De rigtige planter øger værdien af LAR

Planter En ny anvisning til plantevalget i LAR-bede peger på den positive betydning for ekstensiv drift, biodiversitet og rekreative oplevelser.

Vejbed kloak

Borgerne i de udvalgte gader med LAR-vejbede i Odense kan også selv deltage i projektet.

© Marianne Tinggaard
Feature

Hørdumsgade midt i Odense er det fysiske mødested, når landskabsarkitekt Lærke Kit Sangill vil vise et af resultaterne af projektet ”LAR optimering af driftsøkonomi, biodiversitet og rekreativ merværdi via plantevalg i vejbede”. Hele vejen op og ned ad gaden er der bede langs kantstenen - de fleste beplantet med stauder og prydgræsser, men i det tidlige forår er det løgvæksterne, der tiltrækker sig opmærksomheden. Nogle steder er bedene allerede grønne, fordi de er tilsået i stedet for udplantet, smukke natursten bryder overgangen til belægningerne, og i to forhaver står der skilte, som fortæller, at ejeren har etableret sit eget regnbed i haven til opsamling af regnvand fra taget.

Fra tese til test

Lærke Kit Sangill fortæller både stolt og entusiastisk om projektet før, under og efter besigtigelsen: Plantevalget i vejbede kræver faglig indsigt i etablering af grønne løsninger. Er den til stede, kan LAR-bedene være en brik i at skabe en ny grøn infrastruktur i byerne og understøtte bedre miljø for byens mennesker og dyreliv.

"Jeg har set mange projekter om regnvandshåndtering og klimatilpasning, der fokuserede på den grå og tekniske del, og som helt oplagt manglede opmærksomhed - og viden - om den grønne del. Vi ved imidlertid en masse, hvis vi vælger at lade forskellige fagområder samarbejde. Vi skal sikre, at de tekniske løsninger også virker som grønne biotoper med en god funktionalitet," forklarer hun og uddyber:

"Planterne er et vigtigt element i et LARanlæg, men der har hidtil været stor usikkerhed om plantevalget og driftsøkonomien. Allerede i min studietid fik jeg øje på denne problemstilling, og den har sådan set været den røde tråd i både studiejob, speciale og bagefter i mit arbejde. Nøgleordene er lokal afledning af regnvand (LAR), tværfagligt samarbejde og formidling."

Lærke Kit Sangill
Landskabsarkitekt Lærke Kit Sangill fortæller glad og gerne om plantevalgets betydning for vejbedenes succes som velfungerende grønne løsninger.
© Claus Boesen

"Siden 2015 har jeg været ansat hos VandCenter Syd i Odense, og her fik jeg underbygget min tese om, at der er behov for mere viden om plantevalget - og jeg fik mulighed for at eksperimentere med brugen af de grønne elementer og på den måde indsamle ny viden. Sammen med to forskere fra Københavns Universitet, Mona C. Bjørn fra Institut for Plante og Miljøvidenskab og Andy G. Howe fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, udarbejdede vi en projektbeskrivelse og søgte forskningsmidler til et toårigt projekt med HOFOR, Aarhus Vand, VandCenter Syd og de tilknyttede kommuner København, Brøndby, Aarhus og Odense samt KU som partnere," fortæller Lærke Kit Sangill.

"Vi ville forsøge at svare på en række spørgsmål om plantevalget til LAR-anlæg og først og fremmest: Hvilke plantearter egner sig til at vokse i miljøer med forurenet og skiftende vandstand? Hvordan undgår man store driftsomkostninger til anlægget? Hvilke andre merværdier kan anlægget tilbyde og hvordan?"

"Projektet blev afsluttet i december sidste år, og i februar i år materialiserede vores resultater sig i rapporten ”Forskningsbaseret anvisning i plantevalg, etablering og drift af LAR-vejbede”. Det bliver spændende at videreformidle vores erfaringer til andre kommuner og forsyninger, hvor klimatilpasningsprojekter også kan være en udfordring," siger hun.

Projektets tre ben

I kort form går den nye anvisning ud på, at et godt plantevalg skaber grobund for ekstensiv drift og velfungerende grønne anlæg, for biodiversitet og for borgeroplevelser. De tre elementer giver både synergi og gode projekter, når den faglige viden tænkes med hele vejen rundt.

I projektet har forskerne undersøgt plantevalgets  rolle i forhold til de tre 'ben' og konkluderet, at:

  • Robuste beplantninger kan driftes ekstensivt og danne grundlag for teknisk velfungerende løsninger. 
  • Vejbede har potentiale til at understøtte biodiversiteten og kan derfor tænkes ind i arbejdet med at forbedre bynaturen og skabe mere bæredygtige byer.
  • Borgerne vil sætte mere pris på velfungerende  beplantninger.

