Tema: GMO

”Hvis GMO’er er unaturlige, er traditionelle afgrøder også”

GMO Aarhus-professor maner frygt for GMO og den nye CRISPR-teknik til jorden – bomuld til tøj er fx allerede en GMO, og de manipulerede fødevarer er ikke hverken mere eller mindre naturlige end traditionelle afgrøder.

Bomuldsplanter

Stort set alt den soja, vi importerer til mad og dyrefoder, samt bomuld til tøj er GMO-afgrøder, fortæller professor Henrik Brinch.

© Colourbox
Feature

Mutationer er en helt naturlig proces. De sker hele tiden, når Solens UV-stråler fx rammer mennesker eller planter, og DNA bliver ændret som følge af påvirkningen.

Solens UV stråler er blot en af flere måder, mutationer kan finde sted på, og processen bliver bl.a. brugt til planteforædling.

Ved indførelse af mutationer i traditionel planteforædling, som bliver anvendt over hele verden både til økologiske og konventionelle afgrøder, arbejder man med det, som kan kaldes ’shotgun-metoden’, fortæller Henrik Brinch, som er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet:

”Shotgun er i den forstand, at vi fx bestråler plantens DNA og får en masse ændringer,” siger Henrik Brinch, der til dagligt forsker i forædling af planter til landbruget.

Og selvom det er smart at kunne ændre en plantes egenskaber, så den fx vokser bedre, har Shotgun-metoden imidlertid også ulemper:

”Metoden er upræcis, fordi vi ikke kan styre, hvor ændringer opstår. Der sker måske nogle ændringer, som vi ønsker, men også tusindvis af andre,” forklarer professoren.

Fordi den traditionelle metode er tilfældig, er forædlingen en langstrakt proces, hvor der skal ledes relativt længe efter de ønskede egenskaber og derefter eventuelt også arbejdes på at fjerne utilsigtede og uønskede mutationer, der opstod som bivirkning af forædlingen.

Siden 2012 har forskerne imidlertid fået adgang til teknologien kaldet CRISPR – en præcisionsteknik inden for genredigering. Den er præcis, fordi det kan styres, hvor mutationerne skal ske.

”Planteforædlere og forskere har drømt om sådan en teknologi, så slipper vi for alle de utilsigtede mutationer, og vi kan arbejde målrettet med de netop de egenskaber, vi skal bruge,” fortæller Henrik Brinch om metodens potentiale.  

”Metoden blev dog i 2018 underlagt strenge krav i EU under det såkaldte GMO-direktiv, som betyder, at det er ekstremt dyrt at få godkendt produkter forædlet med CRISPR, og at det derfor reelt kun er en håndfuld meget store virksomheder, som har råd til at anvende teknikken,” fortsætter han.

Det betyder, at der CRISPR-teknikken på trods af sine åbenlyse fordele ikke kan bruges bredt til mere præcis planteforædling.  

”Derudover er det fra et fagligt synspunkt en mærkelig dom, fordi CRISPR ikke er en GMO-teknik. CRISPR skaber ændringer, som i princippet kunne være sket med de traditionelle metoder,” understreger Henrik Brinch. 

Ifølge ham er EU-dommen, som sidestiller CRISPR med GMO, heller ikke en garanti for, at vi kommer til undgå CRISPR – eller GMO produkter for den sags skyld.

”Stort set alt den soja, vi importerer til mad og dyrefoder, samt bomuld til tøj er GMO-afgrøder i forvejen, for blot at tage nogle eksempler,” fortæller Henrik Brinch.

Forædling og flytning af gener – unaturligt, eller …?

I en tidligere artikel i JA Aktuelt har en række aktører udtalt sig positivt om brugen af CRISPR og udtrykt utilfredshed med EU-dommen, som sidestiller CRISPR med GMO’er.

Heriblandt er organisationerne Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening, som taler for at anvende CRISPR, når metoden bruges til at skabe de samme ændringer, som kan opnås med traditionel forædling. De sætter dog samtidig grænsen ved, at CRISPR bliver brugt at flytte og indsætte gener fra andre organismer.

