Storbyjungle - af humle

Urban farming Når solens stråler rækker ned mellem højhusene og rammer byboen på en bænk, så smager det af mere. Mere udeliv imellem det bebyggede. Et nyt koncept - ByHumle - aktiverer byens midlertidige rum og lokale fællesskaber gennem dyrkning.

Dyrkning Af Humle

Tre landskabsarkitekter fra Studio Debris har udviklet Byhumle projektet, og det sker ud fra et ønske om at arbejde med dyrkning og fællesskaber i byen - men gerne med alternative løsninger i forhold til allerede eksisterende grønne dyrkningsfællesskaber.

© Studio Debris
Feature

Folk i lejlighedskomplekser, der bor, hvor byen er tæt, higer efter luft, sol og grønt for øjet. Særlig på den lyse tid af året får vi lyst til at komme ud af lejlighederne, være mellem husene og måske hilse på en nabo.

Tre landskabsarkitekter i foreningen Studio Debris har udviklet et koncept, der kan forvandle et byrum fra grå til grøn jungle i løbet af få måneder. Konceptet hedder ByHumle og har nu sin tredje placering i København i løbet af dets korte levetid.

Genbrugsstation som testfacilitet

Foreningen Studio Debris har til huse i en blå skibscontainer på en genbrugsstation i Sydhavnen med det eksotisk klingende navn Guldminen. Andre kreative miljøbevidste iværksættere bor side om side i de små containere.

Landskabsarkitekt Anders Damkjær Andersen, som er projektleder for ByHumle, fortæller:

"Det var på den rå asfalt omgivet af bunker med forliste cykler, metalskrot og europaller i stakkevis, at ByHumle konceptet så dagens lys. Ideen er udsprunget af en stor lyst til at arbejde med begrønning bynært samtidig med, at det midlertidige uudnyttede byrum, såkaldte brownfields, og dets beboere aktiveres."

Grønne labyrinter i golde rum

Valget af humle-planten som centralt element i at arbejde med byrum og begrønning er ikke tilfældig.

Den er hurtigt voksende og klatrer op til ca. seks meters højde, den er flerårig og rimelig hårdfør. Den kan med andre ord omdanne et goldt byrum til en storby jungle i løbet af en dansk vækstsæson.

"Vi synes, at det er fuldstændig fantastisk at kunne lave en seks meter høj labyrint, hvor du kan blive væk midt inde i byen. Tænk at vandre ind i dette grønne åndehul og forsvinde imellem meterhøje humle-planter midt i byens trafik, larm og menneskemylder," siger Anders Damkjær Andersen.

Måske er det derfor, at gutterne bag Byhumle har sagt ja til at afholde DM i dåseskjul på Byhumles nuværende lokation i Carlsberg Byen.

Det er super vigtigt, at andre end os, der bygger kvarteret op, også har lyst til at tage ejerskab.

Kevin Bendix,
Bylivschef i Carlsberg Byen

En humle-have med potentiale

Inden humle-haven blev sat op i april måned, har den haft en mellemlanding sidste sæson på et stort uudnyttet areal ved Københavns nedlagte terminal, Postgrunden.

Det var dét, som bylivschef i Carlsberg Byen Kevin Bendix kunne se et potentiale i. Han har nu skaffet humle-haven et af de arealer, der endnu ikke har fået den makeover, som en stor del af de gamle Carlsberg arealer undergår i disse år.

"Det er så vigtigt, at et nyt bykvarter som Carlsberg Byen bliver fyldt op med positiv, ny energi fra starten. Det kommer tifoldigt tilbage med årene i form af et rigt byliv, der gavner kvarterets beboere og de mange besøgende og studerende, der bruger området på daglig basis," forklarer han og tilføjer:

"Det er super vigtigt, at andre end os, der bygger kvarteret op, også har lyst til at tage ejerskab - at folk har lyst til at engagere sig og tage del i de aktiviteter og arrangementer, der sættes i søen. Og her er Byhumle et koncept, som kan det."

Fællesskab om flerårig have

Byhumle projektet er sat i gang ud fra et ønske om at arbejde med dyrkning og fællesskaber i byen. Studio Debris ønsker dog at finde på alternative løsninger i forhold til de allerede eksisterende grønne dyrkningsfællesskaber i byen.

Ofte arbejder de fællesskaber med enårige afgrøder med fokus på grønsager. Og valget faldt altså på en flerårig plante, som kan høstes.

"Udfordringen ved at involvere frivillige omkring humlehaven er, at man ikke umiddelbart får høsten med hjem. I hvert fald ikke, som hvis du har en lille byhave. Men man får mulighed for at smage øl produceret af humle fra egen avl. Og man får mulighed for at blive en del af et fællesskab og lære sit lokalområde og sine naboer bedre at kende. Netop det med at arbejde med det forpligtende grønne i frivillige fællesskaber er spændende - for vandes der ikke, så dør projektet," fortæller Anders Damkjær Andersen.

