Skovforsker: Mindre dødt træ i de danske skove – men naturen har det ikke værre

Biodiversitet Ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at mængden af dødt ved i skovene er faldet. Det har fået flere til at konkludere, at naturen lider som aldrig før – men de udelader vigtige nuancer, der omvendt peger på, at naturens tilstand er forbedret, siger forsker.

Skov efterår © Colourbox
Nyhed

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet har netop overleveret den store årlige statusrapport om de danske skoves tilstand til Miljøstyrelsen, som rapporten er udarbejdet for.

Den såkaldte Skovstatistik samler én gang om året op på status og udviklingen i de danske skove. Undersøgelsen er landsdækkende og er hovedsagligt baseret på data indsamlet som en del af Danmarks Skovstatistik, der er en stikprøvebaseret opgørelse af de danske skove.

Rapporten ’Skovstatistik 2018’ undersøger skovenes tilstand ud fra de seks pan-europæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning med tilhørende indikatorer.

Af rapporten fremgår det, at en af indikatorerne, som er mængden af dødt ved – altså dødt træ i skovene – er faldet fra 5,4 m3 pr. ha i 2014 til 3,4 m3 pr. ha i 2018.

Det har fået flere – her iblandt Danmarks Naturfredningsforening – til at konkludere, at naturen i de danske skove er i krise og lider som aldrig før, fordi mængden af dødt ved er en indikator på, hvordan naturtilstanden i skovene har det, og i øvrigt udgør en del af fundamentet for økosystemet i skovene.

Men ifølge Thomas Nord-Larsen, der er seniorforsker ved Københavns Universitet og er en af forskerne bag rapporten, er der dog især én vigtig nuance, som skal bemærkes i forhold til faldet i mængden af ved:

”Først og fremmest er det vigtigt at bemærke, at vi ikke ser et fald i dødt ved af løvtræ. Faldet af dødt ved omfatter alene nåletræet,” siger han.

Og det er netop ved fra løvtræer, som især gør en forskel for naturtilstanden, mens dødt ved fra nåletræarter ikke bidrager lige så meget til biodiversiteten.

Thomas Nord-Larsen påpeger desuden, at der kan der være flere naturlige årsager til, at der er sket et fald i mængden af dødt ved i nåleskovene:

”Her kan faldet skyldes to væsentlige faktorer: den første er, at der de seneste seks år ikke har været betydende stormfald, som skaber store mængder dødt ved. Seks år uden stormfald betyder, at væltede træer rådner og forsvinder,” forklarer Thomas Nord-Larsen.

”Den anden faktor er, at stigende priser på træflis, der blandt andet bruges til at erstatte kul i energiforsyningen, har givet skovejere et incitament til at fælde og fjerne døde træer ramt af eksempelvis tørkestress og billeangreb (typografbillen, Ips typographus, red.), som vi så en del af i det varme 2018,” siger KU-forskeren.

Indikatorer viser bedring

Mængden af dødt ved er desuden den eneste parameter af dem, som forskerne har undersøgt, der er gået tilbage, mens de øvrige enten er på status quo eller er forbedret ift. tidligere. Dermed er det forhastet at konkludere, at naturens tilstand er forværret:

”Det ensidige fokus på dødt ved overser, at der er en række andre biodiversitetsindikatorer, der tyder på bedre naturtilstand. Fx er andelen af skov bevokset med naturligt hjemmehørende træarter den største siden 1907, ligesom at skovbevoksningerne i stigende grad består af mange arter frem for kun en enkelt,” siger Thomas Nord-Larsen.

Formålet med Skovstatistikken er ifølge Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning at følge ændringer i skovens vækst og tilstand for at sætte tilstanden i relation til menneskeskabte og naturlige påvirkninger og levere vidensgrundlag for driftsmæssige og natur- og miljøstrategiske beslutninger og diskussioner om skovpolitik og skovøkonomi.

Målingerne udføres med metoder, der er udviklet i et internationalt samarbejde med andre forskningsmiljøer i det europæiske netværk for skovovervågning (ENFIN – European National Forest Inventory Network).