Landbruget skal være mere bæredygtigt

Bæredygtighed Selv om landbruget gennem mange år aktivt har reduceret både miljø- og klimaaftryk, står erhvervet fortsat med store udfordringer i forhold til bæredygtighed. Det gælder inden for klima, næringsstoffer og biodiversitet, men der er også både etiske og økonomiske udfordringer.

Oksebøffer På Grill © Colourbox
Feature

I 1987 præsenterede den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland FN-rapporten ”Vores fælles fremtid”, som bl.a. definerede bæredygtighed som en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

Bæredygtighed er de seneste 30 år blevet en del af den globale dagsorden, og senest også et ansvar du og jeg påtager os. Alle danskere er enige om, at bæredygtighed er godt - men definitionen synes så bred, at den giver mulighed for mange fortolkninger, og forbrugerne fokuserer primært på klima og miljø og glemmer måske, at bæredygtighed også handler om fx arbejdsvilkår, biodiversitet og økonomi.

JA Aktuelt har spurgt fire aktører om, hvordan husdyrproduktionen i dansk landbrug - der udpeges som landets største klimasynder - vælger at arbejde med bæredygtighed og måle og dokumentere den i disse år.

Livscyklusvurderinger

"Bag en livscyklusvurdering for et produkt, fx en liter mælk, bør der ikke alene ligge klimaaftrykket, fastslår forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut  for Agroøkologi på AU, og fortsætter:

"I den miljømæssige livscyklusvurdering bør eutroficering, økotoksicitet for pesticider, kulstoflagring samt biodiversitet også indgå. Kulstoflagring og biodiversitet er nye parametre, vi arbejder med, fordi det er betydningsfuldt, at vi har de vigtigste miljøparametre med i vurderingen, så vi kan optimere produktionen uden at suboptimere."

Marie Trydeman
Marie Trydeman Knudsen, forsker på Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
© Daniel Urhøj

Sammen med kollegaer ved AU regner hun aktuelt på miljømæssige livscyklusvurderinger af mælk, forskellige typer oksekød, svinekød, grønt protein, fordring med grønt protein til svin og fjerkræ samt kostsammensætning og alternative proteinkilder.

Offentlighedens interesse er især på klimabelastningen i disse år, og det spørgsmål, hun oftest støder på, er derfor også, hvad er mest belastende for klimaet: Kød eller grønsager?

Svaret kender de fleste. Kød sætter det største  klimaaftryk, men vær vågen, når du sammenligner produkter. Det er nemlig ikke ligegyldigt, om du sammenligner klimabelastningen ved at producere ét kg af forskellige produkter eller klimabelastningen ved at producere 100 g protein fra produkterne eller 1000 kcal.

"Et andet spørgsmål, jeg også møder, er, om det er den økologiske eller den konventionelle produktion, der er mest belastende for klimaet? Svaret er, at der ikke er noget, der er bedre end andet mht. klima, hvorimod produktionsformerne adskiller sig, når man taler om biodiversitet, pesticider og dyrevelfærd. Vi kigger selvfølgelig også på, hvor stor klimapåvirkningen er fra  transport af importerede fødevarer, og hvad forbrugerne selv kan gøre for at reducere miljøbelastningen. Og her kan gøres rigtig meget ved at reducere kødforbruget og madspildet," forklarer Marie Trydeman Knudsen.

Selv om dansk landbrug gennem mange år aktivt har reduceret både miljø- og klimaaftryk, står erhvervet fortsat med store udfordringer i forhold til bæredygtighed. Det gælder inden for klima, næringsstoffer og biodiversitet, men der er også etiske udfordringer med dyrevelfærden samt økonomiske udfordringer pga. de høje gældsprocenter på bedrifterne og lav indtjening.

Hun understreger, at det er et stort globalt og socialt projekt at leve op til FNs verdensmål. Hun tager klimaforskernes advarsler meget alvorligt og mener, at der skal nytænkning til.

"Handling er nødvendig for at reducere klimabelastningen, og fødevareproduktionen står for 25 pct. af klimabelastningen, men reduktionen må ikke ske på bekostning af biodiversitet, toksicitet og dyrevelfærd. Hidtil har vi fokuseret på at producere mere med mindre påvirkning - fremover bliver vi nødt til både at se på produktion og vores forbrug af fødevarer samtidig med, at vi optimerer i forhold til klima, biodiversitet, eutroficering, toksicitet og dyrevelfærd," fortæller hun og fortsætter:

"Livscyklusvurderinger er den mest anvendte og internationalt anerkendte metode til at beregne miljøpåvirkningen af et produkt og bygger på ISO-standarderne 14040 og 14044. EU-kommissionen har indledt et stort arbejde for at harmonisere metoden yderligere for forskellige produktkategorier i det såkaldte Produkt Environmental Footprint arbejde (PEF)."

