Forskere frikender Roundup

Pesticider Det er hårde tider for verdens mest brugte pesticid glyfosat, der bl.a. findes i Roundup. Kritikere mener, at stoffet er en trussel mod mennesker og miljø, og vil have stoffet forbudt. Men eksperter inden for sundhed, miljø og biodiversitet frikender stoffet for skadesvirkninger, hvis det bliver brugt korrekt.

Roundup glyfosat © Shutterstock
Nyhed

Glyfosat er verdens mest anvendte pesticid, og der bliver især brugt store mængder af det i landbruget i form af ukrudtsbekæmperen Roundup – men nu er stoffet under voldsomt pres fra flere forskellige aktører, der mener, at det ikke kun kan få brugt med ukrudt, men også er skadeligt for mennesker og miljø. Derfor kræver de, at glyfosat bliver forbudt i Danmark.

Debatten omkring glyfosat blussede for alvor op igen i begyndelsen af juli, hvor parlamentet i Østrig stemte for et lovforslag om et nationalt forbud mod brug af glyfosat, og dermed er Østrig det første land i EU, der indfører forbud mod brug af alle produkter, som indeholder stoffet.

Og i september fulgte Tyskland trop med en udmeldingen fra regeringen om, at de allerede nu vil begynde at udfase Roundup på vej mod et totalforbud i 2023.

I Danmark er brug af glyfosat imidlertid stadig tilladt, både i private haver, på offentlige arealer og i landbruget. Vi lægger os dermed op ad retningslinjerne fra EU, der i 2017 forlængede unionens godkendelse af glyfosat med fem år til 2022, og den danske Miljøstyrelse vurderer også, at det er sikkert at anvende glyfosat i Danmark uden risiko for at forurene grundvand og miljø.

Alligevel er der stor folkelig modstand mod Roundup, og et borgerforslag om at forbyde Roundup til privat brug og på offentlige arealer har i november nået 50.000 underskrifter og skal derfor behandles i Folketinget.

Underskriftindsamlingen har fået opbakning fra flere partier og organisationer, og i kølvandet på det har Miljøminister Lea Wermelin meldt ud, at regeringen nu vil arbejde for at forbyde brug af glyfosat i private haver. Men ønsket om forbud bygger ikke på faglighed, mener flere eksperter.

Frygt for kræft

En stor del af frygten for glyfosat stammer fra, at stoffet er mistænkt for at være kræftfremkaldende, efter undersøgelser har klassificeret stoffet som muligt kræftfremkaldende, og Roundup-producenten Bayer har tabt retssager om Roundup, hvor kræftramte personer er blevet tilkendt store erstatningssummer.

Men ifølge Nina Cedergren, professor i økotoksikologi ved Københavns Universitet, er der ingen data, der viser, at korrekt brug af glyfosat skader vores sundhed. Det er ifølge hende bekræftet af ekspertpaneler i EFSA (Det Europæiske Fødevare Agentur), ECHA (Det Europæiske Kemikalie Agentur), FAO (Food and Agricultural Organisation of the United nations) og af WHO (Verdenssundhedsorganisationen).

”Der har været en vurdering fra IARC (International Agency for research on cancer), hvor glyfosat blev kategoriseret som ’sandsynligvis kræftfremkaldende’. Den foreløbige konklusion på det sammendrag, som brugte data både fra glyfosat-studier og fra studier af Roundup-produkter indeholdende et stof, der hedder POEA (et stof, der bliver tilsat for at glyfosat bedre kan trænge ind i planten, red.), er, at det givetvis er POEA, som har indikeret kræftfremkaldende virkninger, men produkter med POEA er ikke tilladt til brug i Danmark,” forklarer hun.

Hun uddyber, at også selvom glyfosat skulle være kræftfremkaldende, vurderer WHO, at der ikke er nogen risiko ved korrekt brug, da de doseringer, vi bliver udsat for, ligger så langt under de doseringer, som muligvis giver kræft i dyreforsøg.

Det kan sammenlignes med, at vi i dagligdagen omgiver os med masser af andre kræftfremkaldende ting, fx sollys, bacon, savsmuld, stearinlysenes sod, tjærestoffer i kaffe og røgede fødevarer, men hvis vi begrænser vores eksponering er risikoen lav. På den måde er der forskel på, om noget udgør en fare eller en risiko.

Og Nina Cedergren fremhæver, at risikoen ved at anvende glyfosat er meget lav:

”Glyphosat er et af de bedst undersøgte og mindst giftige stoffer jeg kender til, og den almene borger udsættes for det i meget små mængder. Risikoen for skade er derfor meget lav. Vi omgiver os derimod i dagligdagen med langt større mængder af en lang række andre stoffer, som har en meget større giftighed. Risikoen for skade via kemikalier skal derfor findes andre steder end via glyphosat,” slår hun fast.