"Igennem to år har vi registreret og indsamlet konkret viden om, at valget af planter skal tilpasses jordens sammensætning, at en god etablering skal tage hensyn til de fugtforhold, der findes i bedet, og at der skal skabes variation. Vi har fået evidens for, at de små grønne klatter har stor betydning for den lokale biodiversitet. Og vi har gennem interview og spørgeskemaer fået mere viden om, hvad der betyder noget for borgerne - det er blomstring, farver og naturpræget, som fremhæves, men det 'vilde' skal have et urbant præg," forklarer Lærke Kit Sangill.

Vejbed
Eksperimentet med udsåning af frø i vejbede frem for plantning af stauder og løgplanter var en grøn succes fra forår til efterår.
© Marianne Tinggaard

"Vi har oplevet, at formidlingen af vejbedene kan være en vigtig nøgle til at give borgerne en bedre forståelse af biodiversiteten - og af det grønne i det hele taget," forklarer Lærke Kit Sangill og tilføjer:

"Mit eget hjertebarn i arbejdet har været at fastholde fokus på viden og tekniske løsninger, men når det så er sagt, mener jeg, at de tre ben i projektet er af lige stor betydning. Mona, Andy og jeg vil dog gerne fremhæve nogle særlige pointer."

Variation i det enkelte bed

For at skabe robuste bede såvel som for at undgå ensretning af plantningerne over hele Danmark er variation i plantevalget af stor betydning. Et bed med få arter er ikke så robust som et bed, der er etableret med flere arter.

Der vil derfor være større risiko for, at bedet ikke etablerer sig ordentligt, og det får betydning for bedets tekniske funktion som nedsivnings- og renseelement, for det æstetiske udtryk og i forhold til driften, når beplantningen ikke lykkes ordentligt. Lærke Kit Sangill mener, at det her er vigtigt, hvordan driftsplanerne kommunikeres ud til de grønne anlægsgartnere, hvis kompetencer i højere grad skal påskønnes.

Beplantning til LAR-vejbede skal vælges ud fra bedets konkrete forhold mht. jord- og fugtforhold. Dette er et grundvilkår for etablering af beplantninger, men glemmes ofte i sammenhæng med LAR. Ikke to bede er ens, og en planteliste er derfor ikke optimal. Der er således brug for en større forståelse for forholdene i LAR-anlæg i den grønne branche, så det kan lykkes at etablere velfungerende, smukke og driftsøkonomiske LAR-anlæg.

En styrket bynatur

Man kan styrke den biologiske mangfoldighed i byerne gennem et bevidst valg af planter i vejbedene, og det er vigtigt, at etableringen ikke kun skaber en æstetisk oplevelse for borgerne, men også styrker byens fauna. Beplantningen er mere end pynt.

"Vores forsøg har vist, at det er muligt at styrke det lokale insektliv gennem valget af planter i LAR-vejbedene. Det er rigtig spændende, da så små bede nemt kunne fejes af bordet som ligegyldige tiltag i en grøn by som Odense," siger Lærke Kit Sangill, der sammen med sine medforfattere mener, at det kunne være en fordel at registrere og målrette plantevalget efter den lokale faunas behov:

"Vi ser i dag mange bredspektrede blandinger fra frøfirmaer for at understøtte biodiversitet. Men meget rammer ved siden af, og ikke alle frø kan etablere sig alle steder."

Vores forsøg har vist, at det er muligt at styrke det lokale insektliv gennem valget af planter i LAR-vejbedene

Lærke Kit Sangill

"I udvalgte bede eksperimenterede vi med udsåning af specifikke frø efter jord- og fugtforholdene, og det var en stor succes. De klarede sig fantastisk, selv hen over den tørre sommer sidste år, og de står grønne fra det tidlige forår til hen i det sene efterår. Udsåningsbedene er spændende, fordi de understøtter flere insekter end de plantede bede, og de er billigere at etablere," siger Lærke Kit Sangill.

Desuden kan bedene bygges op med strukturer, der understøtter faunaen i form af fx dødt ved og jordbunker, og hvis man bliver mere bevidst om disse muligheder, kan der ske en større  samtænkning af indsatser for biodiversitet og klimatiltag.

"Vi ved, at blomster påvirker mennesker, og spørgeskemaerne viste, at mange hellere vil se vinterstandere end et helt nedklippet bed. Der kan derfor arbejdes med planter med lang blomstring, med indplantning af større blomstrende arter, der skaber struktur, og med farver i bedet. Frøstanderne giver borgerne en følelse af større trafiksikkerhed om vinteren samtidig med, at udtrykket bliver mindre kedeligt og goldt. Der behøver altså ikke at være en stor kontrast mellem æstetik og etablering af bynatur," konstaterer Lærke Kit Sangill, som glæder sig til at se denne sommers blomstrende vej-bede i det centrale Odense.