Jobløn – et tveægget sværd

Arbejdstid Andelen af ansatte på jobløn er stigende, og stadigt flere konsulenthuse ønsker, at de ansatte overgår til jobløn. Ordningen kan være både en fordel og en ulempe: den giver ikke samme mulighed for at afspadsere, men er til gengæld som regel bedre lønnet. Det vigtigste er dog at sørge, at der er klare rammer, mener afdelingschef i JA.

Landbrugskonsulenter på mark

Konsulenter i landbrugsbranchen er i stadigt stigende grad ansat på joblønsordninger.

© Shutterstock
Nyhed

På konsulentområdet i landbrugsbranchen er mange ansættelser præget af perioder meget arbejde og andre perioder, hvor kunder ikke efterspørger særlig meget rådgivning. I de stillinger har afspadsering af overarbejde hidtil været en oplagt mulighed for at få balance i arbejdstimerne.

De seneste år har der imidlertid været en stigning i andelen af ansatte på såkaldt jobløn, hvor der ikke er mulighed for at afspadsere overtimer, men til gengæld bliver givet en højere løn i stillingen. Arbejdet skal udføres, og den enkelte kan planlægge sin tid, som han eller hun finder bedst. Man kan altså stadig arbejde mindre på dage, hvor der er mindre arbejde, men har ikke krav på afspadsering.

Langt de fleste nyansættelser på området sker på joblønordninger, og i flere konsulenthuse varsles også overgang fra afspadseringsordning til jobløn for de ansatte. Alt i alt var knap halvdelen af de privatansatte i JA’s lønstatistik på joblønvilkår i 2018.

Ifølge John Ibsen, afdelingschef for Forhandling og Arbejdsmarked i JA, er jobløn ikke entydigt en god eller dårlig ordning:

”Når man er på jobløn, opstår der ikke normalt en situation, hvor man skal gå til ledelsen og bede om udbetaling for overarbejde. Det er noget, som flere har det dårligt med, eller som kan være konfliktfyldt. Det slipper man for,” siger han.

Desuden er jobløn en fordel for dem, der allerede arbejder ud over 37 timer om ugen og ikke får afspadseret deres timer alligevel. Dem, som før har accepteret at arbejde for meget og lægge ’interessetimer’, bliver i stedet betalt for det arbejde, de udfører.

Omvendt er der behov for at være ekstra opmærksom på at skabe klarhed over en række områder, når man er på jobløn: 

”Det problematiske er dog, at man nu ikke længere har muligheden for at sige fra. I joblønsordningen er der ikke altid fastsat noget loft for arbejdstimer, hvis ikke der er sat grænser i ens kontrakt. Det kommer til at ramme dem, som ikke er gode til at sætte grænser for sig selv eller ikke er gode til forhandle deres kontrakt,” pointer han.

Frygt for uklare rammer

En af dem, der måske har udsigt til at overgå til jobløn, er Marie Uth, planteavlsrådgiver i SAGRO. Marie Uth fremhæver, at der for hende og andre af hendes på kolleger netop ikke er klarhed om, hvad en overgang til jobløn kommer til at betyde for dem.

”Vi mangler en klar definition af, hvad jobløn er. Når vi spørger til, hvad det kommer til at indebærer, får vi ikke et svar, som klart afdækker, hvad det er, og hvordan det vil blive,” fortæller hun.

Derudover pointerer hun, at den store bekymring er omkring muligheden for at afspadsere overarbejde.

”Jeg arbejder i en type stilling, hvor der særligt i det tidligere forår en del overarbejde i forbindelse med indberetninger af støtteansøgning for landmændene. Med den nuværende ordning føler vi os mere sikre på, at vi kan få afspadseret på et senere tidspunkt på året, hvor kunderne ikke efterspørger rådgivning, men med jobløn føler jeg mig ikke sikker på, at det kan lade sig gøre,” fortæller hun.

Marie Uth frygter, at ordningen netto vil betyde mere arbejde end tidligere.

Den anden bekymring for Marie Uth er delen, der omhandler tilgængelighed: opfattelsen er, at på jobløn skal man være mere tilgængelig for kunden.

”Det er fint for nogle, men personligt holder jeg ikke ordentligt fri, hvis telefonen er tændt. Det kan for mig godt virke som et stresselement, at jeg ikke kan få garanti på samme måde for, at jeg kan lægge telefonen fra mig,” forklarer hun.

Hun fortæller dog, at det er svært at vide, hvordan det egentligt bliver – hun ved ikke, hvor stor forskellen kommer til at være, eller om hun kan køre videre som før uden de store ændringer.

På den anden side af bordet sidder Carsten Ladegaard, der afdelingsleder og økonomirådgiver i SAGRO. Ifølge ham er det helt afgørende med en god ’work life balance’, og det kan sagtens lade sig gøre på jobløn, men det kræver, at medarbejderen aktivt tager del i at tilrettelægge arbejdet:

”Det er meget individuelt, hvordan man løser det, men det handler om at kunne sige fra og sætte grænser. Derfor skal man være god til at kende sig selv og sige fra, hvis man ikke har tid,” siger han.

Carsten Ladegaard Jakobsen peger også på, at det bl.a. handler om godt samarbejde med sine kolleger, hvor man koordinerer opgaverne imellem sig. Her er det vigtigt, at man selv tager ansvar for, hvad man kan, og hvor meget man skal have.

”Det handler om, hvad vi siger ja til. Og hvis man ikke har tid, så man forklare kunden, at man har travlt og må tage det næste uge,” pointerer han.

Carsten Ladegaard Jakobsen maner Marie Uths bekymring om at skulle tage telefonen om aftenen til jorden.

”Det skal man jo ikke. Man kan godt sige fra. Og det skal man huske at gøre, hvis det er for meget, men det er op til den enkelte at definere sine grænser,” siger han.

Jobløn og stress

Marie Uth fortæller, at hendes ’stress-alarmklokker’ bimler, når hun hører om jobløn.

”De uklare rammer lyder i hvert fald som om, at der kan være større risici for, at man ikke når i mål med sine opgaver. Og derefter kan det være uklart, om jeg ender med at arbejde mere, hvis jeg ikke får mine åndehuller i løbet af året, hvor jeg kan afspadsere mit overarbejde,” fortæller hun. 

”Når man har timerne stående på en konto, hvor man er i sin gode ret til at afspadsere dem, så giver det en anden følelse af tryghed,” tilføjer hun.

John Ibsen bekræfter, at overarbejde er en af de væsentligste årsager til stress blandt konsulenter.

”De konsulenter, vi er i kontakt med, som har problemer med stress, arbejder ofte langt over 37 timer om ugen,” fortæller John Ibsen.

Han er bekymret for, at joblønordninger skaber større risici for stress, hvis det bliver udnyttet for meget af arbejdsgivere – og derfor er det ekstra vigtigt at få styr på, præcis hvad der ligger i joblønaftalen, understreger han:

”Opfordringen herfra må være at definere, hvor mange timer det cirka er betalt for, og hvad betalingen konkret er udmøntet for det. Det er vigtigt at få klare rammer, for ellers vil nogen påstå, at der i princippet ikke er grænser, eller der kan i bedste fald opstå en gråzone. Arbejdsgiver kan i princippet presse ekstra timer ind i arbejdsugen uden garanti for afspadsering under henvisning til jobløn,” slår John Ibsen fast.