Digitalisering og indberetninger presser konsulenter

Arbejdsmiljø Indberetninger og bureaukrati stjæler tid og fokus fra de spændende opgaver. Samtidig strømmer digitaliseringen ind over branchen og skaber nye muligheder for tekniske løsninger og miljøregulering – og stiller nye krav til konsulenterne.

Spirrende planter på foråsmark © Colourbox
Feature

Det er tidligt forår, og afgrøderne ude på markerne er så småt begyndt at vokse. For planteavlskonsulenter i landbruget er det begyndelsen på en ny sæson, hvor væksten i marken følges nøje. Men samtidig kommer en lang række af indberetningsfrister af landbrugsstøtte, gødningsregnskaber og andre regler, som kræver omhu og fokus.

Sådan er virkeligheden for rådgivere fra konsulenthuse og landboforeninger. Danske landmænd har typisk tilknyttet en eller flere konsulenter, som rådgiver om økonomi, planteavl, husdyr og jura.

Omkring planteavl er det typisk agronomer, som er uddannet i plantekundskab, gødning, jord, vand og pesticider. De er trænet i de naturvidenskabelige aspekter af dyrkning af jorden og kan rådgive landmændene om, hvordan de fx får optimal vækst af afgrøderne og bekæmper skadedyrsangreb.

Som planteavlskonsulent har man en kundeportefølje af landmænd, som man rådgiver. Rådgivningen består af en række ydelser, som ud over det faglige også udgøres af indberetninger af fx støtteansøgninger til landbrugsstyrelsen og andre myndigheder. Indberetningerne er en blanding af lovpligtige indberetninger som en del gødnings- og vandmiljøregulering og ansøgninger af puljer til miljø- og klimaprojekter mm.

”Først til mølle"-indberetninger er no-go

Indberetninger er en vigtigt del af ydelsen for kunden, men er samtidig den mindst interessante del af jobbet og også den, der kan skabe flest problemer for konsulenterne, fortæller Finn Poulsen, konsulent i SAGRO i Vestjylland.

Han fremhæver, at især den såkaldte målrettede efterafgrødeordning er meget problematisk. Ordningen opstod i forbindelse med den meget omtalte landbrugspakke i 2017 og skulle kompensere for, at landmændene måtte gøde mere, da efterafgrøder holder på næringsstofferne i jorden indtil næste afgrøde.

Er det en god måde at arbejde på, hvor alle hamstrer løs? For myndighederne og Landbrug & Fødevarer kan det måske se godt ud, at de får ordnet det på en dag, men hvad med det udførende led? Er det en ordentligt måde at arbejde med os?”

Finn Poulsen,
konsulent

Ordningen baserer sig på et ’først til mølle-princip’, hvor der en begrænset pulje af støtte, som skal fordeles til landmændene. Ifølge Finn Poulsen er den værste ordning, han nogensinde har oplevet.

”Først til mølle princippet betyder, at dem jeg har øverst i bunken, når jeg sidder klar på ansøgningsdagen, de er sikre på at få, mens dem, som ligger nederst, ikke får. Er det en god måde at arbejde på, hvor alle hamstrer løs? For myndighederne og Landbrug & Fødevarer kan det måske se godt ud, at de får ordnet det på en dag, men hvad med det udførende led? Er det en ordentligt måde at arbejde med os?”, spørger Finn Poulsen.

Han fortæller, at han endda har følt sig særligt presset i forbindelse med ordningen, hvor han dagen inden fristen er blevet kontaktet af kunder, som indirekte gav udtryk for, at han måtte huske at tænke på dem, når han sad med bunken – landmændene ved nemlig godt, hvordan ordningen fungerer, og det lægger pres på konsulenterne.

”Det er vigtigt, at vi husker de udøvende led i kommende ordninger, så vi ikke sætter landmænd og konsulenter i meget besværlige situationer eller med opgaver, som ikke rent praktisk vil hænge sammen. Jeg håber, at myndighederne og Landbrug & Fødevarer vil tage det med i betragtningerne i kommende ordninger, så vi undgår ’først til mølle’-ordninger, som den målrettede efterafgrødeordning”, siger Finn Poulsen.

Gråzoner i regler og indberetninger

Andre regler og ordninger skaber svære gråzoner, hvor de udøvende led stilles over for problematiske dilemmaer.

En typisk problemstilling er, at landmændene har udfyldt deres indberetninger forkert. Det kan fx være sprøjtejournaler, hvor reglerne er kompliceret og ændrer sig løbende. Her er der ofte fejl, så der fx er angivet ulovlige mængder eller midler på indberetningen.

Der står en situation, hvor konsulenten som revisor ikke må indberette ulovligheder til myndighederne, men samtidig også skal videreangive de korrekte oplysninger fra landmanden.  