Han er i øvrigt blevet fuldstændigt bidt af den potente klatreplante. Det at kunne skabe et grønt åndehul midt i byen, hvor tingene sættes lidt i stå, når du går ind i junglen, synes han er vildt fascinerende.

Allerede i juni måned kan man blive væk i det grønne. Og så er selve farmen meget vekslende i sit æstetiske udtryk. Som den toner frem i foråret mellem højhusene med sine mange snore, sorte baljer og høje stolper ligner den næsten en kunstinstallation.

Humle I Potter
Allerede i juni måned kan man blive væk imellem de grønne klatreplanter af humle, mens åndehullet igennem foråret næsten har lignet en kunstinstallation med sine baljer, snore og stolper.
© Studio Debris

Faktisk er det lidt af en formidlingsøvelse at få byboerne til at forstå, hvad baljerne gemmer på, og hvad de mange snore og stolper skal dér midt i byens rum.

"Det er ikke lige let for alle at forestille sig, at det lidt sære og rå udtryk forvandler sig til noget smukt og levende, lyder det fra Anders Damkjær Andersen.

Nye fællesskaber i grøn oase

Tuborgfondet har i år støttet Byhumle-projektet og arbejdet med at invitere frivillige og forbipasserende ind i humlefællesskabet i Carlsberg Byen.

"Byhumle er et super spændende initiativ, der er med til at udvikle og åbne fællesskaber i det offentlige byrum. De frivillige omkring Byhumle skaber en grøn oase, som alle nemt kan tage del i - enten ved blot at nyde omgivelserne eller ved at give en hånd med. At lade fællesskabet flyde sammen med byrummet på den måde er både nyt og kreativt - et eksperiment, som vi er nysgerrige efter at lære mere om," siger direktør i Tuborgfondet Anne-Marie Skov.

Studio Debris har allerede gjort sig så mange erfaringer med haven, at de har et stort ønske for dens fremtid. At den kan blive opstillet på en grund, der gør det muligt at blive på samme matrikel i to-tre år.

Årsagen er, at det er dyrt og bøvlet at flytte 400 murerbaljer, som hver vejer ca. 100 kilo, rundt i byen fra år til år. Det er samtidig ressourcekrævende at nedtage stolper og wire-systemer og rigge hele molevitten til igen hver sæson.

Udfordringer med midlertidige fællesskaber

"Et af de unikke ting ved projektet er netop at understøtte fællesskaber lokalt ved at inddrage de mennesker, der bor tæt på haven. Det fællesskab brydes jo op, lige så snart vi skal flytte farmen. Nu er København ikke større, end at nogle af de meget engagerede flytter med farmen rundt, men flertallet skal rekrutteres på ny, og i den fase mister vi ud over det sociale fællesskab også viden og organisering," betoner Anders Damkjær Andersen.

Den nuværende placering og de mange aktiviteter, som bliver skabt under etableringen af Carlsberg Byen som et nyt bykvarter, har heldigvis genereret god synlighed om projektet og mange spørgsmål fra de besøgende og forbipasserende i området.

Når først det grønne begynder at komme til syne, og folk hører, at det handler om øl, så ved landskabsarkitekterne bag projektet, at det bliver nemmere at tiltrække frivillige til at passe planterne.

Et af de unikke ting ved projektet er netop at understøtte fællesskaber lokalt ved at inddrage de mennesker, der bor tæt på haven.

Anders Damkjær Andersen,
Landskabsarkitekt

Lokal bæredygtig øl

For øl er hot. Og endnu mere interessant bliver det, hvis øllet og dets ingredienser er dyrket hyper-lokalt. I København popper det ene mikrobryggeri op efter det andet, og sidste år aftog Warpigs og To Øl den humle, der kunne høstes fra farmen.

"Der var ingen transport. Og det var vel at mærke frisk humle lige ned i tanken på det lokale by-bryggeri. Det har en super aromatisk smag, og man får altså en champagne inden for øl-ligaen" konstaterer Anders Damkjær Andersen glad.

Studio Debris håber at kunne finde et byrum til farmen i 2019, som tillader ophold i lidt flere år. Midlertidigt kan altså blive for midlertidigt.

Om forretningsmodellen kan udvikles sådan, at det kan løbe rundt økonomisk, som non-profit, ja så kunne konceptet måske også poppe op i tyske storbyer. Sydpå, hvor klimaet gør humlen godt, og hvor der også er behov for at omdanne asfalt til jungle og knytte byboerne tættere sammen.