Annonce Banner Banner Banner

Tema: GMO

Etisk Råd: Reglerne for GMO skal ændres

GMO I en ny udtalelse anbefaler et stort flertal i Det Etiske Råd, at vi genovervejer reglerne for godkendelse af GMO, fordi det kan være med til at løse nogle af de store udfordringer, verden står overfor.

Tørke på mark

CRISPR-teknikken kan fx hjælpe med at udvikle afgrøder, som kan modstå tørke.

© Colourbox
Nyhed

”Meget er sket, siden de genmodificerede organismer gjorde deres indtog i Europa for over 30 år siden, og Det Etiske Råd mener, tiden er inde til en helt ny GMO-debat.”

Sådan indleder Det Etiske Råd en udtalelse fra slutningen af april i år. I udtalelsen skriver rådet, at de hidtidige argumenter mod genmodificerede organismer, GMO'er, ikke længere gælder for mange af de nye plantesorter, som bliver udviklet i dag.

Teknikkerne er blevet forbedret, og især har CRISPR-metoden, som blev udviklet i 2012, muliggjort, at man langt enklere, hurtigere og mere præcist kan ændre gener uden at indsætte genmateriale fra andre arter og fx tænde og slukke for gener. Desuden er der nu adgang til mere end 20 års forskning i risici som viser, at der ikke er videnskabelig evidens for, at GMO i sig selv er mere risikabel at anvende end konventionelle forædlingsteknikker. Og måske vigtigst af alt kan GMO’er hjælpe med at løse nogle af de store udfordringer, verden står over for.

Derfor konkluderer rådet, at det er etisk problematisk at afvise GMO-sorter, hvis de kan bidrage til at afbøde eller løse væsentlige problemer, og der ikke er gode argumenter for at afvise dem. På den måde bør GMO-teknikker være et redskab til at udvikle planter, og 15 ud af Det Etiske Råds 16 medlemmer anbefaler nu, at reglerne for godkendelse af GMO'er ændres, så de bliver mere tilgængelig.

Direktiv begrænser GMO

I dag er udvikling og brug af GMO’er imidlertid begrænset af krav fra EU, skriver Det Etiske Råd. EU’s såkaldte udsætningsdirektiv kræver, at alle genetisk modificerede organismer, hvor det genetiske materiale er blevet ændret på en måde, der ikke forekommer naturligt ved formering eller naturlig rekombination, skal gennem samme omfattende og kostbare godkendelsesprocedure, før de kan frigives til dyrkning i EU.

Blandt andet skal producenten foretage omfattende miljø- og sundhedsmæssige risikovurderinger. Det medfører, at det kun er de multinationale frøfirmaer, som har råd til at risikovurdere deres GMO’er, mens omkostningerne reelt afskærer forskere på universiteter og mindre virksomheder fra at søge godkendelse af deres planter i EU, skriver rådet.

De noterer sig, at der indtil 2017 kun er godkendt én enkelt afgrøde til dyrkning i EU. Det er en majssort (MON810), som er blevet dyrket på ca. 100.000 ha årligt i sydeuropæiske lande.

Nye sorter, som har fået ændret deres gener gennem bestråling eller kemisk behandling, er dog undtaget fra godkendelsesproceduren ved den såkaldte mutagenese-undtagelse i direktivet. Ifølge Det Etiske Råd er begrundelsen for undtagelsen, at de metoder er blevet brugt i en række anvendelser og gennem lang tid har vist sig sikre.

Men til det skriver rådet, at forskere har påpeget, at den type genetiske forandringer, man ville foretage, hvis man begyndte at bruge CRISPR til at anspore mutationer, er langt mere begrænsede og kontrollerede, og dermed er usikkerheden ved den metode langt mindre.

EU-domstolen blev bedt om at tage stilling til reguleringen af GMO i EU, og deres dom kom i juli 2018: Det er fortsat kun organismer, der er fremstillet ved hjælp af traditionelle mutagenese-teknikker, som er undtaget fra direktivets krav om sikkerhedsgodkendelse. Det Etiske Råd skriver, at domstolens begrundelse var, at ”udviklingen af disse nye teknikker/metoder gør det muligt at producere genetisk modificerede sorter i et tempo og i en størrelsesorden, der ikke står i forhold til dem, der følger af anvendelsen af traditionelle tilfældige mutagenesemetoder.”

I forlængelse af det tilslutter Det Etiske Råd sig nu forskerverdenen, der kræver lovgivningen ændret, så udgangspunktet for vurderingen af en GMO er, hvilke egenskaber den har fået tilført frem for, hvilken teknologi planten er blevet fremstillet med, skriver Det Etiske Råd.

