Annonce Banner Banner Banner

Tema: GMO

Grønne organisationer, virksomheder og forskere bakker op om CRISPR

GMO Det Etiske Råd lader til at være nogle af de sidste til at hoppe ombord på GMO-vognen. Grønne organisationer, virksomheder og forskere har længe støttet GMO og brug af den nye, såkaldte CRISPR-teknik. Læs her, hvad de siger om teknikken.

Dna-streng © Colourbox
Interview

I en ny udtalelse anbefaler et stort flertal i Det Etiske Råd, at vi genovervejer reglerne for godkendelse af GMO, fordi det kan være med til at løse nogle af de store udfordringer, verden står overfor.

Og det er de ikke alene om. Forskere, grønne organisationer og virksomheder støtter også op om GMO og brugen af genredigeringsteknikken CRISPR til at udvikle planter. Vi har spurgt en håndfuld af dem, hvad de synes om teknikken, og hvad perspektiverne i den er. Læs svarene herunder.

Ejnar Schultz, direktør i Seges

Hvad er jeres holdning til at bruge CRISPR-teknologi til at ændre gener i landbrugets afgrøder?

CRISPR-teknologien er et godt eksempel på, at metoderne til planteforædling bliver stadigt mere avanceret. Vi er positive over for teknologien og en fortsat udvikling af teknikkerne. Perspektiverne ved bedre forædlingsteknikker er, at vi hurtigere kan fremavle nye sorter med gode egenskaber i forhold til sundhed for mennesker og dyr, højt stabilt udbytte og mulighed for at undgå brugen af hjælpestoffer som pesticider. Det har kloden også behov for, når vi skal brødføde over ti milliarder mennesker i 2050 uden at forarme naturen ved at tage flere naturarealer ind i dyrkning. De nye forædlingsteknikker er så sammenlignelige med naturens egen genetiske forandring, at de to vil være umulige at kende forskel på i forbindelse med kontrol, og derfor er det umuligt at finde et sikkert kontrolsystem, der skal finde dem, hvis de ikke må bruges.

Har jeres holdning til brug af CRISPR-teknologi ændret sig?

Holdningen til CRISPR har ikke ændret sig. Men teknologiens fremskridt og senest også meldingen fra Etisk Råd fremskynder en tiltrængt og forhåbentlig faglig nuanceret debat om teknologi og planteforædling.

Hvilke perspektiver ser I, i CRISPR-teknologi?

Perspektivet med CRISPR er, at alle forædlere, små som store, kan begynde at bruge teknikkerne direkte i deres eksisterende forædlingsprogrammer. Det vil booste den kvalitative forædling og øge hastigheden i forædlingstiden for en ny sort, så der bliver reel mulighed for at reducere eller måske helt undgå brugen af pesticider i den evige kamp mod skadegørere. Effekten af forædlingen vil blive den samme som i dag, da det jo ikke er nogen ny plante eller noget kunstigt ved det.

Michael Palmgren, Professor ved Institut for Planteog Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Hvad er din holdning til at bruge CRISPR-teknologi til at ændre gener i landbrugets afgrøder?

CRISPR vil kunne blive et nyttigt værktøj, men er ikke noget mirakel, som kan lave noget, vi ikke allerede har set i jordbruget. CRISPR laver mutationer, der ikke kan skelnes fra de mutationer, der er opstået på alle mulige andre måder, fx som resultat af fejl under celledeling, Solens UVlys, kemikalier eller baggrundsstråling. Fra forædlerens synspunkt er forskellen, at hvor mutationer ellers opstår tilfældige steder i arvemassen, kan man med CRISPR styre, hvor de skal opstå. Det giver en stor fordel, hvis man vel at mærke har en ide om, hvor en mutation vil kunne skabe en ønsket forandring.

Har din holdning til brug af CRISPR-teknologi ændret sig?

CRISPR må ses som et værktøj på linje med alle mulige andre værktøjer. Det er ikke metoden, der i sig selv er interessant eller problemskabende, det er resultat af processen, som bør vurderes og reguleres.

Hvilke perspektiver ser du i CRISPR-teknologi?

For mig er det største perspektiv i CRISPR-teknologier, at vi med det som værktøj vil kunne accelerere forædlingen af planter, der endnu ikke eller kun i meget ringe grad er blevet kultiveret. Her tænker jeg specielt på planter, der vil kunne danne basis for et bæredygtigt jordbrug, hvor input er lavt, men ydelsen er stor. Et eksempel på en bæredygtig afgrøde er den flerårige kornsort kernza (handelsnavnet for intermediate wheatgrass), der har dybe rødder, som lagrer kulstof i jorden og udnytter vand og næringsstoffer optimalt, og som kun skal sås én gang, hvorefter pløjning af marken er unødvendig. Forædlere regner med, at med traditionelle forædlingsmetoder vil det tage op til 50 år, før denne nye kornsort giver samme udbytte som hvede, der er et resultat af 10.000 års landbrug. Med CRISPR er der mulighed for, at det vil kunne gå langt hurtigere.

CRISPR må ses som et værktøj på linje med alle mulige andre værktøjer. Det er ikke metoden, der i sig selv er interessant eller problemskabende, det er resultat af processen, som bør vurderes og reguleres.

Michael Palmgren,
Professor ved Institut for Planteog Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Birger Eriksen & Rasmus L. Hjortshøj, Hhv. direktør og vinterbygforædler i Sejet Planteforædling

Hvad er jeres holdning til at bruge CRISPR-teknologi til at ændre gener i landbrugets afgrøder?

