Ny nationalpark i Nordsjælland

Nationalpark 80 pct. af Nordsjællands nye nationalpark ligger på Naturstyrelsens arealer, og det smitter af på det daglige arbejde i den lokale enhed.

Køer © Jens Ole Andersen
Nyhed

Den femte danske nationalpark blev indviet 31. maj sidste år, og Nationalpark Kongernes Nordsjælland strækker sig fra Helsingør i øst til Halsnæs i vest og fra den østlige nordkyst til og med St. Dyrehave i syd. I alt 26.250 ha, stykkevist og delt.

Kritikere har sammenlignet nationalparken med et bredt drys persille ud over landsdelen. Størstedelen hører til NST Nordsjælland, og skovrider Jens Bjerregaard sidder derfor i nationalparkens bestyrelse og har været med i det mangeårige forarbejde.

Netop nu i begyndelsen af 2019 er et vigtigt emne i bestyrelsesarbejdet nedsættelsen af nationalparkrådet.

"Tilbage i november havde vi et godt borgermøde om nationalparkrådet og dets rolle, og siden da er der indstillet flere end 80 kandidater. På vores næste bestyrelsesmøde her i slutningen af januar tager vi stilling til rådets sammensætning. Vi har besluttet, at vi skal finde frem til 18 personer, der fordeler sig med tre medlemmer inden for hhv. natur, geologi/landskab, kulturhistorie, friluftsliv, erhverv/turisme samt formidling/undervisning/forskning. Bestyrelsen kan desuden udpege op til seks yderligere særligt sagkyndige," fortæller Jens Bjerregaard og fortsætter:

"Det spændende bliver at få rådet inddraget i et godt samarbejde om udarbejdelse af nationalparkplanen, som skal være klar inden 1. juli 2020. Vi ved dog fra de øvrige nationalparker, at det kan være en udfordring at få rådsmedlemmerne til at føle sig reelt inddraget, men det er oplagt, at rådet gerne skal give bestyrelsen nogle gode indspark og samtidig være et lokalt ambassadørkorps. De er vores ressourcepersoner og ildsjæle, og vi skal derfor være skarpe på både at finde de rigtige og dernæst bruge dem rigtigt."

Jens Bjerregaard
Skovrider Jens Bjerregaard har opfordret alle medarbejderne på enheden i Nordsjælland til at tænke begrebet nationalpark ind i de daglige arbejdsopgaver.
© Marianne Tinggaard

Tænk altid nationalpark

NST Nordsjælland har ydet sekretariatsbistand i den lange proces frem mod en nationalpark, men fra august 2018 er der etableret et nationalparksekretariat på Esrum Møllegård. Placeringen  anses for at være det mest centrale formidlingssted, og efter planen følger formidlingscentre i både øst og vest for at give nationalparken en god start.

"Sekretariatet med fire ansatte er nu for alvor begyndt at arbejde, og på vores funktionærmøde til februar deltager sekretariatet for at fortælle om deres tanker om nationalparkplanen. Vi skal i fællesskab finde ud af, hvordan vi bruger vores forskellige kompetencer bedst muligt," siger Jens Bjerregaard.

"Her på enheden ved vi en masse om naturdelen, og jeg er for længe siden begyndt at overbevise alle medarbejderne om, at vi skal tænke nationalpark ind i alle vores opgaver. Vi skal derfor drøfte, hvordan vi spiller fornuftigt ind herfra med vores faglige viden, når det gælder fx biodiversitet og Natura 2000."

"Dér, hvor sekretariatet til gengæld kan gøre en forskel, er i forbindelse med formidlingsopgaverne. Det er vigtigt, at vi får en sammenhængende formidling i Kongernes Nordsjælland. Vi har hidtil selv fortalt om naturen på vores egne arealer, men i fremtiden skal vi også sikre, at vi som nationalpark gør en forskel for kulturformidlingen. Vi har eksempelvis projektet om at genoprette Søborg Sø, og også ved Gurre Slotsruin er vi ved at forberede en reetablering. Nationalparken kan give den slags projekter et løft, og derfor skal vi sammen med sekretariatet udvikle rammer for formidlingen."

Hverdagen på enheden

På den ene side kan skovrideren ind imellem få den tanke, at medarbejderne måske snart er trætte af at høre ham tale nationalpark i de fleste sammenhænge. På den anden side er han ret sikker på, at medarbejderne efterhånden er blevet helt begejstrede for nationalparken og de mange projektmuligheder og mange flere gæster, den bringer med sig.

”Den, der lever stille, lever godt” er ikke længere en gyldig regel. Tværtimod.

"80 pct. af nationalparken ligger her på styrelsens arealer, og vi har nu lært at tænke i nationalpark til daglig. Vi har oprettet faglige teams inden for fx skov og natur, fauna, publikum og formidling, frø og genetik samt projekter, og samtidig med omlægning af skovdriften opruster vi på natur og friluftsliv i regi af både nationalpark og enhed. Uanset hvilket team, man henvender sig til, kan man få svar på spørgsmål om nationalparken. Jeg synes, at mine folk fungerer og trives i de forskellige teams. De kan spille sammen, arbejde på tværs og få ting til at lykkes," forklarer Jens Bjerregaard.

"Vores styrke har været, at medarbejderne bor i lokalområdet, og vi skal sikre overførsel af arealrelateret viden, inden folk forsvinder, enten på pension eller pga. nedskæringer i forbindelse med de pålagte udliciteringer af skovdriften. Dét er en udfordring på en rimelig stor enhed i et meget velbesøgt område med mange ressourcestærke personer."