Ud over livscyklusvurderinger, der beregner miljøpåvirkning pr. ha på bedriften og pr. kg produkt i hele kæden, er der udviklet mange værktøjer til at evaluere og diskutere bæredygtighed på de enkelte bedrifter.

RISE - sådan vurderer økologer bæredygtighed

Et af de værktøjer er det internationalt anerkendte schweiziske RISE, som SEGES økologi de senere år har udviklet til danske forhold og afprøvet hos flere end 200 økologer på ejendomsniveau.

"RISE, der står for Response-Inducing Sustainability Evaluation og benyttes i flere end 50 lande, er en omfattende gennemgang og vurdering af graden af bæredygtighed på en bedrift. Analysen laves af en konsulent, og resultatet er et øjebliksbillede, men de data, som konsulenten bruger, bygger dels på et omfattende interview med ca. 300 spørgsmål, dels årsregnskab, gødnings- og eventuelt pesticidregnskab samt markplan og oplysninger fra CHR-registret. Første gang bruger man 3-4 timer på interviewet - anden gang lidt mindre, fortæller specialkonsulent hos SEGES Frank Oudshoorn.

Frank Oudshoorn2
Frank Oudshoorn, specialkonsulent hos SEGES økologi.
© Anette Eckholdt

Data kan kategoriseres inden for temaerne jord, vand, næringsstoffer, dyrehold, økonomi og energi, men også blødere værdier som driftsledelse, livskvalitet, arbejdsforhold og biodiversitet indgår. Og resultaterne tegnes ind i et tikantet spindelvæv. Jo tættere på spindelvævets yderkant, bedriftens resultater ligger, jo mere bæredygtig er den.

RISE kan ifølge Frank Oudshoorn bruges i alle driftsgrene, uanset om de er økologiske eller konventionelle, og efter uddannelse af 11 certificerede bæredygtighedskonsulenter fra de lokale rådgivningscentre over hele landet forventer han, at RISE-modellen finder stor udbredelse også på konventionelle bedrifter, som ønsker at være klædt på i den aktuelle debat om dansk landbrugs miljø- og belastninger.

"RISE er et godt ledelsesværktøj, der viser, hvor i bedriften man kan forbedre og udvikle bæredygtigheden. Resultaterne kan ikke umiddelbart bruges til at benchmarke sig med andre bedrifter, men med spindelvævet kan man vise, at man arbejder med bæredygtighed, og formidle resultaterne på en forholdsvis simpel måde. Naturmælk og Øllingegaard Mejeri har valgt, at alle andelshavere skal lave RISE-analysen, men de har - ud over en omtale på deres hjemmeside - endnu ikke fundet en vej til aktivt at formidle det til forbrugerne," oplyser Frank Oudshoorn.

Arla vurderer bæredygtighed pr. kg mælk

I Arla Foods har man også haft fokus på bæredygtighed i mange år med hovedvægten og de kvantitative mål på mælkens klimaaftryk. I 2014 besluttede Arla en strategi for en mere bæredygtig produktion, herunder at reducere klimaaftrykket pr. kg mælk med 30 pct. i 2020 i forhold til 1990.

"Til dato har vi reduceret klimaaftrykket for én liter mælk med 23 pct. - det er flot, men nu går det også langsomt med at komme længere ned, og jeg forventer ikke, at vi når de 30 pct. i 2020," fortæller seniormanager i Arla Foods, Hanne Bang Bligaard, og uddyber:

"Mere end 60 pct. af klimaaftrykket ligger ude på gårdene, og da vi har andelshavere i syv forskellige lande, er det en stor udfordring både af indsamle data om klimaaftrykkene og finde mere klimavenlige løsninger til vores andelshavere."

Hanne Bligaard
Hanne Bang Bligaard, seniomanager i Arla Foods.

Klimatjekkene samler Arla i en databank, som landmændene kan bruge til at benchmarke sig selv over tid og med kollegaer i ind- og udland, og mejeriet bruger data som dokumentation i markedsføringen. Arla Foods' andelshavere - ikke mindst de skandinaviske - er blandt verdens mest klima- og miljøeffektive mælkeproducenter, og de vil gerne blive endnu bedre. Derfor har Arla Foods og AUs Center for Cirkulær Bioøkonomi i efteråret 2018 oprettet et nyt professorat og et femårigt forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan mælkeproduktionen kan udvikle sig i en mere bæredygtig retning.

Bæredygtighedsstrategien fra 2014 indeholder imidlertid også målsætninger om bedre dyrevelfærd, mere og bedre natur på ejendommene og bedre relationer med medarbejdere og det omgivende samfund. Det er dog først nu, at mejerikoncernen arbejder på at kvantificere disse mål og omsætte dem til noget, der kan registreres ude på gårdene.