Afhængig af, hvilken version af CRISPR-teknologien der bruges, er der reelt blot tale om en mere præcis udgave af de mutationsteknikker, der allerede i dag er tilladt. Vi mener derfor, at brugen af disse versioner kaldet ”det simple klip” af CRISPR skal fritages for regulering – på linje med kemisk og stråleinducerede mutationer. Vores holdning er, at CRISPR-teknologierne har potentiale til at blive et vigtigt værktøj i planteforædlingen. Det løser ikke alle problemer, men de vil give muligheder for at arbejde målrettet med enkeltegenskaber.

Har jeres holdning til brug af CRISPR-teknologi ændret sig?

Vores holdning har hele tiden været positiv i forhold til, at vi mener, at teknologien kan sidestilles med gængse mutationsteknikker. Efterhånden som vi – fx gennem Retraque-projektet – har fået mere kendskab til teknikkerne, er vi dog også blevet opmærksomme på de muligheder, teknikkerne giver for at blokere adgang til gener og egenskaber via patenter. Det er nok dér, vores holdning har rykket sig mest. Samtidig med, at man kigger på reguleringen af fx CRISPR, bør man overveje, om mutationsforædling ikke bør fritages for patentering, da vi mener, at den nuværende plantenyhedsbeskyttelse gennem UPOV er fuldt dækkende.

Hvilke perspektiver ser I, i CRISPR-teknologi?

Perspektiverne i CRISPR og lignende teknologier er store med henblik på at øge den genetiske diversitet, som planteforædlingen er helt afhængig af. Men for at det skal lykkes, kræver det to ting:

• At reguleringen kommer ned på et niveau, hvor der reelt bliver adgang til teknikkerne, også for små og mellemstore firmaer og ikke kun i de største afgrøder, hvor markedet er stort nok til at betale for den godkendelse, der på nuværende tidspunkt kræves til GMO.

• At det ikke med patentrettigheder bliver muligt at monopolisere afgrøder og egenskaber.

Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

Hvad er jeres holdning til at bruge CRISPR-teknologi til at ændre gener i landbrugets afgrøder?

DN støtter op om teknologi, forskning og nye tiltag, som kan gøre produktionen mere effektiv og mindre belastende. I modsætning til den oprindelige GMO-teknologi, så slukker man tit for egenskaber i CRISPR i stedet for at indsætte egenskaber. Vi er derfor på linje med andre danske aktører, som var skuffede over den EU dom, der har sidestillet CRISPR-teknologi med GMO-teknologier, som kræver meget dyre og omfattende tilladelser. Dog mener vi, at det skal fremgå med mærkning, hvis teknologierne er blevet anvendt.

Har jeres holdning til brug af CRISPR-teknologi ændret sig?

Nej, vores holdning har ikke ændret sig. Det er faktisk mit indtryk, at flere af aktørerne på området har nærmet sig hinanden, og det kan virke lidt pudsigt, at Etisk Råd kommer med den udmelding nu, hvor vi og en række andre aktører allerede har sagt det.

Hvilke perspektiver ser I, i CRISPR-teknologi?

Vi skal blive klogere og bruge nye muligheder, men på den anden side mener vi heller ikke, at CRISPR løser alle verdens problemer, som det nogle gange fremstilles. Teknologien har interessant potentiale, men hvis vi virkelig skal løse de store klima- og miljøproblemer, så er det helt andre problematikker, vi skal arbejde med, som fx vores store kødproduktion.

DN støtter op om teknologi, forskning og nye tiltag, som kan gøre produktionen mere effektiv og mindre belastende. I modsætning til den oprindelige GMO-teknologi, så slukker man tit for egenskaber i CRISPR i stedet for at indsætte egenskaber.

Rikke Lundsgaard,
Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening

Hvad er jeres holdning til at bruge CRISPR-teknologi til at ændre gener i landbrugets afgrøder?

Det er forsimplet at henvise til CRISPR-teknologier som en overskrift. Principielt er der ikke nogen forskel på at forårsage en mutation ved at fremprovokere den ved at påvirke planten med et enzym/CRISPR sammenholdt med at påvirke planten med bestråling. CRISPR kan anvendes alene til at forårsage en mutation, men kan dog også være et redskab, der bruges i forbindelse med flytning af gener, og denne anvendelse kan vi ikke tillade i økologisk landbrug.

Har jeres holdning til brug af CRISPR-teknologi ændret sig?

I økologien er der et forbud mod GMO, og det forbud opretholdes. Økologisk Landsforening har derfor ikke ændret og kommer heller ikke til at ændre holdning til CRISPR, hvis det anvendes til dette formål. Hvis CRISPR alene anvendes til at fremprovokere en mutation, så lægger Økologisk Landsforening mest vægt på, at der kommer en oplysningspligt om den anvendte forædlingsmetode bag en sort, og at der tages stilling til, hvilken risikovurdering der er behov for.

Hvad mener I, at vi skal gøre i stedet?

Økologisk Landsforening mener, at fremtidens sorters dyrkningssikkerhed, konkurrenceevne og kvalitet i højere grad skal sikres med genetisk mangfoldighed frem for genetisk ensretning. Økologisk Landsforening efterspørger ikke aktivt muligheden for at kunne bruge CRISPR. Planteforædlerne præsenterer mange perspektiver, men indtil videre forekommer det mest af alt at være drømme. Foreningen finder det mere interessant at udnytte nye muligheder for at arbejde med heterogenitet, dvs. mangfoldighed, i den enkelte kulturplante. Der er netop åbnet op for dette med EU’s forordninger på området.