Værn om den gode stemning på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø Kan du se det sjove i en situation på arbejdet, så har du koden til den gode stemning. Nøgleordet er lattermildhed, siger forfatteren Karen-Marie Lillelund.

To medlemmer ved computer © Mette Johnsen
Feature

Vores sundhed og sågar vores levetid afhænger signifikant af, om vi arbejder i en god atmosfære præget af hjælpsomhed og gode relationer. Dét har undersøgelser vist.

Og for medarbejdere, der tilbringer 37 timer om ugen på en arbejdsplads, kan man vel dårligt forestille sig noget vigtigere for arbejdsglæden end atmosfæren.

Derfor kan det undre, at der ikke i større omfang - end tilfældet er - bliver skrevet om, forsket i eller fokuseret mere direkte på atmosfæren på arbejdspladsen.

Det psykiske arbejdsmiljø er ganske vist højt på dagsordenen, men atmosfæren er noget andet end arbejdsmiljøet, som kan inddeles i parametre og måles på. Atmosfæren i rummet, i luften, eller hvor den nu befinder sig, er sværere at bedømme på en skala fra 1 til 10.

Den er også sværere at tale konkret om, for hvad mener vi egentlig med en god atmosfære?

Hvordan vi hver især opfatter 'stemningen' er meget subjektivt, mener forfatteren og foredragsholderen Karen-Marie Lillelund, der er en af de få herhjemme, som både skriver og taler offentligt om atmosfæren på arbejdet.

"Der er ingen garanti for, at den atmosfære, jeg opfatter, er den samme som du opfatter - selv om vi opholder os i det samme rum. Den samlede mængde af input passerer gennem vores individuelle fortolkninger af det, vi sanser, inden de bliver til en stemning i rummet," forklarer hun og uddyber:

"Atmosfæren omfatter det hele. Det er den kollega, der sidder ovre i hjørnet og ser sur ud, og det er den kollega, som uden man har spurgt om det tager en kop kaffe med fra automaten. Det er den stol, der larmer, hver gang sidemanden rykker sig, det er den mad, der serveres i kantinen, det er farverne på væggene - og alt ind i mellem."

Se det sjove

Det kan være svært at konkretisere en atmosfære. Til gengæld ved vi alle, når vi er et sted, hvor vi synes der er rart at være. Vi ved det ikke kun med hovedet, men kan mærke det i kroppen og alle sanserne.

"Måske registrerer vi det ikke bevidst i selve øjeblikket, men bagefter kan vi mærke, om der var en god stemning , som man kunne være sig selv i," forklarer Karen-Marie Lillelund.

"Set udefra kan en god atmosfære tage sig ud på mange forskellige måder, men et sikkert og universelt kendetegn er 'lattermildhed'. Det handler ikke om at være sjov og fortælle vittigheder. Vi skal ikke være standup komikere for at bidrage til den gode atmosfære på arbejdet. Men det handler om at kunne se det sjove. Og dele det med de andre lige så snart, man har overskud til det," uddyber hun.

Humorens værste fjende er selvhøjtidelighed, og den vil man ikke finde særlig meget af i teams, hvor der hersker en generelt god atmosfære, vurderer Karen-Marie Lillelund:

"Lattermildhed er det modsatte af selvhøjtidelighed. Det er hjernens frikvarter. Det er der, hvor du kan få lov til at sige: »Jeg har forstået det, men kunne det ikke være sjovt at se det på en lidt anden og lidt sjovere måde?« Lattermildhed er forståelsen af, at hvis vi skal skabe en god atmosfære, så kan jeg ikke begynde med at gøre grin med dig, men tværtimod begynde med at gøre grin med mig selv. Og du må gerne grine med."

"Hvis den form for løssluppenhed kan etableres med en kollega, er det en sikker vej til at etablere en god relation, som uundgåeligt bliver katalysator for en god atmosfære," siger hun.

Opmærksomhed og respekt

Med til en langtidsholdbar god atmosfære hører, at man har frihed til at være i dårligt humør, når man er det, pointerer hun.

