Hvad er koens rolle i fremtiden?

Husdyr Koen bliver ofte udråbt til en af de helt store klimasyndere, og en ny rapport sår tvivl om dyrets berettigelse i fremtiden – men koen har også nogle fordele, som kan være svære at erstatte.

Ko © Mai Sinius
Fagligt synspunkt

Koen er udråbt til at udgøre et af verdens store klimaproblemer og er én af de ting, der sammen med flyvning ofte bliver fremhævet, når vi taler om at ændre vores livsstil. Men er koen – og dens bøvser – lutter problemer, eller har den også fordele, som kan retfærdiggøre dens tilstedeværelse?

I september udkom den amerikanske tænketank RethinkX med en rapport om fremtidens landbrug. En del af titlen var ”the second disruption of agriculture and the disruption of the cow and the collapse of livestock farming”. Rapporten handler om 'disruption' og tegner et billede af, at koen og dens produkter får svært ved at konkurrere med alternativerne i fremtiden – alternativer, som fx bliver produceret i fermenteringstanke under forhold, som ikke udleder metan, og med priser, som er på vej ned. Ifølge tænketanken kan det i år 2030 ikke længere betale sig at have køer.

Hvis rapportens forudsigelser står til troende, er det nødvendigt at sætte kigge på, om koen har andre fordele, som ikke umiddelbart kan erstattes, og hvor meget vi kan gøre for at reducere koens forurening og omkostningerne ved produktionen, for at retfærdiggøre, at koen forsat har en stor rolle at spille for os.

At reducere koens klimaaftryk

Ifølge danske kvæg- og landbrugseksperter, som talte ved mejeriforeningens konference den 23 oktober i Folketinget, er det muligt at reducere koens klimabelastning til en vis grad, selvom Danmark faktisk producerer mælk med det laveste klimaaftryk i verden.

De første 30 pct. kan godt findes, men herefter kræver det innovation og nye teknologier for at komme videre. Det bliver svært på længere sigt, men de første skridt kender vi godt.

En andet forhold omkring koen, som vi ikke må glemme, er dens unikke egenskab til at fordøje græs med et højt indhold cellulose og omdanne det til protein. Det er drøvtyggermaven, som kan omsætte foder, som de en-mavede dyr ikke kan fordøje. Det er en fordel, som vi skal passe på med at fraskrive os for tidligt.

Og faktisk tyder det på, at vi i Danmark bliver nødt til at have flere græsmarker. Det stammer fra det europæiske vandrammedirektiv, som kan komme til at tvinge nogle landmænd til at omlægge korn- og majsmarker til brak eller græs. Græs er bedre til at optage gødning og forurener dermed det omkringliggende vandmiljø mindre.

Spørgsmålet er, om koen måske kan spille en relevant rolle her? Det samme gælder også, når vi taler jordreform og udtagning af lavbundsjorderne, som ofte også er de selvsamme jorder, der ligger ned til fjorde og hav.

Teknologiske løsninger

En teknologi, som måske vil betyde noget for koens fremtidige rolle, er bioraffinering af græs, som nu allerede er taget i brug enkelte steder som pilotprojekter. Det er allerede vist, at økologisk græsprotein er konkurrencedygtigt med fx økologisk soja, og et interview med professor Jan K. Schjørring i JA Aktuelt pointeres det, at der er meget at hente på udnytte ressourcerne bedre.

koen og dens produkter får svært ved at konkurrere med alternativerne i fremtiden – alternativer, som fx bliver produceret i fermenteringstanke under forhold, som ikke udleder metan, og med priser, som er på vej ned.

Jacob Neergaard,
fagkonsulent, JA

Med bioraffinering skiller vi fx græs ad i de enkelte bestanddele og bruger henholdsvis proteiner, fibrer og indholdsstoffer, hvor det giver bedst mening. I det regnskab vil der være en fiberfraktion, som ikke kan anvendes til grise- eller hønsefoder eller til menneskemad, men som er oplagt kvægfoder. Og overraskende nok har det vist sig, at fiberfraktionen er lige så godt foder som det friske græs. Det kan man kalde en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Naturpleje og afgræsning af marginaljorder

Køer – og får og geder – har i modsætning til grise og høns den mulighed, at de kan bruges til natur- og landskabspleje. Danske naturarealer vil gro til, hvis der ikke er afgræsning. Her vil koen have en rolle, som ikke bliver disruptet af fx fermenteringstanke.

Særligt i vores nabolande, hvor bjergsider og marginale jorder ikke lader sig dyrke, vil der være mange flere områder, som kan afgræsses med kvæg, får og geder under hensyntagen til biodiversitet og natur. Den form for kødproduktion vil ikke kunne levere de samme mængder, men giver trods alt et bidrag.

Dog diskuteres der meget i faglige kredse om kvaliteten af den naturpleje, der opnås, hvis der skal komme kød ud af det. Særligt taler mange aktører for, at kreaturerne skal lave helårsafgræsning for at få den bedste effekt i forhold til naturplejen og biodiversiteten. Det harmonerer ikke nødvendigvis godt med kødproduktion.

Den globale kontekst

En del steder i verden er det ikke muligt at opdyrke jorden på samme måde som i Danmark på grund af et anderledes klima og ringere jorder. Her er livsgrundlaget bygget op om drøvtyggere.

Disse steder må det antages, at fermenteringstanke er mindre relevante, og at de befolkninger stadig vil basere deres livsgrundlag på kvæg. Dog kan det få vidtrækkende økonomiske konsekvenser, hvis de er afhængige af at sælge kødet, hvis det skulle blive udkonkurreret. 

Meget tyder på, at koen bliver udfordret på grund af sin store metanudledning og den plads, dyret kræver. Men til trods for fremtidsscenarier, som det RethinkX fremsætter, er der altså en del argumenter for, at koen formentlig til en vis grad vil spille en rolle fremover også, og måske særligt i nogle egne af verden.