der skulle opføres et hegn langs den dansk-tyske grænse, som har til formål at holde vildsvin ude af landet.

Årsagen er, at vildsvin kan bære sygdommen afrikansk svinepest, som er farlig for tam- og vildsvin. Sygdommen kan overføres direkte mellem svin og vildsvin ved tæt kontakt, og det vurderes, at vildsvin kan flytte smitten ca. 20–40 km om året.

Og lige siden ideen om hegnet opstod, har der været stor debat om, hvorvidt et vildsvinehegn var den rigtige vej at gå. Nogle har påpeget, at man risikerer at skade andre dyr i forsøget på at holde vildsvinene ude. Andre har stillet spørgsmålstegn ved, om hegnet overhovedet ville have en effekt. Og grønne organisationer frygter, at etableringen af et hegn forhindrer sammenhængende naturarealer hen over grænsen.

Men nu står det der, hegnet, 70 kilometer langt på den dansk-tyske grænsestrækning, mellem 1,2 og 1,5 meter højt og gravet en halv meter ned i jorden. Budgettet til anlægsarbejdet har lydt på ca. 120 millioner kr., hvoraf de 30 millioner er medfinansieret fra svinesektoren i Danmark.

Og fra politisk side har der da ikke hersket tvivl om, at vildsvinehegnet er en vigtig del af den danske kamp for at holde den frygtede afrikanske svinepest ude af landet:

”Vi har 11 milliarder gode grunde til at gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, at afrikansk svinepest kommer til Danmark. Med et vildsvinehegn og vores intensiverede jagt på vildsvin bryder vi smittekæden, så der er mindre risiko for, at afrikansk svinepest når Danmark,” sagde daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i januar 2019, da opsætningen af det omdiskuterede hegn blev påbegyndt i Sønderjylland. 

Den danske svinebranche eksporterede nemlig i 2016 for ca. 11 milliarder kroner til lande uden for EU. Det er ud af en total omsætning på 30 milliarder kroner. Og ved udbrud af afrikansk svinepest i Danmark risikerer vi, at lande uden for EU lukker helt ned for importen af dansk svinekød – og så kan det blive en kostbar affære.

Milliarder kan gå tabt

En undersøgelse fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, som blev offentliggjort i november, viser at et udbrud kan koste de danske svinproducenter op mod 5 milliarder kroner.

Forskerne har vurderet mulige økonomiske konsekvenser for Danmark ved en fortsat spredning af afrikansk svinepest i Europa og et tænkt udbrud i Danmark eller Tyskland. Ti EU-lande har siden starten af 2014 haft udbrud af afrikansk svinepest: Belgien, Bulgarien, Estland, Italien, Letland, Lithauen, Polen, Rumænien, Ungarn og Slovakiet.

Og konklusionen er, at et udbrud af sygdommen blandt vildsvin kan koste de danske svineproducenter mellem 3 og 5 milliarder kroner i tabte indtægter. Et mindre udbrud af afrikansk svinepest i en almindelig tamsvinebesætning i Danmark kan koste de danske svineproducenter et sted mellem 1,3 og 2,5 milliarder kroner.

Forskellen ligger i, at mens der kun er tre måneders karantæneperiode for udbrud i almindelige svinebesætninger, før et land officielt erklæres fri for afrikansk svinepest, så er der 1-2 års venteperiode ved udbrud i vildsvinebestande.

"Vi er verdens største eksportør af levende svin, og vi har en stor eksport af svinekød til både Asien og Europa. Derfor risikerer Danmark at blive påvirket relativt hårdt af et udbrud af afrikansk svinepest," siger Henning Otte Hansen, økonom fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU ifølge universitetet.

Størrelsen på de økonomiske konsekvenser afhænger i øvrigt af, hvor store karantænezoner omkring de smittede områder skal være, og om de store eksportmarkeder i Asien accepterer import uden for de smittede zoner eller lukker ned for al import for at sikre sig - erfaringer fra fx udbrud i Belgien tyder på, at vigtige eksportdestinationer som Kina, Japan og Sydkorea lukker ned for import af svinekød fra hele Danmark, hvis der konstateres afrikansk svinepest – uanset om det konstateres i en almindelig svinebesætning eller blandt vildsvin, oplyser KU.

Derfor er der altså vægtige grunde til at forsøge at hold vildsvin og dermed afrikansk svinepest ude af landet. Og selvom vildsvinet blev udryddet i Danmark for 200 år siden, er dyret godt på vej til at genindvandre til de danske skove.

Huller i hegnet

Skovrider Bent Rasmussen fra Naturstyrelsen er tilfreds med opførelsen af hegnet, og han frygter ikke, at hegnets eksistens vil gå ud over andre dyr.