Jens Bjerregaard vender tilbage til nationalparken og peger på, at der er en lang række fantastiske kerneområder med enestående natur- og kulturlandskaber. Han er helt opmærksom på, at  nationalparkens kritikere fokuserer på den manglende sammenhæng.

Til gengæld er den baseret på frivillighed, og dét både kan og skal udnyttes. Han er af den overbevisning, at flere private lodsejere vil være med i næste runde, når de opdager, hvad nationalparken kan betyde for både naturpleje og salg af lokale produkter. Samtidig kan formanden for nationalparkbestyrelsen, landmand Carl Frederik Bruun, og hans personlige engagement vise vejen for flere lodsejere.

Kajakroere Frederiksværk © Jens Ole Andersen

På vej mod Kongernes Nordsjælland

Nationalpark Kongernes Nordsjælland har været 14 år og 11 ministre undervejs, og skovrideren i Nordsjælland har været med hele vejen. Han kom dengang til Gribskov fra en stilling på Fussingø, hvor han så at sige havde øvet sig på Nationalpark Mols Bjerge. Selv om årene gik, og planerne for en ny nationalpark ind imellem bevægede sig et skridt frem og to tilbage, så lægger Jens Bjerregaard ikke skjul på, at det har været sjovt at være med til.

Det er værd at huske på, at en nationalpark i dansk sammenhæng ikke alene handler om natur, men også om at bevare og udvikle kulturlandskabet, friluftslivet og erhvervslivet, og at nationalparken derfor har stor generel betydning for et lokalområde. I Nordsjælland er branding, turisme og bosætning nøgleord, og borgmestrene i de fem kommuner Gribskov, Fredensborg, Halsnæs, Hillerød og Helsingør har trukket et stort læs for at komme i mål.

"Også for os her på NST Nordsjælland har nationalparken som nævnt stor betydning i forhold til det daglige arbejde, og vi har i virkeligheden alle sammen fået tre store barselsgaver," siger Jens Bjerregaard og remser op:

For det første lægger Esrum Kloster og Møllegård hus til et stort besøgscenter, som allerede i sommeren 2018 præsenterede den første udstilling om nationalparken i nutid og fremtid. For det  andet er der Unescos verdensarvsliste, hvor Danmark er flot repræsenteret og med både Kronborg og parforcejagtlandskaberne i nationalparken, og den udpegning er styrende for mange turister. Den tredje gave er den politiske beslutning om udlægning af biodiversitetsskove og urørt skov.

Cyklister I Skoven
Behovet for natur til friluftsaktiviteter er stort i Nordsjælland, og NST Nordsjælland har et godt samarbejde med de mange forskellige aktører.
© Jens Ole Andersen

"Naturbehovet er stort i Nordsjælland, og i det jeg vil kalde nationalparkens kerneområder, er det lykkedes at få placeret biodiversitetsskov. Det første område er Esrum Sø og Gribskov, det andet Arresø og Tisvilde Hegn og det tredje Teglstrup Hegn og Hellebæk. Her har vi fugle med det store vingefang, vi har store hjortearter, og vi er nu i gang med at udvikle forvaltningsplanen for de urørte dele af biodiversitetsskovene," siger Jens Bjerregaard.

"Efter min mening er biodiversitetsskov et løft til dette område, og som enhed glæder vi os over at skulle beskæftige os med disse ting. Og vi er ikke på bar bund. Vi har længe arbejdet med naturlig hydrologi og ladet spredte træer ligge, ligesom vi har skabt fantastiske lysåbne arealer. Det er naturligvis en stor omvæltning med nye principper for skovbruget, men det bliver også skægt at se, hvordan kursændringen udvikler vores daglige arbejde."

Lilla Blomst © Jens Ole Andersen

"Dét har vi allerede set i de senere år, hvor vi oplever et øget pres på ønsket om forskellige friluftsarrangementer her på enhedens arealer, dvs. nu nationalparken. Det er naturligvis en  balancegang mellem benyttelse og beskyttelse, men der kommer flere og flere brugerdrevne initiativer, som vi ikke skal være bange for at give plads til. Vi skal være dygtige til at samarbejde, og vi skal derfor også styrke vores argumentation, når nogle ting ikke kan lade sig gøre. Heldigvis er medarbejderne her på stedet gode til at få ting til at gå op i samarbejde med forskellige grupper, og det giver yderst positiv respons i lokalsamfundet," fortæller Jens Bjerregaard og fortsætter:

"I det hele taget er samarbejde og partnerskaber det nye sort for os. Vi har fx et godt samarbejde med kommunerne om vore kyster, hvor vi på samme måde som med vore skovarealer har drøftet zonering og er nået frem til fire typer af strande med forskellige tilbud til publikum."

"Det kan være svært at se tyve år frem og forestille sig, hvad der ville være sket her uden nationalpark. Nu skal den kommende nationalparkplan sætte retning på natur, kultur og friluftsliv, og den skal nok blive færdig inden midten af 2020. Det er nemlig først en godkendt plan, der udløser de 7,8 mio. kr. om året på finansloven til udvikling af nationalparken. Og der kom i øvrigt allerede en spin off af nationalparken lige efter åbningen, da det lykkedes en lokal ildsjæl at få etableret en ny pilgrimsrute fra Esrum Kloster til Tisvilde. Det er sjovt, når den slags sker," slutter skovrider Jens Bjerregaard, der også er kgl. jægermester ved statsskovene.