Det biobaserede samfund rykker nærmere

Biomasse Jan K. Schjørring, der er professor ved Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, fortæller JA Aktuelt om resultater og erfaringer fra det femårige forskningsprojekt Biovalue.

Raffinering af biomasse

Raffinering af grøn og gul biomasse (Kilde: Jan K. Schjørring).

© Kilde: Jan K. Schjørring
Feature

Det biobaserede samfund er ikke en ny tanke. Det har været undervejs længe - men hvad er det egentlig, og hvordan vil det kunne fungere? Dét bliver vi løbende klogere på.

I det netop afsluttede Biovalue-projekt med både DTU, KU, AU, AAU og flere store virksomheder, bl.a. ROCKWOOL, Haldor Topsøe, Novozymes og Arla, blev brugen af forskellige typer biomasse undersøgt.

Fokus lå på at skabe værdi af forskellige typer biomasse som fx grøn biomasse (græs og kløver) og gul biomasse (halm).

"Med forskellige teknologier kan vi omsætte biomasse til en række produkter. Vi kan fx udvinde protein fra frisk græs, mens fiberfraktionen bruges til kvægfoder, og restvæsken går til biogas. Det handler om at skille biomasserne ad og bruge de enkelte bestanddele der, hvor det giver bedst mening. Afbrænding er den dårligste brug af de fleste biomasser - de vil have meget større værdi som foder eller til andre formål," siger Jan K. Schjørring.

Der arbejdes ud fra en værdipyramide, hvor højværdiprodukter som kosttilskud og medicin ligger i toppen, mens fødevarer kommer efter, dernæst kemikalier, isolering og byggematerialerog så bioenergi eller afbrænding i bunden.

Jo højere op ad pyramidens trin, det er muligt at raffinere biomassen, des større værdi har det. Omvendt er det som regel også sværere, og udbyttet er mindre.

"Det er faktisk op mod 15 pct. af de fossile ressourcer, som bliver brugt til at fremstille forskellige former for kemikalier, plast og materialer. En samfundsmæssig omstilling væk fra olie, kul og gas handler altså ikke kun om energi, men også om de råstoffer, som er grundstenen i mange forskellige produkter. Det er noget af det, som motiverede de forskellige firmaer til at indgå i projektet," fortæller Jan K. Schjørring og uddyber:

"For en virksomhed som Haldor Topsøe, der producerer forskellige kemikalier til industrien, kan biomasse faktisk i nogle tilfælde være et mere egnet råstof end de fossile ressourcer. For dem kan bioraffinering være et potentielt vækstområde."

Er der et nyt 'valle-eventyr' på vej?

Raffinering af biomasse som koncept er lykkedes med stor økonomisk gevinst i andre sektorer. Et godt eksempel er udvinding af protein af vallen fra osteproduktion, som Arla sælger til brug i forskellige kosttilskud.

"Vi har endnu ikke fundet eller afklaret, hvad der skal være den grønne og gule biomasses svar på 'valle-eventyret', men flere af delprojekterne fra Biovalue bliver mere og mere lovende. Særligt er det proteinudvinding fra græs, produktion af aminosyren lysin fra C5-sukkeret xylose og lignin til bindemiddel i isolering, som bl.a. ROCKWOOL har været involveret i."

Jan K. Schjørring
Jan K. Schjørring

"Der er dog flere forskellige barrierer og en tvivl om, hvor modne de forskellige teknologier er. Det ligger dog klart nu ifølge de økonomiske beregninger, at business casen for økologisk protein udvundet af græs til dyrefoder er konkurrencedygtigt med økologisk importeret soja," forklarer Jan K. Schjørring.

Så langt så godt. Men for at fx bioraffinering af græs skal slå an, er der meget, som tyder på, at der skal oparbejdes mere erfaring med håndtering og logistik. Det er noget andet at høste tonsvis af frisk græs gennem året end én gang årligt at høste korn tørret til modenhed.

Det er derfor afgørende, at bioraffineringsanlæg placeres strategisk smart, så transport og håndtering går op i en højere enhed.

"Man kan argumentere for, at bioraffinering stiller os over for biologiske/tekniske problemer, men også logistiske og organisatoriske udfordringer skal løses, hvis det skal hænge økonomisk sammen," påpeger Jan K. Schjørring.

På den anden side tyder meget på, at mange områder omkring fx Limfjorden ikke har andre alternativer, hvis de skal fortsætte med landbrugsdrift.

Den såkaldte målrettede regulering, som skal sørge for, at de danske marine områder opnår 'god økologisk tilstand', pålægger landbruget at reducere udledninger af kvælstof fra de nuværende ca. 60.000 ton N om året til ca. 42.000 ton N om året gradvist frem mod 2027.

Der er flere vandoplande, som kan blive påtvunget braklægning eller at dyrke græs, da flerårige græsmarker har en meget begrænset kvælstofudvaskning ift. korn, raps og majs. Her vil bioraffinering af græsset kunne bidrage til økonomien.

Landbruget leverer materialer, kemikalier, fødevarer og energi

Ifølge Jan K. Schjørring er bioraffinering en løsning på et miljøproblem, men også en mulighed for, at landbruget bindes tættere sammen med samfundet ved at være leverandør af ikke blot fødevarer og til dels energi, men også biomasse til produktion af materialer og kemikalier.

Det er en anden type produktion, hvor fokus i mindre grad ligger alene på udbyttet af korn pr. ha,  men i stedet på den totale mængde tørstof pr. ha.

Vi har endnu ikke fundet eller afklaret, hvad der skal være den grønne og gule biomasses svar på 'valle-eventyret', men flere af delprojekterne fra Biovalue bliver mere og mere lovende.

Jan K. Schjørring

Bioraffinering åbner for nye sædskifter, da det kan give bedre mening at dyrke mere græs eller halmrige kornsorter, der høstes grønne, således at det bliver muligt at dyrke en ekstra afgrøde pr. vækstsæson. De nye sædskifter vil levere meget større mængder biomasse til bioraffinering, fordi en større del af vækstsæsonen udnyttes.

Raffinering af biomasse er ikke i mål endnu, men det er tydeligt, at det vil bibringe store forbedringer for miljøet samt levere lokalt produceret protein og andre produkter, som vil kunne understøtte omstilling væk fra fossile ressourcer. Det er alt sammen ting, som er i høj efterspørgsel.