”Her kan man godt føle sig klemt af kundernes behov og regler. Det er en mærkelig gråzone, hvor man kunne få det indtryk, at alle godt ved, hvordan det er, men ingen taler om det”, fortæller Finn Poulsen.

Indberetning og spildtid

Annemette Pagter, som er konsulent i LMO i Østjylland, fremhæver også den målrettede efterafgrødeordning som besværlig, men hun lægger vægt på, at hun generelt oplever pres i forhold til it-indberetninger.

Det er en mærkelig gråzone, hvor man kunne få det indtryk, at alle godt ved, hvordan det er, men ingen taler om det.

Finn Poulsen,
konsulent

Indberetningerne til myndigheder ligger ved faste frister, og det især er i foråret, der er pres på, fordi der i marts og april er frister for gødningsregnskaber og EU landbrugsstøtteansøgninger. For hver kunde skal der indberettes udfyldte regnskaber, hvor tastefejl kan føre til overtrædelse af miljølovgivning og eventuelt bøder og træk i støtten.

”Det er svært at planlægge indberetninger, fordi der indimellem opstår it-udfordringer og nedbrud, som medfører spildtid. Det er en stressfaktor, som er svær at tage højde, når man skal få det til at passe med markbesøg og møder,” fortæller Annemette Pagter.

Konsulentansvar og nye behov fra kunderne

Dét, som konsulenterne virkeligt brænder for, er den faglige rådgivning. Den ændrer sig imidlertid, så det kan svært at leve op ansvaret som rådgiver. Det lægger pres for at være omstillingsparat, så man hele tiden kan holde sig fagligt skarp og følge med udviklingen.

Helle Bundgaard Elander, som er planteavlskonsulent hos Centrovice, fremhæver, at hun ser det som en udfordring at følge med kundernes behov. Derfor overvejer hun løbende, hvilke opgaver hun kan byde ind med. Landmændene bliver dygtige til mange ting selv, så det bliver den meget nørdede rådgivning, som de efterspørger.

Annemette Pagter fortæller også, at kunderne kan være krævende, og at det særligt kan gå hårdt ud over nye faget. Hun konstaterer også, at der er en vis plads til at tilpasse sin kundeportefølje til sine styrker, men konsulentansvaret kan slide i længden – konsulenterne skal hele tiden være skarp i deres anbefalinger, fordi de kan holdes erstatningsansvarlige, hvis de giver rådgivning, som medfører væsentlige tab.

”Det forpligter, og derfor skal man sørge for, at man i længden kan leve op til kravene. Og samtidigt skal man tænke i, at de samme ydelser skal tænkes ind i mersalg til virksomheden. I branchen er det en løbende opgave at finde mersalg og særligt, hvis det er dårlige økonomiske tider. Så kan man føle sig presset på at udfakturere flere ydelser, og det er ikke altid lige let at finde nogle relevante,” fortæller Helle Bundgaard Elander.

konsulentansvaret kan slide i længden – konsulenterne skal hele tiden være skarp i deres anbefalinger, fordi de kan holdes erstatningsansvarlige, hvis de giver rådgivning, som medfører væsentlige tab.

Desuden sætter digitalisering og sociale medier som fx Facebook også sit tydelige præg på rådgivningen gennem vidensdeling, som foregår på nye måder og langt hurtigere end tidligere.

”Der foregår en udvikling lige nu, som er svært at følge med i. Tidligere gik der er stykke tid fra observationer i marken til, at der blev skrevet om det i medier og blade. Nu kan observationer, vidensdeling og sparring ske nærmest med det samme”, forklarer Finn Poulsen.

Digitalisering og sociale medier måske ligefrem ’disrupter’ dele af erhvervet, da landmændene bliver bedre til selv at opsøge rådgivningen og kan bruge det til at stille større krav.

”Landmændene er blevet gode til at benytte de sociale medier, hvor de udveksler erfaringer, analyser og rådgivning med hinanden. Der foregår en masse debat, hvor man lynhurtig kan få sparring på et konkret problem i marken, som andre også har oplevet. De kan fx også bruges til at sammenligne rådgivningen fra forskellige konsulenter,” siger Finn Poulsen.

Det kan også være med til udviske grænserne mellem at være på arbejde og have fri, når de faglige diskussioner sniger sig ind på Facebook og andre apps.

Digitalisering og indberetninger vil fortsat være en svær størrelse at håndtere for konsulenterne fremover, og ingen ved, hvordan områderne og presset på konsulenterne udvikler sig – men én ting er sikkert: afgrøderne vokser løs igen på marken til næste år, og så skal konsulenterne på den igen.