Derfor giver det mening at bruge mere træ i byggeriet – også i Danmark

Klima Ved at erstatte beton med træ i de bærende konstruktioner i byggeriet, kan klimabelastningen fra byggematerialerne reduceres med ca. 50 procent, skriver Emil Engelund Thybring, som er adjunkt ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på KU. Den danske byggebranche har dog ikke fået øjnene op for den store CO2-besparer endnu, ligesom de har i vores nabolande.

Byggeri beton

Emil Engelund Thybring fra IGN mener, at træ som byggemateriale spiller en vigtig roll ei at bremse klimaforandringerne.

© Colourbox
Fagligt synspunkt


Sætternissen havde været på spil i indlægget her, der er udkommet med JA Aktuelt december 2019: i manchetten stod der ‘Ved at erstatte beton med stål i de bærende konstruktioner i byggeriet ...’ Det er naturligvis ikke korrekt. Som det fremgår af teksten herunder, er det træ, som skal erstatte beton i byggeriet. Fejlen er nu rettet.

Menneskets aftryk på Jordens klima bliver mere og mere markant, som tiden går. For ikke at ødelægge fremtidige generationers livsvilkår er vi nødt til at mindske vores klimapåvirkning.

Det er en enorm udfordring, for hver eneste gang, vi producerer nye ting, belastes klimaet uanset, om produktet er vindmøller, biler, mobiltelefoner eller bygninger.

Vi kan mindske belastningen ved at bremse vores forbrug. Samtidig skal vi dog sikre husly, føde og anstændige livsvilkår for den stadigt voksende befolkning på Jorden, hvoraf en større og større andel bosætter sig i storbyer.

For at løse denne udfordring kræver det, at vi finder måder at skabe produkter på med mindst muligt klimaaftryk. En af de sektorer i samfundet, der belaster klimaet mest, er byggebranchen. Heldigvis findes der allerede i dag en måde at mindske branchens belastning markant: øget brug af træ.

Overdreven brug af beton belaster klimaet

Byggebranchen er uden sammenligning den største forbruger af materialer i samfundet. I Danmark og på verdensplan sluger byggeri næsten halvdelen af den mængde råstoffer, som udvindes fra naturen (WU Vienna 2019UNEP 2016).

Derudover står bygninger for 39 procent af vores samlede CO2-udledninger, hvoraf cirka en tredjedel af disse stammer fra produktionen af byggematerialer (International Energy Agency and the United Nations Environment Programme 2018). Byggebranchen har altså et markant aftryk på klimaet.

Det mest anvendte byggemateriale i Danmark og resten af verden er beton, som bruges overalt til at bygge huse, broer, veje og tunneller. Beton er et fantastisk byggemateriale til mange formål, men har den ulempe ift. klimaet at produktionen af cement til beton udleder store mængder CO2.

Disse udledninger stammer både fra energi til opvarmning og som resultat af kemiske reaktioner ved produktionen af cement. På verdensplan står cementproduktion for omkring 8 procent af menneskehedens samlede CO2-udledninger (Robbie M. Andrews 2018). Dertil kommer CO2-udledninger fra udvinding og transport af de andre råstoffer, der indgår i den færdige beton.

…og medfører knaphed på vores råstoffer

Beton består nemlig hovedsagligt af store mængder sand og grus, som hentes op fra undergrunden, i Danmark primært på land. Den massive brug af beton i byggeriet verden over har dog skabt knaphed på sand og grus (Nature 2019). Det gælder også i Danmark, hvor betonbyggeriet har været dominerende siden 1960'erne (debatindlæg i Information 2019).

Således øges indvindingen på land af råstofferne til beton år for år i et tempo, hvor de nuværende danske råstofkilder forventes at løbe tør inden for de næste 8-37 år (Videncenter for Jordforurening 2013) med hovedstadsområdet og Region Sjælland som de første steder, der rammes.

Den danske byggebranche efterlyser derfor en langsigtet strategi for indvindingen af danske råstoffer, som både tager hensyn til miljø og naboer, men samtidig opfylder samfundets behov for råstoffer (indlæg på Altinget Miljø 2019). En sådan strategi løser dog ikke det grundlæggende problem, at sand og grus, vi henter fra undergrunden, ikke kommer igen, når det først er udvundet.

Belastningen af klimaet og miljøet ved den massive brug af beton viser, hvor stor en udfordring det er at opfylde nulevende menneskers behov uden samtidig at ødelægge fremtidige generationers livsvilkår og deres muligheder for at opfylde de selvsamme behov. Byggebranchens markante belastning gør den samtidig til en nøglesektor at få gjort mere bæredygtig for at mindske Danmarks samlede aftryk på klima og miljø.

Moderne byggematerialer hentes i skoven

Heldigvis findes en del af løsningen allerede i form af et råstof, der er helt ude i skoven – bogstaveligt talt. Træ er et af de ældste byggematerialer, vi kender. Samtidig er det tidens mest moderne byggemateriale, i hvert fald i udlandet.