Hun understreger derfor, at et forbud mod glyfosat ikke vil have nogen effekt på danskernes sundhed – hverken et forbud mod privat brug eller anvendelse i landbruget – og fremhæver et eksempel:

”Der har været en bekymring med hensyn til landmændenes brug af glyfosat til nedvisning af bl.a. korn, men selvom de mængder, man har kunnet finde i korn efter høst, har ligget under de tilladte grænseværdier, er det ikke længere tilladt at sprøjte i korn til konsum. Det forbud er fremkommet for at komme konsumenterne i møde og ikke på baggrund af mistanke om giftighed,” forklarer hun.

Forbud er irrelevant for biodiversiteten

Et andet argument for at forbyde brug af glyfosat er hensynet til naturen. Men eftersom størstedelen af Roundup bliver brugt i landbruget, er snakken om et forbud ifølge biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs også irrelevant i forhold til at bekæmpe tilbagegangen af biodiversiteten i Danmark:

”Berøringen med den vilde natur, hvor de truede arter findes, er ganske lille, og derfor ligger Roundup langt nede på listen over trusler mod biodiversiteten,” fortæller Rasmus Ejrnæs.

Der ingen data, der viser, at korrekt brug af glyfosat skader vores sundhed.

Nina Cedergren,
professor i økotoksikologi, KU

Der skal i stedet fokuseres på andre forhold:

”Roundup er milevidt fra at være i samme trusselsklasse som fx habitattab ved landbrug og skovbrug eller næringsbelastning eller mangel på store græssende dyr i naturlige økosystemer eller afvanding og kystsikring. Det er generelt en udbredt misforståelse, at naturen skal gavnes ved, at vi ændrer måden at dyrke landbrug eller skovbrug på. For det er virkelig svært at gavne biodiversiteten i landbrug, skovbrug og havebrug – og det er jo heller ikke meningen,” forklarer han med henvisning til, at det er begrænset, hvor meget biodiversitet vi overhovedet kan skabe i landmændenes marker.

”Landbrugsarealer er disponeret til afgrødeproduktion og ikke til biodiversitet. En landmand må altså bekæmpe sit ukrudt, og det vil ske uanset om, han har Roundup at skyde med eller ej.”

Selvom et stop for brug af Roundup kan have en lille effekt i forhold til blomstring og frøsætning af vilde planter i småbiotoper, som grænser op til markerne, mener Rasmus Ejrnæs, at et forbud mod Roundup i landbruget også ligefrem kan have en negativ effekt på den biodiversitet, der måtte være i markerne:

”Pløjefri dyrkning, som er gavnlig for biodiversiteten på markerne, er vanskelig at praktisere uden muligheden for at nedvisne flerårigt rodukrudt med Roundup. Jeg ved ikke om, der er andre egnede ukrudtsmidler – hvis ikke, så vil et forbud kunne have en negativ effekt,” fortæller han.

Rasmus Ejrnæs mener heller ikke, at et forbud mod brug af Roundup og glyfosat i private haver er vigtig for biodiversiteten:

”De fleste truede arter befinder sig stort set aldrig i haver og parker, hvor man bruger Roundup. Derfor er det en beskeden, grænsende til ubetydelig, hjælp.”

Stort set ingen fund i grundvand

Fortalerne for et forbud mod brug af glyfosat argumenterer også med risikoen for, at stoffet siver ned og forurener vores grundvand og drikkevand. Men undersøgelser viser, at der stort set ikke findes glyfosat og nedbrydningsprodukter af stoffet i grundvandet, oplyser De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland, GEUS, der blandt andet fortager grundvandsovervågning.

Glyfosat og stoffets nedbrydningsprodukt AMPA indgår i analyseprogrammet i den landsdækkende grundvandsovervågning, og i 2018 blev der fundet AMPA i to indtag ud af 512 undersøgte indtag. Dermed placerer AMPA sig som nr. 28 på listen over hyppigst påviste pesticider. Der var ingen fund af glyphosat.

”I forhold til at Roundup/glyphosat anvendes bredt i hele landet, er det således sjældent, at vi kan konstatere fund i overvågningsprogrammet. Årsagen er formentlig, at glyfosat er et af de få pesticider, der binder til andet end det organiske materiale i jorden. Det betyder, at glyfosat også binder til jorden under pløjelaget, hvorfor transporten til grundvandet af den grund begrænses,” skriver GEUS til JA Aktuelt.

Og Nina Cedergren lægger også vægt på, at der stort set ikke er fund af glyfosat i grundvandet:

”Glyfosat er IKKE et af de midler man finder i grundvandet. På trods af, at det har været brugt intensivt i både jordbrug, på offentlige arealer og i haver siden midt 1970’erne, findes der glyfosat over grænseværdien i under 0,2 pct. af de over 14.000 analyser fra ca. 1000 grundvandsboringer, der er moniteret mellem 1990-2017,” fortæller hun.

Samtidig understreger hun, at grænseværdien for pesticider i grundvandet ikke er sat på baggrund af stoffers giftighed, men er fastsat langt lavere ud fra et princip om, at vi slet ikke vil kunne finde dem.

"Med andre ord er de enkelte fund over grænseværdien, der er, meget små og meget langt fra sundhedsskadelige niveauer," slår Nina Cedergren fast.