Tema: GMO

Ufarlige GMO'er er underlagt for stram kontrol

GMO Danske myndigheder aldrig fundet eksempler på, at GMO-foder eller -fødevarer skulle være sundhedsskadelige. Alligevel er de underlagt en meget mere omfangsrig kontrol end andre fødevarer, og det bremser udviklingen af fødevarer.

Majsmark

I EU findes kun én GMO-fødevare: en majs, der bliver dyrket i Spanien.

© Colourbox
Feature

Danmark og resten af EU har i årtier importeret masser af fødevarer forædlet med teknikker, der bliver betegnet som GMO.

Det gælder foder til grise, høns og køer, mad til mennesker og bomuld – også vores klædeskabe er fyldt med GMO-bomuld.

Selv dyrker vi ikke GMO-planter på markerne i Danmark, og i Europa findes der bare én GMO-fødevare – en majs – i Spanien. Alligevel har de fleste danskere formentlig direkte eller indirekte har spist GMO’er i årtier.

Og til trods for, at der historisk har været stor skepsis over for GMO’er, er der på verdensplan ingen kendte eksempler på, at hverken dyr eller mennesker har taget skade af at spise GMO’er.

”Vi har gået alle eksemplerne efter i sømmene, og hver gang, der har været en skepsis, så har vi ikke kunnet finde videnskabeligt belæg for, at GMO-fødevarer eller -foder skulle være mere risikabelt for mennesker eller dyr end fødevarer og foder forædlet med traditionelle teknologier,” siger Jan W. Pedersen, specialkonsulent ved DTU fødevareinstituttet.

Han pointerer, at de på instituttet hele tiden tager ny viden til sig, og hvis der skulle være eksempler, så vil han meget gerne se det. Men det har han svært ved at forestille sig, for ifølge Jan W. Pedersen giver det god mening, at der ikke er nogen problemer.

Fødevarer forædlet med GMO-teknikker bliver nemlig udsat for en særlig kontrol, hvor man tester dem for relevante indholdsstoffer og andre forhold, som har en betydning for, om plantens ernæringsmæssige værdi skulle ændre sig.

Der testes bl.a. for indholdet af giftige stoffer, næringsværdi, sundhedsfremmende stoffer, allergener og ’anti-nutritionelle’ stoffer, som hæmmer fordøjelsen.

Alle nye fødevarer og teknikker til at producere fødevarer testes ud fra lignende parametre, så det sikres, at de nye fødevarer ikke afviger for meget, fra noget vi ellers traditionelt har spist.

”Det er et meget sikkert system, når vi hver gang sammenligner nye fødevarer med noget, som vi spiser i forvejen. Dermed sikrer vi, at de nye fødevarer ikke afviger for meget,” fortæller Jan W. Pedersen.

Derimod er der en del fødevarer, som vi historisk set har spist i århundreder, og som vi stadig spiser, der faktisk ikke er testet. De fødevarer kunne i princippet indeholde stoffer, som er giftige for os.

”Heldigvis er der ikke mange eksempler på, at vi spiser giftige fødevarer, men vi har set, at der kom en kartoffel på markedet, som var forædlet efter traditionelle metoder og desværre havde et højt indhold af solanin. For meget solanin er giftigt, og kartoffelsorten måtte trækkes tilbage. Derfor testes nye kartoffelsorter nu som de eneste af de traditionelt forædlede fødevarer,” fortæller Jan W. Pedersen.

Politik og ikke faglighed afgør GMO’ernes skæbne

Ifølge Jan W. Pedersens faglige vurdering bør GMO-fødevarer altså ikke give anledning til mere bekymring end de traditionelle fødevarer.

Derudover påpeger han, at den opdeling, som EU har foretaget af GMO-produkter og de traditionelle produkter, som er undtaget GMO-lovgivningen, er en politisk bestemt opdeling og ikke udtryk for en faglig vurdering.

”EU har valgt at fokusere på, hvilke metoder der er anvendt. Det betyder, at alle fødevarer forædlet med traditionelle forædlingsteknologier ikke er underlagt lovgivning om godkendelse, mens gensplejsning og CRISPR er omfattet af GMO-lovgivningen. Hertil kommer, at der udover CRISPR er en masse andre planteforædlingsteknologier i en gråzone midtimellem,” forklarer Jan W. Pedersen.

Alle GMO-fødevarer skæres over én kam uanset, hvilke genetiske ændringer der er foretaget i planten. Lovgivningen forholder sig altså ikke til de ændringer og den effekt, de har, men man kigger udelukkende på, at det ikke er den traditionelle forædlingsmetode.

Ifølge Jan W. Pedersen betyder det, at der ikke er proportionalitet i lovgivningen om GMO-fødevarer.

”Uanset hvilke ændringer der er foretaget, så skal nye GMO-produkter igennem de samme omfattende test, selvom man kunne vise, at man kun havde foretaget enkelte små ændringer, som fx ikke havde nogen betydning for relevante ernærings- og sundhedsmæssige parametre,” uddyber Jan W. Pedersen.

Adspurgt om han mener, at opdelingen i ’GMO’ og ’ikke-GMO’ overhovedet giver fagligt mening, siger Jan W. Pedersen, at det kunne han godt lægge navn til.

”I princippet er alle fødevarer GMO – også de traditionelt forædlede. Vi har bare i EU valgt at fritage dem for den omfattende lovgivning og har valgt at have fokus på, hvilken metode der er brugt, frem for produktet. Men det er ikke metoden, som er afgørende for fødevarernes kvaliteter eller risici for miljø og sundhed,” påpeger han.

Ifølge Jan W. Pedersen adskiller den måde at gribe det an på sig desuden også fra vores principper for regulering og risikovurdering på andre områder. Ved regulering af fx kemi og tilsætningsstoffer i fødevarer foretager man en risikovurdering, hvor det ikke er metoden, der er afgørende, men indholdsstoffernes iboende egenskaber der har betydning.

Risikovurdering ligger til grund for regulering af mange forskellige produkter, hjælper os til at manøvrere i miljøkemien og fokuserer på produktets egenskaber, men på GMO-området er der truffet en politisk beslutning om, at det ikke skal være sådan.

Jan W. Pedersen foreslår, at vi i stedet for at skære alle GMO’er over én kam, forholder os til dem ’case by case.’

”Vi kunne hurtigt og sikkert godkende flere af de nye GMO-fødevarer til det europæiske marked, hvis vi fik proportionalitet i lovgivningen, så vi fx kiggede på de konkrete genetiske ændringer og vurderede behovet for og omfanget af en risikovurdering af det nye produkt. Det ville give bedre faglig mening i stedet for at udføre de fulde test hver gang,” slår han fast.

Men om det kommer til at ske, er en politisk beslutning, tilføjer han.