Planteforædlere og forskere har drømt om sådan en teknologi, så slipper vi for alle de utilsigtede mutationer, og vi kan arbejde målrettet med de netop de egenskaber, vi skal bruge.

Henrik Brinch,
Professor på Aarhus Universitet

Henrik Brinch-Pedersen er enig i, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der skal være en grænse for, hvor meget og hvad der bliver ændret, men han påpeger, at naturlighedsbegrebet er svært at definere. Planter i naturen kan nemlig godt udveksle gener med hinanden.

”Det velkendt og velbeskrevet, at organismer udveksler gener, og det ses også på tværs af organismer, fx bakterier som flytter gener til planter. Det er dermed svært at definere, hvad der er naturligt, så hvis man argumenterer for, at GMO’er er unaturlige, så kan man lige godt så sige, at traditionelle afgrøder også er det,” pointerer Henrik Brinch. 

Nye planter er frygtet

En anden del af den skepsis, som har været mod ændring af planters gener generelt, bunder i et forsigtighedsprincip og en frygt for, at vi får fremstillet nye planter, som vil sprede sig mere eller mindre uhæmmet i naturen.

Ifølge Henrik Brinch burde der ikke være en særlig grund til at bekymre sig for CRISPR-teknikken, da den skaber de samme ændringer, som vi kunne have fået med traditionel forædling, og ingen af de traditionelt forædlede afgrøder har spredt sig i naturen på samme måde. 

”Med det erfaringsgrundlag vi har over 50 år, har vi aldrig oplevet problemer med, at landbrugsafgrøder spreder og etablerer sig i naturen. Vi har et meget stort erfaringsgrundlag, så vi famler ikke i blinde. Det gælder både afgrøder lavet med traditionel forædling, men også GMO’erne,” fortæller Henrik Brinch.

Det er dermed svært at definere, hvad der er naturligt, så hvis man argumenterer for, at GMO’er er unaturlige, så kan man lige godt så sige, at traditionelle afgrøder også er det.

Henrik Brinch,
Professor på Aarhus Universitet

Faktisk nærmere er den anden vej rundt, siger han:

”Det er naturen, som prøver at komme ind i marken. Ukrudt, med andre ord, som trænger ind i marken. Landbrugets afgrøder er tilpasset til at vokse i marken, hvor de bliver gødet, vandet, og vi bekæmper ukrudtet for dem. Vores afgrøder er ikke lavet til at klare sig uden for marken i konkurrence med andre planter, skadedyr, osv.,” forklarer Henrik Brinch.

Han pointerer derudover, at det reelt er de traditionelt forædlede planter – med ’shotgun’-metoden – som kunne udgøre den største risico, da der reelt bliver ændret tusindvis af gener, uden at der er overblik over, hvilke der bliver ramt.

”Men selv her har vi aldrig set afgrøder sprede eller etablere sig i naturen,” fastslår Henrik Brinch.

Reguleringen bør fokuserer på ændringer i DNA – ikke metode

Henrik Brinch opfordrer ligesom Etisk råd til, at vi sætter fokus på, hvilke ændringer der opstår i planten snarere end, hvilken metode vi anvender.

CRISPR kan skabe de fuldstændig samme ændringer, som traditionel forædling uden alle de utilsigtede ændringer, og derfor bør CRISPR som metode ikke give anledning til større bekymring end de klassiske forædlingsmetoder.

Derudover betyder den nuværende EU-dom, at vi ’forærer’ CRISPR-patenterne til en håndfuld store forædlingsfirmaer, som har råd til at godkende afgrøder gennem GMO-direktivet.

”Vi bliver altså ikke fri for CRISPR med den nuværende dom, men giver reelt et monopol til en lille gruppe store virksomheder, som også er dem, som sidder på gødnings- og pesticidprodukterne. Er det i EU og samfundets interesse?” spørger Henrik Brinch.