”Et stort flertal af rådets medlemmer finder således, at ikke alle GMO’er bør forbydes alene pga. den proces, genteknologi, som er anvendt til at fremstille dem.

Det Etiske Råd

15 ud af rådets 16 medlemmer står bag anbefalingen, mens ét medlem af rådet mener, at det grundlæggende er etisk problematisk at anvende genteknologi til at ændre ved planter og derfor ikke støtter anbefalingen.

GMO kan hjælpe klimaet

GMO'er kan ifølge Det Etiske Råd fx være en vigtig spiller i forhold til at håndtere klimaudfordringer. I oktober 2018 kom the Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC, med en rapport om, hvad det vil kræve at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader over det præindustrielle niveau, som et det mål, verdens ledere satte med Paris-aftalen i 2015.

I udtalelsen skriver rådet, at det Ifølge IPCC-rapporten vil kræve omlægninger i anvendelsen af klodens landareal, så et meget mindre areal bruges til landbrugsproduktionen, fordi store arealer i stedet skal bruges til permanent plantedække som fx skov, der kan optage CO2 og dermed reducere mængden af kuldioxid i atmosfæren.

Samtidig med en drastisk reduktion af landbrugsarealet skal der skaffes mad til en hastigt voksende global befolkning, og tilmed udfordrer klimaforandringerne landbrugsproduktionen, fordi de fx fører til tørke og stigende havniveau, som oversvømmer landbrugsarealer.

En af løsningerne på, hvordan der kan produceres mere mad på mindre areal og i mere ekstremt vejr, er at udvikle planter, som er meget effektive og højtydende og kan give større udbytte, i højere grad binder CO2 i jordlaget, kan klare sig med mindre gødning eller pløjning, eller som kan tilpasse sig klimaforandringerne, fx ved at kunne håndtere meget store udsving i nedbør.

Den type planter vil måske kunne udvikles med traditionel forædling, men med CRISPR kan sorterne i mange tilfælde udvikles hurtigere og mere præcist, og det er nødvendigt i kampen for klimaet, skriver rådet:

”Det står klart, at hverken GMO eller nogen anden enkeltløsning vil være tilstrækkelig til at løse dette problem, men stadig mere taler for, at vi står i en situation, hvor der ikke er råd til at afvise noget tiltag, der kan bidrage til at forebygge eller begrænse følgevirkningerne af klimaforandringerne, med mindre der er gode grunde til at afvise disse tiltag. Rådet mener derfor, det er tid til en fornyet diskussion af GMO.”

GMO er ikke farligt

Det Etiske Råd hæfter sig også ved, at der ikke ser ud til at være risici forbundet med GMO'er, som mange ellers har frygtet. Da GMO’er blev introduceret i Europa for over 30 år siden, var mange bange for, at GMO-fødevarer fx ville være farlige at indtage, og at de ændrede planter ville sprede sig ukontrollabelt i naturen.

I løbet af de 30 år har flere ting imidlertid ændret sig, skriver rådet. I 2016 udkom en amerikansk gennemgang af al forskning fra 20 år med GMO, og den viste ifølge Det Etiske Råd, at de eksisterende GMO-planter hverken har vist sig at give helbredsskader hos de husdyr, der er blevet fodret med dem, eller de mennesker, som har spist dem.

Og andre store undersøgelser har vist det samme: Genetisk modifikation er ikke i sig selv mere risikabel atanvende end konventionelle forædlingsteknikker, slår rådet fast.

Dog tager rådet det forbehold, at risikovurderingerne er baseret på dyrkning af ganske få typer GMO’er, og der er ingen garanti for, at der ikke vil være risici forbundet med andre typer af GMO'er i fremtiden, fx i forhold til invasivitet, der afhænger af de egenskaber, der ændres ved planten.

Indtil nu findes næsten udelukkende ændrede egenskaber, der giver en fordel i det dyrkede økosystem, og de vil ikke klare sig godt uden for markerne. Men andre egenskaber som fx salt- eller tørketolerance kunne give en fordel i det fri og måske give planterne et øget spredningspotentiale, står der i udtalelsen.

”Et stort flertal af rådets medlemmer finder således, at ikke alle GMO’er bør forbydes alene pga. den proces, genteknologi, som er anvendt til at fremstille dem. Nogle typer af GMO er forenelige med såvel fravær af særlige risici, som bidrag til bæredygtighed og respekt for naturens egne processer. Sådanne GMO’er bør man ikke afvise, eller lægge hindringer i vejen for ved at stille krav til risikovurdering af dem, som ikke stilles til lignende nye sorter udviklet med traditionelle metoder,” skriver rådet i sin anbefaling.