Således boomer træbyggeri i Sverige og Norge, og i storbyer som London, Vancouver, Paris og Wien skyder enorme højhuse op med træ som det bærende materiale. Denne udvikling er båret af nye måder at bygge med træ på, men har samtidig en række fordele for klimaet og miljøet sammenlignet med traditionelt betonbyggeri.

Træ kommer fra skoven, og materialet dannes, når de levende træer vokser. Det sker ved, at træerne bruger sollys og vand til at snuppe kulstoffet fra luftens CO2 og omdanne det til plantemateriale, mens de frigiver ilt til luften.

Resultatet er, at skovene hvert år hiver enorme mængder CO2 ud af atmosfæren, der primært lagres i træmaterialet. Når vi anvender træ til byggemateriale, lagrer vi dermed kulstof i bygningerne og holder CO2 ude af atmosfæren.

Så længe træet ikke rådner eller afbrændes, er kulstoffet lagret i bygningerne. Selv når en bygning skal rives ned, kan noget af træet genbruges til nye træprodukter, fx spånplader, og dermed kan træet fortsætte med at lagre kulstof endnu længere ud i fremtiden. 

Træ kan mindske byggeriets klimabelastning

Selvom det lyder smart at lade skovene suge CO2 ud at atmosfæren, og bagefter gemme kulstoffet væk i vores bygninger, er kulstoflagringen i træprodukter ikke den vigtigste effekt på klimaet.

Den største positive effekt af brugen af træ som byggemateriale er, når træet anvendes som erstatning for klimatunge byggematerialer som beton, stål og mineraluld. Ved at spare på disse materialer undgår vi en stor del af de CO2-udledninger, der ellers ville være kommet fra produktionen af dem.

Effekten af denne erstatning (substitution) af klimatunge materialer vejer tungere end effekten fra kulstoflagring i træprodukterne (Roger Sathre, Jennifer O’Connor 2010). Faktisk tæller kulstoflagring i træprodukter slet ikke med, når bygningers klimabelastning beregnes ved brug af livscyklusanalyser, der ser på CO2-udledninger i hele bygningens levetid fra råstofudvinding til nedrivning.

Alligevel viser resultaterne, at klimabelastningen fra opførelsen af fleretageshuse som fx lejlighedskomplekser kan omtrent halveres, hvis de bærende konstruktioner laves af træ i stedet for beton (SBi- rapport 2017).

Det vil sige, at selv hvis træprodukterne brændes af efter nedrivning af et træbyggeri, vil klimabelastningen fra opførelse og nedrivning kun være halvt så stor som for et tilsvarende betonbyggeri. Dertil kommer den yderligere gevinst ved at have gemt kulstof væk i bygningens levetid og dermed holdt CO2 ude af atmosfæren, som altså ikke tæller med i beregningerne.

…uden at vi ødelægger fremtidige generationers muligheder

Træbyggeri kan også afhjælpe en del af byggebranchens store udfordring med knaphed på råstoffer som sand og grus. Ved at begrænse brugen af beton til de bygningsdele, hvor det er det mest hensigtsmæssige materiale, fx fundamenter, mindsker vi også presset på råstofkilderne til sand og grus, så de kan holde længere ud i fremtiden.

Omvendt har brugen af skoven som råstofkilde den fordel i modsætning til grusgrave, at skovene ikke tømmes for træ, hvis de ellers forvaltes bæredygtigt. Det indebærer blandt andet, at der ikke tages mere træ ud af skovene, end den årligt kan producere, samt at fældede træer erstattes af nye ved genplantning eller såning.

På den måde løber vi aldrig tør for træ, og fremtidige generationer får samme muligheder for at anvende skovens ressourcer som os. Denne måde at forvalte skovene på har medført, at mængden af træ i skovene øges over tid, både i Danmark (Skovstatistik 2018) og generelt i Europa (Forest Europe 2015) samtidig med, at der løbende tages træ ud af skovene.

Dansk byggeri halter bagefter

Fordelene ved træbyggeri er for længst gået op for byggebranchen i udlandet. Imens halter den danske byggebranche bagefter, hvilket givetvis skyldes en blanding af konservativ byggetradition, manglende erfaring med træbyggeri i branchen samt et utilstrækkeligt fokus på træbyggeri på danske ingeniøruddannelser (indlæg i Ingeniøren 2019).

Det er ærgerligt i en tid, hvor det moderne træbyggeri er inde i en rivende udvikling på globalt plan, og hvor byggebranchen i vores nabolande opbygger værdifuld know-how om moderne træbyggeri. Heldigvis betyder det også, at vi ikke skal rejse langt for at hente erfaringer og viden om, hvordan vi på fornuftig vis kan erstatte klimatunge byggematerialer med træ.

Den danske byggebranches markante aftryk på klima og miljø gør den til en vigtig sektor at få gjort mere bæredygtig. Naturligvis kræver det en bred pallette af tiltag på tværs af branchen, såsom mere genbrug og mindre byggeaffald. Samtidig står det klart, at en øget brug af træ fra bæredygtigt skovbrug som erstatning for klimatunge byggematerialer er en oplagt og vigtig del af løsningen.