Vådområder skal bringe udvaskningen ned

Landbrug Landbrugets jagt på 7000 tons mindre N-udvaskning er i fuld gang - halvdelen skal findes gennem frivillige kollektive midler inden 2021, og en del af løsningen findes i landskabets selvrensende evner i form af vådområder og træplantning. Til at løfte opgaven har SEGES etableret et team af oplandskonsulenter. Kjeld Pedersen fra rådgivningscentret VKST er en af dem.

Minivådområde © SEGES
Feature

Midt i februar fortalte Berlingske, at landbruget kun har leveret mindre end 1/100 af den årlige frivillige kollektive reduktion af kvælstofudledningen, der var del af ”landbrugspakken” fra 2015. Det fik oppositionen til at komme med en voldsom kritik af regeringen og dens politik med at indgå frivillige aftaler med landbruget.

Fakta er imidlertid, at de danske landmænd har frem til 2021 til at etablere kollektive virkemidler for at nedbringe udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet.

"Det er målet, at de frivillige kollektive virkemidler samlet set skal reducere udledning af kvælstof med ca. 3.500 tons. Det svarer til mellem 1.000-2.000 minivådområder, ca. 5.000 ha ny skov og 13.000 ha vådområder," forklarer Kjeld Pedersen, der er en af de landbrugskonsulenter, som er opgraderet til oplandskonsulent, der skal hjælpe landmændene med at løfte opgaven.

Ti år frem

Kjeld Pedersen er uddannet landmand og agronom fra 2004, og han har siden hovedsageligt arbejdet som planteavlskonsulent i sjællandske landboforeninger - nu i VKST med base i Sorø.

Han blev ikke synderligt oprevet over, at medier og politikere gik i selvsving over, at landbruget tilsyneladende ikke har nået et delmål. I sit daglige arbejde oplever han nemlig, at landmændenes interesse for og vilje til at etablere minivådområder er stor. Men det tager tid at få dem lavet.

"Minivådområderne skal ligge der, hvor de giver en effekt - oven i købet størst effekt. Myndighederne har udpeget disse områder i hele landet, ofte langs kysterne. Det er så vores opgave at finde lodsejere, der kan og vil etablere miniområder på deres ejendomme. Og ikke alle drænede arealer kommer i betragtning," understreger han og uddyber:

"Minivådområder skal placeres et sted, der helt eller delvist samler drænvand fra minimum 20 ha. Ofte placeres minivådområdet for enden af et hoveddræn, og en effektiv fjernelse af næringsstoffer opnås, hvis størrelsen på et minivådområde er én pct. af det areal, der drænes. Effekten vil ligge på en reduceret N-udvaskning mellem 20 og 30 pct. afhængig af drænafstrømningen og det aktuelle kvælstoftab fra marken. Reduceret P-tab vil ligge mellem 30 og 56 pct. afhængig af det aktuelle fosfortab fra marken."

Det er staten, som dækker omkostningerne til anlægget. I første runde skete det efter regning, men fremover ligger støtten på ca. 550.000 kr. pr. ha vandspejl i minivådområdet.

Kommer minivådområdet til at ligge på jord i omdrift, får landmanden en engangskompensation på 47.000 kr. pr. ha minivådområde, 30.000 kr. på permanent græs og 15.000 kr. i naturområde. Modkravet er, at minivådområdet opretholdes og renses for sediment mindst én gang de næste ti år.

"Hvad der sker efter de ti år, er der ingen, der ved - og det frustrerer en del af de landmænd, som overvejer at anlægge et minivådområde. En del af dem håber, at minivådområdet kan blive en del af en kommende målrettet regulering på deres ejendom og dermed give dem licens til at gøde mere."

"Som landet ligger nu, er minivådområderne imidlertid et kollektivt virkemiddel, som alle landmænd får glæde af, idet aftalen i ”landbrugspakken” generelt har givet landmændene lov til at gøde mere under forudsætning af, at den årlige udvaskning af kvælstof reduceres med 7.000 tons. De 3.500 skal hentes via kollektive midler såsom vådområder, minivådområder og skovrejsning, og de 3.500 tons gennem lovpligtig regulering såsom efterafgrøder. Hvis vi ikke kommer i mål med de frivillige tiltag, overføres manglen til lovpligtige tiltag," forklarer Kjeld Pedersen.

 

Tidslinje Landbrugets Miljøregulering © SEGES

Banker ikke døre ind

Hvordan er det så lige, at Landbrug & Fødevarer - som har indgået aftalen om frivillige kollektive tiltag med regeringen - har valgt at overbevise landmændene om at løfte i fælles flok?

Jo, de har etableret et landsdækkende korps bestående af i alt 22 såkaldte oplandskonsulenter. Indsatsen er koordineret af SEGES, og Kjeld Pedersen er en af de to oplandskonsulenter fra VKST, som dækker Østlige Øer. Han arbejder halvdelen af tiden som oplandskonsulent, og partneren er miljørådgiver og oplandskonsulent på fuld tid.

"Det var primært pga. mit speciale i dræn, at jeg kom til at arbejde som oplandskonsulent. Jeg synes, det er en spændende udfordring, og der har været rigtig meget lovgivning og faglighed, vi skulle sætte os ind i," siger Kjeld Pedersen og fortsætter:

"De primære grunde til, at vi indtil nu på landsplan kun har nået at søge tilskud til 48 minivådområder er dels, at vi skulle servicere landmændene samtidig med, at sporene til en ny ordning blev lagt ud. Dels skal der indhentes kommunal tilladelse til anlægget, før landmanden kan søge om statens tilskud - og derudover er det kun muligt at søge om tilskud én gang årligt fra en begrænset pulje," fortæller han.

Det er lidt forskelligt, hvordan oplandskonsulenterne er gået til opgaven med at finde potentielle landmænd, der kan anlægge et minivådområde. På Sjælland har de to konsulenter valgt en strategi med at ”stjæle” landmændenes opmærksomhed ved alle mulige landbrugsmøder.

Med bare ti minutters taletid før en pause er det lykkedes at vække relevante landmænds interesse så meget, at de selv henvender sig og beder om at få undersøgt mulighederne på netop deres ejendom, fortæller Kjeld Pedersen:

"Landmændenes motiv spænder  vidt. Nogle vil gerne etablere en biotop på deres ejendom af hensyn til biodiversitet og jagt, og andre vil anlægge et minivådområde for at bidrage til de kollektive virkemidler og derigennem sikre, at de gode gødningsnormer bevares."

"Når interessen er vakt, er det vores opgave at undersøge, om dræningen i det påtænkte område også matcher kravene til at få midler til at anlægge et minivådområde. Det foregår typisk ved at se på drænkort over markerne og eventuelle luftfotos af afgrøder. Når det er på plads, kan vi sende en ansøgning til kommunen og efterfølgende til Landbrugsstyrelsen. Foreløbig er der kun ét færdigt anlæg på Sjælland, og jeg glæder mig til i nær fremtid at få anlæg at vise frem for interesserede landmænd på Østlige Øer," siger han.

"Aktuelt har vi 30 ansøgninger i støbeskeen på Østlige Øer, som blev sendt ind ved ansøgningsfristen 1. marts 2019 - otte af dem udleder næringsstoffer til Karrebæk Fjord, som er ramt at en meget stor udvaskning. Udfordringen er imidlertid, at vi nok skal op på at anlægge mellem 200 og 300 minivådområder i det område for at nedbringe den årlige N-udvaskning til fjorden med 61 tons, som der er krav om. Jeg ved ikke, om det vil lykkes at nå det mål," erkender Kjeld Pedersen.