Hvordan ser fagforeningernes fremtid ud?

Fagforening De seneste 15 år har været hårde ved fagbevægelsens medlemstal, men der blæser nye vinde: nedgangen vil stabilisere sig og fagbevægelsen vil bevare sin magtposition i samfundet, vurderer eksperter på området.

JA formand taler

Fagforeninger som JA er udfordret af, at der er en vigende tilslutning til foreningerne i samfundet. Her er det JA's formand, Hans-Henrik Jørgensen

Feature

Organiseringsgraden i Danmark toppede for 15 år siden, hvor 75 procent af arbejdsstyrken var medlem af en fagforening. I dag ligger tallet og svinger mellem otte og ti procentpoint lavere end dengang. Er den nedadgående kurve tegn på, at de unge, som træder ind på arbejdsmarkedet i det individualiserede online-samfund, tager lang ferie, barsel, lav arbejdstid, høj grad af forsikring ved sygdom eller ledighed og en god løn for givet?

Ifølge forbundssekretær i 3F Henning Overgaard har samtalen om værdien og betydningen af organiseret arbejdskraft ikke nær den samme plads som førhen – hverken ved køkkenbordet i hjemmet eller på arbejdspladserne.

“Folk melder sig ikke ind i en fagforening af egen drift i dag. De skal først overbevises. Det betyder, at fagforeningerne har skullet omstille sig til at være mere opsøgende, hvilket ikke bare er noget, man sadler om til fra den ene dag til den anden,” siger forbundssekretæren og uddyber:

”Det ville være naivt, hvis man troede, at det blot handlede om at fortælle historien til de unge om den danske model, og hvor vigtig en høj organiseringsgrad er for, at den hænger sammen. Folk vil se resultater, som har konkret betydning for deres hverdag: ‘Den kamp, der har betydning for mit eget arbejde, den kaster jeg mig ind i’. Sådan er tankegangen i dag,” siger Henning Overgaard.

Sygeplejerskerne og skolelærerne er eksempler på fag, der har gået mod tendensen ved at være ude i hårde arbejdskampe – med deraf følgende stigende medlemstal. Også i 3F gør man den erfaring, at det er, når basale arbejdsvilkår står på spil, at medarbejdere især kommer i tanke om, at det er en god idé at melde sig ind i fagforeningen.

“Vi ser mange eksempler på, at når vi opnår resultater, som folk forstår, fordi de er helt nede i øjenhøjde med de problemer, de slås med, så øges organiseringsgraden. Under vores igangværende indsats med at kæmpe for bedre arbejdsforhold – bl.a. toiletpauser – for buschaufførerne, har 700 indtil videre meldt sig ind i 3F. Vi skal intensivere fokus på at løse problemer og udfordringer på den enkelte arbejdsplads – helt tæt på folks egen verden,” siger Henning Overgaard.

Strukturelle ændringer

Fagbevægelsen døjer med, at hårdt tilkæmpede resultater står mindre klart profileret i det offentlige rum end i dens storhedstid, dengang der var arbejdskamp til, hvor parolerne var frihed, lighed og broderskab, og hvor ‘fællesskab’ ikke var kun noget, der foregik på de sociale medier og andre digitale kanaler.

Men det er ikke hele forklaringen på den faldende organiseringsgrad, vurderer lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet Carsten Strøby Jensen:

“Nedgangen skyldes også strukturelle ændringer i samfundet. Flere og flere områder er præget af projektansættelser eller kortvarige ansættelser, fx i detailhandelen, hvor der bliver færre egentlige butiksansatte, men flere unge i fritidsjobs. Derudover er der hele sektorer i samfundet, hvor medlemmerne bliver færre af den simple grund, at arbejdet fortrinsvist på grund af ny teknologi forsvinder. I andre sektorer er ukrainsk og lettisk arbejdskraft blevet en større faktor. Og det er i fag, hvor der i forvejen er lave organisationsgrader på en 20-25 procent. En del af det danske arbejdsmarked egner sig mindre og mindre til organisering i fagforeninger,” siger Carsten Strøby Jensen som eksempler på brancher, hvor det forandrede arbejdsmarkedet er særligt synligt.

Det ville være naivt, hvis man troede, at det blot handlede om at fortælle historien til de unge om den danske model, og hvor vigtig en høj organiseringsgrad er for, at den hænger sammen. Folk vil se resultater, som har konkret betydning for deres hverdag

Henning Overgaard,
forbundssekretær i 3F

Og der er ingen tvivl om, at nye jobtyper har givet helt nye former for udfordringer, mener Henning Overgaard.

“Hvordan organiserer man medarbejdere, hvis job er at bringe varer hjem fra Rema 1000? Det er en udfordring, for de ser sig selv som meget løst tilknyttet til deres arbejdsplads. De er jo bare inde at hente nogle varer og kommer måske slet ikke i tanke om, at fagforeningen eksisterer,” forklarer han.

”Det er vigtigt ikke at opgive kampen på de områder, hvor organisering ser svært ud. For jo flere nye typer jobs og medarbejdere, der er på arbejdsmarkedet, jo vigtigere bliver det for sammenhængskraften, at der er en kritisk masse, som er organiseret. Man skal huske på, at lave organisationsgrader er klart at foretrække frem for ingen organisering,” siger Henning Overgaard.