"Mit budskab om humor som genialt værktøj til at skabe en god atmosfære på arbejdspladsen må endelig ikke forveksles med en opfordring til at gå rundt med ja-hatten på. Hvis du presser mennesker til at være glade, så mister de ventilen, når de er kede af det. Hvis nogen har stjålet min cykel, eller kopimaskinen ikke virker, så vil jeg have lov til at blive sur. Men har jeg bare den mindste smule overskud den dag, så vil jeg også have lov til at forsøge at se det sjove i det."

"Ægte lattermildhed stiger fra fødderne op gennem kroppen. Det kan ikke planlægges eller aftales, men sker helt automatisk, hvis vi bruger vores medfødte humoristiske sans. Kan og tør du se det sjove? Så enkelt er det," siger Karen-Marie Lillelund.

På arbejdspladsen skal man være opmærksom på, at atmosfæren skal passe til de mennesker, der skal være i den, og til det konkrete arbejde.

I en konkurrencepræget kultur er den gode atmosfære naturligt mere energisk og sikkert også lidt mere larmende end i et forskningsmiljø, og forskellige former for stemninger er ønskværdige i én sammenhæng og ikke i en anden.

"Man kan kun skabe en ægte god atmosfære, hvis der er en kollektiv bevidsthed om, hvordan folk har det, og hvad der skal til i situationen," siger Karen-Marie Lillelund.

Stor opmærksomhed på hinanden og stor respekt for vores meget forskellige grænser er vigtigt. Er de ting til stede på arbejdspladsen sammen med lattermildhed, vil det kunne ses på samme måde, som når man træder ind i et privat hjem, der er helt anderledes end ens eget, men hvor man godt kan lide at være. Du træder ind i en god stemning, understreger hun.

Det er nogle balancer, som mange har det svært med. Tankegangen er, at enten er man privat og intim, eller også er man formel og distanceret. Men sådan behøver det ikke at være.

Karen-Marie Lillelund

Privat eller professionel

Respekt over for hinandens grænser er ikke ensbetydende med, at man ikke forsigtigt kan afprøve dem. Pirker man aldrig lidt til hinanden, kan en dårlig atmosfære sprede sig unødvendigt, slår Karen-Marie Lillelund fast:

"Vi ved alle, hvor meget energi det kan suge ud af et rum, hvis der sidder én i hjørnet og surmuler uden at fortælle hvorfor. Måske kan man være med til at afmontere en situation for en kollega ved at sige: "Har du ikke hængt lidt med skuffen de sidste par dage?" sagt med overskud og varme. Det kunne også være omvendt. Man skubber til en grænse, når man siger: "Hold da op, hvor du stråler i øjeblikket." Og modtageren kvitterer med en lattermild reaktion." 

"Man skal gøre det lidt forsigtigt, for det virker kun, hvis man har god situationsfornemmelse og ens formål udelukkende er at skabe en god atmosfære," fortæller Karen-Marie Lillelund og fortsætter:

"Man kan sagtens have et personligt, men ikke privat forhold til sine kolleger, og det er godt at kunne kende forskel. Der er intet i vejen for, at man kan få et varmt og endda langvarigt forhold til kolleger uden, at man overhovedet er private sammen. Samtidig kan I have en åben, ærlig og givende professionel relation."

"Det er nogle balancer, som mange har det svært med. Tankegangen er, at enten er man privat og intim, eller også er man formel og distanceret. Men sådan behøver det ikke at være. Balancen er dog vigtig på arbejdet. Tipper det over i retning af det for private, kan det skabe alle mulige former for problemer. Tipper det over i retning af det unødvendigt formelle og distancerede, så kvæler man den gode atmosfære," forklarer Karen-Marie Lillelund.

"Og der er endnu en fordel ved at holde tingene skilt ad: Man får frikvarter fra sit privatliv, når man er på arbejde, præcis som man får frikvarter fra sit arbejde, når man har fri," slår hun fast.