Opråb fra forskere sætter fokus på klimaet

Klima "Det er vanskeligt at sætte fingeren på, hvad opråbet fra 301 forskere har ændret. Men det er min opfattelse, at det har været med til at skabe mere debat og øge fokus på, hvad vi skal gøre," fortæller professor Jens Friis Lund fra IFRO på KU.

Jorden fra rummet © Colourbox
Nyhed

Den 11. maj 2018 stod følgende overskrift på forsiden af Politiken: Politikerne spiller hasard med vores fremtid. Overskriften henviste til et opråb, som var underskrevet af 301 forskere fra forskellige danske universiteter. Heriblandt Jørgen E. Olesen, professor ved AU i landbrug og klima, Andreas de Neergaard, prodekan ved KU SAMF, Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer ved Nansen Centeret og mange flere. Opråbet fyldte to avissider og leverede en bred og dybdegående kritik af den danske klimaindsats.

Professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved KU Jens Friis Lund, der er en af de tre initiativtagere, forklarer, at hovedbudskabet var at skabe fokus på situationens reelle tilstand.

"Det er problematisk, hvis politikerne bilder os andet ind. De fører os bag lyset ved ikke at italesætte problemets reelle alvor, fortæller han og oplyser, at et af de tunge kritikpunkter gik på, at Danmark ikke er et foregangsland, som man ellers ofte hører."

"Ifølge FNs opgørelser af CO2-udledninger regner vi ikke vores import og forbrug i andre lande med i vores emissioner. Hvis vi fx køber en vare i Kina, så regnes produktets belastning med i de kinesiske udledninger og ikke i de danske. Derfor tager FNs opgørelser ikke højde for, at danskerne har et højt og endnu stigende forbrug af bl.a. materielle goder fra udlandet. Det betyder, at vi ifølge FN ca. har reduceret vores udledning af CO2 med 30 pct. siden 1980'erne, men inkluderer man vores udenlandske import og forbrug i beregningen, så er det kun faldet med syv pct."

Jens Friis Lund betoner, at vi derfor stadigvæk ikke er vidne til en absolut afkobling af den globale vækst og CO2-udledning, som man ellers kunne foranlediges til at tro for Danmarks vedkommende i FNs opgørelser. Desværre - for en dramatisk absolut afkobling er nemlig altafgørende, hvis vi skal realisere Paris-aftalens målsætninger og holde os under de to graders temperaturstigning.

Jens Friis Lund
"Selv om vi ikke har planlagt flere indlæg, skulle vores opråb helst ikke gå i glemmebogen," understreger Jens Friis Lund.

Som løsning pegede opråbet på politikerne ud fra en argumentation om, at der er behov for lederskab, paradigmeskift og en klimarealisme, hvor fokus flyttes væk fra bruttonationalproduktet. I stedet foreslås det, at hensynet til økonomisk vækst underordnes hensyn til bæredygtighed, klima, forurening og sundhed.

Hvorfor dette initiativ?

Opråbet opstod, fordi Jens Friis Lund og flere forskerkollegaer var frustrerede over dele af samfundsdebatten om klima. Derfor besluttede han i samarbejde med forskerne Gregers Andersen og Stefan Gaarsmand Jacobsen at formulere et debatindlæg. Undervejs inddrog de kolleger, og det viste sig, at flere delte bekymringen. I sidste ende satte 301 danske forskere fra forskellige universiteter deres navn på indlægget.

Til daglig er Jens Friis Lund professor i såkaldt 'politisk økologi', som er en videnskab, der stiller kritiske spørgsmål til de ”etablerede sandheder”.

"Et godt eksempel er klimaproblematikken. Det er en stor og meget tværfaglig problemstilling, hvor det er kompliceret at vurdere de præcise årsager, sammenhænge og konstruktive  løsninger. Klimaopråbet kan derfor ses som et godt eksempel på, hvad politisk økologi som videnskab kan hjælpe os med at forstå og adressere.""

"Politisk økologi er et tværvidenskabeligt felt og oprindeligt udsprunget af udviklingsstudier. Det handler om samspil mellem mennesker og miljø og om at stille spørgsmålstegn ved antagelser bag vurderinger. Hvad er egentligt årsagen, og hvem er de ansvarlige? Det er ofte studier af mennesker, landskaber, natur og landbrug, hvor resultater ofte først viser sig over længere tid," fortæller Jens Friis Lund.

Ændrede opråbet debatten?

Der var flere reaktioner på opråbet fra politikere, fra Dansk Industri og fra andre forskere, som var uenige i dele af budskaberne. Den hårdeste kritik gik dog ikke på det faglige, men på hvorvidt forskere må bruge deres forskellige forskertitler til at udtale sig om så tværfaglige emner som klimaforandringer.

"Det var egentligt lidt ærgerligt, at dele af diskussionen endte med at handle om det og ikke om det egentlige budskab i opråbet," konstaterer Jens Friis Lund.

Et netværk og en bevægelse

Jens Friis Lund mener, det er svært at sætte fingeren på, hvad opråbet ændrede. Der kom mange henvendelser bagefter, og mange var interesserede i at høre mere. Derfor var det i hvert fald  med til at skabe mere debat, og det er hans opfattelse, at der er kommet mere fokus på, hvad vi skal gøre.

Sidenhen er der også opstået et klimanetværk for forskere på Facebook, og i efteråret underskrev flere end 600 forskere et åbent brev til universitetsledelserne om at prioritere klima og bæredygtighed højere i driften af universiteterne.

Den grønne studenterbevægelse er også opstået. Selv om det ikke er til at sige, om den opstod som følge af opråbet, så arbejder bevægelsen for mange af de samme budskaber.

Adspurgt om, hvorvidt der kommer en 2'er, udtaler Jens Friis Lund:

"Det er ikke planen. Opråbet skulle helst ikke gå i glemmebogen, men der er ikke planlagt mere."