Undersøgelse afslører alvorlige mangler i flere DCA-rapporter

Universiteter Efter oksekødssagen, hvor Aarhus Universitet måtte trække en rapport tilbage, har universitet undersøgt de seneste fem års publikationer fra centret DCA for fejl. Undersøgelsen har afsløret flere alvorlige mangler.

Aarhus Universitet Foulum

AU Foulum

© Jørgen Weber/Aarhus Universitet
Nyhed

Manglende deklaration af eksterne forfattere, uklarhed om eksterne parters rolle og bidrag, og finansiering der ikke er redegjort for. Det er de alvorlige mangler, som Aarhus Universitet har fundet ved en gennemgang af de seneste fem års rapporter fra universitetets Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCA.

Undersøgelsen er sat i gang på baggrund af den såkaldte oksekødssag, hvor en DCA-rapport om oksekøds klimaaftryk hen over sommeren blandt andet blev kritiseret for, at det ikke var deklareret tydeligt nok i rapporten, at samarbejdspartneren Landbrug & Fødevarer havde skrevet afsnit af rapporten. Desuden var der også kritik af, at rapporten ikke var peer reviewed (fagfællebedømt, red.)

Sagen førte sagen til, at den daværende leder af Institut for Agroøkologi, Erik Steen Kristensen måtte fratræde sin stilling i begyndelsen af september, som vi tidligere har skrevet om på jaaktuelt.dk. Oksekødsrapporten blev også trukket tilbage af universitetet.

Men i kølvandet på sagen besluttede rektor Brian Bech Nielsen og dekan Lars Henrik Andersen desuden, at fakultetet skulle foretage en undersøgelse af alle DCA-rapporter fem år tilbage for at få overblik over, om der er lignende fejl og mangler i andre DCA-rapporter, sådan at universitetet eventuelt kunne rette op på dem og være opmærksom på at undgå problemerne fremover.

Efter sin fratrædelse gav Erik Steen Kristensen over for JA Aktuelt udtryk for, at udfordringerne i forbindelse med oksekødsrapporten næppe kun var gældende på hans institut:

”Det er en illusion at tro, at det kun findes i det her institut, det findes i rigtig mange institutter, og det er også derfor, at der er rigtig mange forskere, der er meget frustreret i øjeblikket, for nu skal det hele pludselig gennemgås, og alle rapporter skal kigges efter. Jeg vil tro, at du kan pege mindst ti institutter ud, der har den her problematik,” sagde han dengang med henvisning til, at AU havde meldt ud, at de ville kigge alle rapporter fra de seneste fem år efter i sømmene.  

Nu ligger resultatet af undersøgelsen klar, og den af afsløret ’kritisable forhold’ i tre tidligere rapporter.

Den slags forseelser er kritisable, og man vil tydeligt kunne se på indstikkene til de rapporter, hvad der har manglet.

Kurt Nielsen,
prodekan for videnudveksling på ST, Aarhus Universitet

Det forklarer prodekan for videnudveksling på ST, Kurt Nielsen, der har været tovholder for undersøgelsen af DCA-rapporterne, ifølge Aarhus Universitet:

”I ét tilfælde er det fx ikke deklareret i rapporten, at en af forfatterne er fra SEGES. I to andre tilfælde anføres det ikke, at den eksterne styregruppe har haft mulighed for at kommentere rapporten, og hvilke ændringer det har affødt. I den ene af dem mangler der forord, så man ikke kan se finansiering og samarbejdspartens rolle i projektet. Den slags forseelser er kritisable, og man vil tydeligt kunne se på indstikkene til de rapporter, hvad der har manglet.”

”Samarbejde med eksterne parter er til begge parters fordel. Værdien ligger særligt i forskernes uafhængighed og dermed troværdighed, så det er fuldstændigt afgørende, at der i samarbejder med eksterne parter er armslængde mellem forskerne og de eksterne parter. Deres rolle og bidrag ind i projektet skal være helt klart deklareret. Hvis ikke der er fuld transparens, kan man som udenforstående betvivle forskningsintegriteten,” forklarer Kurt Nielsen omkring alvoren af manglerne.