For at sikre at andre dyr har fri passage hen over landegrænsen, er der etableret 20 permanente åbninger i hegnet, hvor der nu er Schengen-grænseovergange, og hvor der er større krydsende vandløb.

Det kan ikke udelukkes, at vildsvin også kan komme over her, men da de permanente åbninger ligger tæt på huse, og vildsvin generelt er menneskesky, er håbet, at de ikke vil vælge at krydse grænsen her. Derudover er Naturstyrelsen ifølge Bent Rasmussen ved at undersøge muligheden for at bruge lys, lyd og sågar lugt som et ikke-fysisk hegn til at holde vildsvinene væk fra åbningerne i hegnet.

Ved øvrige overgange langs grænsen er der indsat låger eller færiste, og der er som minimum en låge for hver én kilometer hegn. Mellem lågerne er der etableret trin i hegnet, så mennesker kan passere henover det.

”Og for at de mindre dyr kan passere hegnet, har vi hver 100 meter hegn etableret en 20 x 20 cm åbning i hegnet, så oddere og andre smådyr såsom ræve, harer og sikkert også grævlinge kan passere igennem hegnet. Vildsvinene er for store til at komme igennem – medmindre det er småsvin – og her går vi ud fra, at småsvinene vil kunne finde ud af at søge langs med hegnet og finde ud til soen igen,” uddyber Bent Rasmussen.

Ifølge ham er der et godt rationale bag beslutningen om at sætte et hegn op:

”I Italien, Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland, Tjekkiet, Baltikum, Rusland og hele tidligere Østeuropa er der store bestande af vildsvin – i Danmark har vi næsten ingen vildsvin. Det giver os en unik mulighed i Danmark for at forebygge indvandring af vildsvin med et hegn, idet vi har en halvø med en kort landegrænse.”

”Husk nu, at indsatsen ikke skal måles på, om der kommer et vildsvin ind over grænsen, men om der opbygges vildsvinebestande i Danmark,” tilføjer han.

En del af flere bekæmpelsesmetoder

Afrikansk svinepest kan også spredes via biler, der har været i nærheden af smittede dyr og er dårligt rengjort. Ud over vildsvinehegnet er der derfor indført højere bøder, hvis for eksempel dyretransporter over grænsen ikke er ordentligt rengjort eller desinficeret.

Og da virussen også kan overleve i madvarer produceret af svinekød i flere måneder og derfor overføres, hvis vildsvin eller tamsvin æder madaffald, er der opsat skilte på rastepladser langs de danske motorveje, som informerer om, at der ikke må smides madaffald i naturen for at undgå afrikansk svinepest. 

Desuden er der en intensiveret bekæmpelse af vildsvin på statens og private arealer. Bekæmpelsen ledes af skovfoged Klaus Sloth, Naturstyrelsen, og vildsvinebestanden skønnes til aktuelt at være på ca. 50 dyr i Sønderjylland fordelt på to familiegrupper: Aabenraagruppen og Bjørnebanden, som huserer inden for områder på 25 km2.

Der holdes øje med vildsvinene ved hjælp af vildtkameraer, og dyrene kan genkendes, fordi mange af ungerne er plettede og spraglede.

”Strategien er, at vi prøver at plukke grisene væk og undgå at forstyrre dem mere end nødvendigt og sprede gruppen over et stort område. Til at varetage opgaven har jeg hjælp af frivillige landmænd og jægere. Oprindeligt gik vi efter de plettede, men vi har fundet ud af, at vi nemmere kan genkende dem med vildtkameraerne og kortlægge deres færden,” fortæller han.

Ornerne færdes kun i deres gruppe indtil de er et år gammel, så bliver de smidt ud af gruppen, og dem har Klaus Sloth til gengæld efter egen udsagn ikke ret godt styr på.

Kortlægningen af vildsvinegrupperne sker ved at smøre bøgetjære på træerne. Er der mærker i barken, er der vildsvin i området, og naturstyrelsen etablerer et aktivitetsrum bestående at lys, vildtkamera, et skjul og en tromle med majskerner inden i. Bruger grisen meget tid på at spise, kan jægeren nå at tage ud og skyde den.

”Det er ikke så nemt at udrydde en gruppe på for eksempel 20 dyr. Så snart vi har skudt et enkelt dyr, flytter gruppen sig, og der fødes løbende nye kuld,” forklarer han.

Foreløbig er der skudt 49 vildsvin fordelt på 6 orner, 7 søer og 36 frislinger i 2019. I år er der ikke gået nogen dyr i de fælder, der er sat op.