Farvel til ’først til mølle’ hos Landbrugsstyrelsen

Landbrug Hidtil har en støtteordning hos Landbrugsstyrelsen med bl.a. efterafgrøder baseret sig på ’først til mølle’- princippet. Det har lagt pres på planteavlskonsulenternes arbejde – men fra 2020 bliver ordningen lavet om, så pengene i stedet fordeles efter andre principper.

Efterafgrøder © Colourbox
Kort nyt

Når landmænd og planteavlskonsulenter tidligere har søgt om tilskud til at etablere efterafgrøder eller andre initiativer, som begrænser udledningen af kvælstof fra landbruget, er midlerne blevet uddelt efter ’først til mølle’-princippet.

Men det stopper i 2020, hvor ansøgningerne under ordningen i stedet prioriteres ud fra, hvor stor effekt efterafgrøderne har på de konkrete marker samt efter størrelsen på markerne. Det sker inden for hvert kystvandopland ud fra oplandets indsatsbehov og efter markens retention og størrelse, så de marker, hvor der er størst miljøeffekt, opprioriteres.

”Der har været et stærkt ønske fra erhvervet om, at vi vinker farvel til ’først til mølle’ i den målrettede regulering. Det har vi lyttet til, så ansøgninger fremover prioriteres ud fra, hvor meget de hjælper med at reducere kvælstofudledningen,” siger vicedirektør i Landbrugsstyrelsen Louise Piester ifølge en pressemeddelelse.

I en tidligere artikel her på jaaktuelt.dk har vi netop berettet om, at ’først til mølle’-princippet har givet planteavlskonsulenterne problemer med indberetninger til den målrettede efterafgrødeordning.

Finn Poulsen, konsulent hos SAGRO i Vestjylland, fortalte i artiklen fra oktober, at det er den værste ordning, han nogensinde har oplevet – det lægger et pres på konsulenterne, fordi der en begrænset pulje af støtte, som skal fordeles til landmændene:

”’Først til mølle’-princippet betyder, at dem, jeg har øverst i bunken, når jeg sidder klar på ansøgningsdagen, er sikre på at få, mens dem, som ligger nederst, ikke får. Er det en god måde at arbejde på, hvor alle hamstrer løs? For myndighederne og Landbrug & Fødevarer kan det måske se godt ud, at de får ordnet det på én dag, men hvad med det udførende led? Er det en ordentligt måde at arbejde med os?” spurgte han dengang.

Finn Poulsen fortalte videre, at han har følt sig særligt presset i forbindelse med ordningen, fordi han dagen inden indberetningsfristen er blevet kontaktet af kunder, som indirekte har givet udtryk for, at han måtte huske at tænke på dem, når han sad med bunken – for landmændene har nemlig også vidst, hvordan ordningen fungerede.

”Jeg håber, at myndighederne og Landbrug & Fødevarer vil tage det med i betragtningerne i kommende ordninger, så vi undgår ’først til mølle’-ordninger som den målrettede efterafgrødeordning”, sagde Finn Poulsen.

Og nu får Finn Poulsen altså sit ønske opfyldt: fra 2020 er ordningens ’først til mølle-’princip fortid. Det forventes, at ansøgningsrunden åbner i begyndelsen af februar næste år.

En anden ændring i ordningen bliver, at midlerne fremover kommer fra EU – nærmere bestemt Landdistriktsprogrammet. Det kan gøres, fordi målrettet regulering fra 2020 bidrager til at forbedre tilstanden i vandmiljøet. Det betyder samtidig, at der ikke længere er noget loft for, hvor meget støtte den enkelte landmand kan modtage til ordningen.

Ordningen opstod i forbindelse med den meget omtalte landbrugspakke i 2017 og skulle kompensere for, at landmændene måtte gøde mere, da efterafgrøder holder på næringsstofferne i jorden indtil næste afgrøde.