Flere fejl fundet

Yderligere 34 af de undersøgte DCA-rapporter er blevet suppleret med et digitalt indstik, som sikrer en præcis og fyldestgørende beskrivelse af samarbejdets karakter.

I de fleste tilfælde er der tale om mindre rettelser og tilføjelser, fx for at rette op på, at finansieringen var nævnt, men ikke tilstrækkeligt, at eksternes medforfattere er anført, men at deres bidrag er ikke tydeligt nok deklareret, og at eksterne parter er takket, uden at man kan se deres bidrag eller rolle, oplyser universitetet.

”Det er ikke i alle rapporter gennemskueligt, hvem der har skrevet hvad. Der er tilfælde, hvor det ikke fremgår, hvor den eksterne part er fra. Det er ikke godt nok. Det kan hverken forskerne eller omverdenen leve med. Vi har ikke noget at skjule, så der er ikke nogen grund til ikke at deklarere alle aspekter af de samarbejdsprojekter, vi deltager i,” fortæller Kurt Nielsen.

Ud af 113 DCA-rapporter fra den femårige periode er 55, som bygger på samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, blevet undersøgt nærmere. Undersøgelsen er foregået ved en kombination af gennemgang af rapporterne og interview med forskere.

Fundene i undersøgelsen fører ifølge AU ikke til, at der bliver trukket rapporter tilbage, blandt andet fordi der efterfølgende er kommet en peer reviewed artikel ud af rapporten. Universitet tilføjer i den forbindelse, at oksekødsrapport i øvrigt også bliver sendt i internationalt peer review med henblik på genudgivelse.

”Det er vigtigt at understrege, at det er kritisabelt, når der kan sås tvivl om vores integritet og armslængde. Samarbejdet har ikke været transparent nok, og så sætter man som forsker ikke et tilstrækkeligt værn op om sit arbejde. Alt er nu tydeligt deklareret, og vi lærer af det. Det må ikke ske igen. Det er dog også vigtigt for mig at understrege, at forskerne står fuldt på mål for deres metoder, resultater og konklusioner,” siger Kurt Nielsen.

Nye retningslinjer

I kølvandet på oksekødsagen efterlyste Erik Steen Kristensen over for JA Aktuelt, at der kom klarere retningslinjer for forskerne i forhold til, hvordan samarbejdet med erhvervet omkring projekter som oksekødsrapporten skal foregå:

”Jeg kan godt læse Vancouver-regler (et sæt af internationalt anerkendt regler for publicering af videnskabelige artikler, red.), men det sidder man jo ikke og gør i dagligdagen. Det er selvfølgelig mit ansvar, at der er retningslinjer på Institut for Agroøkologi, men jeg kunne også godt have ønsket mig, at der var noget mere opbakning til det generelt, for det er let nok at henvise til generelle retningslinjer,” sagde Erik Steen Kristensen i interviewet med JA Aktuelt.

Her efterlyste han blandt andet, at der kommer helt klare retningslinjer for, hvornår og hvordan der skal udarbejdes kontrakter med eksterne samarbejdspartnere, som sikrer forskerene total frihed i forhold til publicering og metodevalg:

”Det har altid været op til forskerne selv at tage stilling til, om der skal være en kontrakt (med eksterne samarbejdspartnere, red.), og jeg synes ikke, at det er rimeligt at lægge det ansvar på forskerne. Det er også derfor, jeg tager det på mig, men jeg vil da meget gerne skyde den højere op og sige, at der kunne lige så godt kunne blive taget initiativ til det på dekanatet eller på AU. Der er ikke er gjort noget for at understøtte forskerne i det, der føler jeg mig ikke godt hjulpet. Det er os selv, der har fundet ud af, hvad problemet er,” tilføjede han.

