Tema: GMO

CRISPR-teknologi kan halvere pesticidforbrug til kartofler

GMO Op mod hver anden sprøjtning mod svampesygdomme i kartofler kan formentlig undgås ved at bruge den CRISPR til at gøre kartoflerne resistente mod skimmel.

Kartoffelmark © Colourbox
Kort nyt

Skimmelsvamp og kartoffelbladplet er alvorlige problemer for kartofler: Kartoffeldyrkning optager omkring to procent af det danske landbrugsareal – men alligevel står kartoffelproduktionen for 20 procent af landbrugets samlede pesticidforbrug.

Derfor vil projekt KRISPS, som er et partnerskab mellem kartoffelmelsvirksomheden KMC, Aalborg Universitet og Københavns Universitet undersøge, om de ved hjælp af genteknologien CRISPR kan udvikle en kartoffelsort, som er modstandsdygtig over for skimmelsvamp og bladpletsvamp.

”Ved hjælp af CRISPR-teknologien kan vi klippe meget præcist i DNA’et. Herefter går plantens naturlige system i gang med at reparere DNA-strengen. DNA’et vil naturligt samle sig, indtil der opstår en mutation – og mutationen er dér, hvor vi klipper”, forklarer projektleder Ole Bandsholm Sørensen, som er forsknings- og udviklingsdirektør i KMC ifølge Miljø- og Fødevareministeriet.

”På den måde kan vi øge modstandsdygtigheden hos kartofler på samme måde, som vi vaccinerer mennesker mod sygdomme. Vi ændrer simpelthen kartoflens immunforsvar, så den bliver resistent over for sygdomsangreb,” siger han.

Hvis det lykkes for projektet at nå målet, kan resultatet være et halveret forbrug af pesticider i kartoffelmarkerne.

Men det er ikke neste fordel ved den potentielle nye skimmelresistente kartoffelsort. Den vil også give økonomisk gevinst til kartoffelproducenterne.

”En halvering af pesticidforbruget vil spare kartoffelproducenterne for mange arbejdstimer og udgifter til svampedræbende midler. Den nye kartoffelsort vil desuden have en bedre holdbarhed under lagring, uden at det vil gå ud over kvaliteten,” forklarer Ole Bandsholm Sørensen.

Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram GUDP støtter udviklingsarbejdet med 9,2 millioner kroner. Der er dog én stor forhindring for, at visionen kan blive til virkelighed: CRISPR må bruges i forsknings- og udviklingsarbejde, men endnu ikke i marken, fordi EU´s GMO-reglerne forbyder det.

Reglerne sidestiller den nye teknologi med transgen modificering, hvor man flytter gener fra én art til en anden, men det er kun én anvendelse af CRISPR. Teknikken kan også skabe målrettede mutationer af samme type, som naturligt sker, når en plante rammes af Solens UV-stråling.