"Samtlige andelshavere er med i vores kvalitetsprogram Arlagården. Nu har vi introduceret Arlagården Plus, som det er frivilligt at deltage i, og her er dyrevelfærden et centralt punkt, som kræver, at landmanden løbende indberetter observationer om enkeltdyr. Dét arbejde honorer vi med 70 øre pr. kg mælk. Også her skal data bruges til benchmarking og forbedringer, og desuden bruger vi dem aktivt til at svare på spørgsmål fra virksomhedskunder. Transparens er blevet en vigtig faktor i samarbejdet med kunderne. Vi har taget fat på at arbejde med elementerne natur og relationer, men hvordan det konkret skal foregå er endnu ikke afklaret," siger Hanne Bang Bligaard.

Når Arla har fravalgt at bruge RISE-modellen, skyldes det ifølge Hanne Bang Bligaard både, at det er et dyrt værktøj at benytte, og at RISE vurderer bæredygtigheden på gårdniveau, uanset om der er flere produktionsgrene på gården. Det giver god mening for den enkelte landmand, men gør det vanskeligt for en fødevarevirksomhed at benchmarke mellem gårde og dokumentere en udvikling:

"På gårde med flere produktionsgrene kan man ikke splitte fx klimaaftrykket op på produkter. Da vores mælk kommer fra mange forskellige gårde, har vi imidlertid brug for at dokumentere fodaftrykkene pr. kg mælk over for kunderne, forklarer hun og slår fast, at graden af bæredygtighed aldrig bliver noget, man kan koge ned til ét tal eller ét enkelt ord og nemt formidle til forbrugerne. Det er vigtigt at se på bæredygtighed som en udvikling og ikke som et endegyldigt mål," siger hun.

Svin, data og bæredygtighed

Svinebranchen oplever en stigende efterspørgsel efter kød, hvor bæredygtighed og klimabelastning kan dokumenteres. Siden 2017 arbejder SEGES, Danish Crown og Aarhus Universitet i projektet Pork 4.0 på at gøre det nemmere for landmanden at dokumentere bedriftens handlinger og resultater for bæredygtighed. Initiativet er taget af Danish Crown.

"At kunne lave en livscyklusanalyse for produkterne efter EU PEF standard er det, der på længere sigt vil blive efterspurgt internationalt. Så med projektet kommer vi faktisk efterspørgslen og et kommende konkurrenceparameter i forkøbet," vurderer projektleder Finn Udesen, der er chefkonsulent hos SEGES svineproduktion.

Finn Udesen
Finn Udesen, chefkonsulent hos SEGES svineproduktion

Projektet bygger på dataindsamling om svineproduktionens miljøbelastning på bedriftsniveau. Ud over dokumentation for kødets bæredygtighed giver indsamlingen af data mulighed for løbende at hjælpe svineproducenterne med at optimere deres produktion og reducere miljøaftrykket. Optimering af output med mindre input, kalder Finn Udesen det.

"Selv om dansk landbrug er meget mekaniseret og veldokumenteret, er det indtil branchen bliver mere digitaliseret meget komplekst og meget arbejdskrævende at indsamle data til at lave en livscyklusanalyse for en gris," understreger han og fortsætter:

"Det er imidlertid netop opbygning af en database, hvor vi kan samle alle data, vi er i gang med. Data stammer dels fra landmandens management system og handler om produktivitet, foderblandinger, staldsystemer, omsætning af dyr, miljøteknologi, gylleopbevaring, energi og vand. Landmandens data kontrolleres op mod andre datakilde som fx CHR-registeret, der indeholder alle bedriftens lokaliteter samt flytteregistret, der indeholder omsætningen af dyr. Projektet er meget datatungt og omfattende. Derfor har vi måttet skære områder fra som fx bløde værdier om arbejdsvilkår og biodiversitet, som man bruger i RISE-modellen."

At kunne lave en livscyklusanalyse for produkterne efter EU PEF standard er det, der på længere sigt vil blive efterspurgt internationalt.

Finn Udesen

Det er tanken, at bedriftens miljøaftryk skal certificeres som en del af DANISH, der allerede eksisterer som produktstandard. Landmanden får én gang årligt en beregning af miljø- og  klimaaftryk pr. gris. Da der i projektet sideløbende sammen med forskere fra AU arbejdes med udvikling af et beslutningsstøtteværktøj, får landmanden på længere sigt også et redskab til træffe beslutninger om kommende miljøinvesteringer.

Foreløbig arbejder projektet kun med slagtesvin - smågriseproduktionen mangler, og man har heller ikke kigget på frilandsgrise. Danish Crown er allerede ved at implementere en bæredygtigheds certificeringsordning, og Finn Udesen forventer, at CSR-Pork er implementeret hos Danish Crowns andelshavere i løbet af 2019. Danish Crown sluttede 2018 af med at invitere forbrugerne på en rejse ind i fremtiden, hvor de ville få indflydelse på fremtidens bæredygtige danske svineproduktion.