Og undersøgelsen har netop fået Aarhus Universitet til at indse, at der blandt andet ikke været en tilstrækkeligt klar systematik i forhold til indgåelse af kontrakter med eksterne parter – og det skal der fremover rettes op på, siger Kurt Nielsen:

”Det skal være en integreret del af processen omkring eksternt samarbejde, at der bliver lavet en kontrakt, som fastlægger rammerne for samarbejdet og tydeliggør forskernes uafhængighed til og med publicering. Det må vi konstatere ikke har været tilfældet hidtil, og det indskærper vi nu over for alle, at vi skal være konsekvente med.”

Forskning skal som udgangspunkt peer reviewes. Der kan være projekter med erhvervssamarbejde, hvor der er behov for at offentliggøre resultater, for at de hurtigt kommer til nytte i erhvervet. Hvis der er sådanne forhold, der gør, at forskningen skal offentliggøres inden et peer review, skal rapporten internt fagfællebedømmes

Niels Halberg,
DCA-direktør

Desuden kommer der en procedure for eksterne samarbejdspartneres kommentering af rapporter, fortæller Niels Halberg, der er direktør for DCA, ifølge AU:

”Vi skal lægge vores samarbejde åbent frem. Derfor vil vi indføre et system, så kommentering fra eksterne parter lægges åbent ud. Det samme gør mailkorrespondancen om hele projektet.”

Aarhus universitet har nu udarbejdet et samlet sæt af retningslinjer for fremtidige samarbejde med eksterne parter.

Krav kan stoppe samarbejde

Oksekødssagen fik Erik Steen Kristensen til at frygte, at der ville være alvorlige konsekvenser for lignende forskning fremover: at forskerne på grund af øgede krav til fx peer review af alle publikationer ikke længere ville indgå i samarbejder med erhvervet:

”Konsekvensen bliver formentlig, at forskerne holder op med at skrive den her type DCA-rapporter. Formen her er valgt, fordi forskerne gerne vil servicere erhvervet på en hurtig og enkel måde,” sagde Erik Steen Kristensen med henvisning til, at forskerne i agroøkologi har en lang tradition for at skrive direkte til konsulenter og andre rådgivere inden for jordbruget.

”Nu bliver der formentlig krævet peer review på alle DCA-publikationer. Og det vil forskerne ikke bruge tid på, for det giver nemlig meget mere kredit at skrive en artikel, som kommer i et internationalt tidskrift. Konsekvensen bliver, at forskerne ikke kan yde den service for erhvervet, for vi vil selvfølgelig ikke igennem den her diskussion igen,” vurderede Erik Steen Kristensen.

DCA-direktør Niels Halberg fortæller efter undersøgelsen, at kvalitetssikringen af DCA’s publikationer skal være mere ensartet:

”En opsamling fra en temadag skal ikke kvalitetssikres på samme måde som forskningsrapporter. Forskning skal som udgangspunkt peer reviewes. Der kan være projekter med erhvervssamarbejde, hvor der er behov for at offentliggøre resultater, for at de hurtigt kommer til nytte i erhvervet. Hvis der er sådanne forhold, der gør, at forskningen skal offentliggøres inden et peer review, skal rapporten internt fagfællebedømmes,” forklarer Niels Halberg ifølge AU.

Niels Halberg mener dog ikke, at der i fremtiden vil være mindre samarbejde mellem forskere og erhvervet:

”Vores samarbejde med erhvervslivet giver et enormt afkast for både forskningen, dansk erhvervsliv og samfundet generelt. Det giver viden, innovation og arbejdspladser, og det giver samtidig adgang til at søge nye forskningsmidler fra flere fonde. Det er slet ikke på tale, at vi drosler ned for det. Men det er klart, at resultatet af denne undersøgelse viser, at vi skal være langt mere grundige i, hvordan vi etablerer samarbejde, og hvordan vi publicerer det arbejde.”