”Fagforeningerne er netop de løst ansatte medarbejderes tryghed i arbejdslivet. Derfor skal vi måske også modernisere vores tilbud til dem,” tilføjer han.

Den pragmatiske fagbevægelse

Indtil for 25 år siden var fagbevægelsen organiseret omkring grundkonflikten: arbejdsgivere vs. arbejdstagere. I dag ser det anderledes ud, vurderer Carsten Strøby Jensen:

“Fagforeningerne er midt i en proces omkring at redefinere sig selv i forhold til udgangspunktet, hvor man ikke fremstår som en samlet kraft, men minder mere om en slags virksomhedsaktører, der skal sikre deres medlemmers snævre interesser. Ligesom en virksomhed skal sikre aktionærernes interesser,” siger han.

Idéerne om medarbejderfonde og andre grundlæggende ændringer i strukturerne på arbejdsmarkedet er for længst taget af bordet. Når fagforeningerne endelig går ind i en mere bred samfundsdebat i dag, så er det altid for at sikre, at deres medlemmer også har et job, når vi står 10 eller 15 år ude i fremtiden, vurderer Carsten Strøby Jensen.

“Man presser politikerne til at sikre efteruddannelse, og man går ind i kampen mod social dumping. Men man stiller ikke længere spørgsmålstegn ved, at erhvervslivet skal klare sig godt, og derfor må løntrykket ikke være for stort. Man fører sig pragmatisk frem,” forklarer han.

Den kritiske masse

Det er afgørende for fagbevægelsens position som magtfaktor i nutidens samfund, at vi ikke kommer ned omkring eller under organisationsgrader på 50 procent, vurderer Carsten Strøby Jensen.

“Det er den kritiske masse af organisering, der afgør, ikke bare hvor stærkt arbejdstagerne sidder ved forhandlingsbordet, når de kollektive overenskomster bliver indgået, men også hvordan medarbejdere i al almindelighed reagerer under pres,” siger han og forklarer:

”Er der en lav organisationsgrad som udgangspunkt, så reagerer pressede medarbejdere ikke med at mobilisere sig – de finder et andet job. Men når der er en kritisk masse af organiserede medarbejdere, så kan det føre til, at en konflikt mobiliserer medarbejderne, hvilket igen fører til øget organiseringsgrad”, siger Carsten Strøby Jensen.

Der er en øget bevidsthed om, at vores velfærd er blevet forringet kraftigt de seneste par årtier, og at der faktisk virkelig er noget at kæmpe for.

Henning Overgaard,
forbundssekretær i 3F

Hans vurdering er, at udviklingen først og fremmest af strukturelle årsager vil fortsætte i retning af færre medlemmer.

“Det er ubehageligt for fagforeningerne, men det vil ikke betyde, at de samlet set vil være afgørende svækket ved forhandlingsbordet. Et kvalificeret gæt er, at organiseringsgraden falder yderligere fem til syv procentpoint i løbet af de næste 15 år, og derefter stabiliserer den sig. Hvis faldet kan begrænses til det, så har vi stadig en stærk fagbevægelse i Danmark,” lyder dommen fra Carsten Strøby Jensen.

Svaret på utryghed er organisering

Henning Overgaard kan se så mange positive vinde blæse i retning af fagbevægelsen i disse år, at han forventer en udvikling, der går i retning af en stabilisering og måske på sigt en forøgelse af medlemstallet i fremtiden.

“Jeg kan få øje på flere positive tendenser. Vi ser stadig et fald i medlemstallet i 3F, men vi har bremset faldet til en tredjedel af, hvad det var for blot fem-seks år siden. Kurven er begyndt stille og roligt at rette sig op, og det ser ud som om, at vi er i gang med at skabe en stabilisering. Mellem 20.000 og 25.000 melder sig ind i 3F hvert år. Udfordringen er stadig fastholdelsen, men det er meget opløftende at se, at vi er gode til at få fat i de unge,” siger Henning Overgaard.

Han mener, at noget er ved at vende i den danske befolkning i forhold til organisering.

“Der er en øget bevidsthed om, at vores velfærd er blevet forringet kraftigt de seneste par årtier, og at der faktisk virkelig er noget at kæmpe for. Vores medlemmer kan jo også se, at pensionsalderen stiger, og at lønudviklingen i dag ikke er i nærheden af det, vi så under opsvinget før krisen i 2008. Man mærker forringelser i dagpengesystemet og offentlig hjælp af enhver slags. Og samtidig stiger uligheden i samfundet,” siger Henning Overgaard og fortsætter:

”Det er vel ikke helt tilfældigt, at der er en del af de dagsordener, som traditionelt har ligget græsrodsbevægelserne og venstrefløjen på sinde, som vælgerne ved dette folketingsvalg satte kryds ved. Pilen peger i retning af større opbakning til velfærdssamfundet og krav om tryghed til alle. Og svaret på den stigende utryghed og ulighed, som de seneste mange års politiske udvikling har skabt i befolkningen, er faglig organisering,” siger Henning Overgaard.