Professor efterspørger paradigmeskifte i landbruget

Klima Der er brug for en ny økonomisk model og et nyt formål for landbruget, mener professor emeritus fra KU.

Kornmark © Colourbox
Nyhed

Indtil nu har fokus været på, hvordan vi får mere for mindre - 'more for less'. Der har derimod ikke været fokus på, hvordan vi reducerer 'more'.

Sådan siger John Roy Porter, der er professor emeritus ved Københavns Universitet med en lang forskerkarriere bag sig, hvor han har arbejdet indgående med klimaforandringer, fødevareforsyningssikkerhed og -produktion.

Allerede i 1989 skrev John Roy Porter sin første artikel om klimaforandringerne, før emnet rigtigt var kommet på dagsordenen.

Sidenhen har han bedrevet peer-review på flere rapporter fra FNs klimapanel IPCC og selv været hovedforfatter på afsnittet om fødevareproduktion og fødevaresikkerhed i den femte IPCC rapport, der udkom i 2014.

Ingen øvre grænse for vækst

John Roy Porter har derfor diskuteret landbrug og bæredygtighed mange gange før - og er ikke i tvivl. Den nuværende økonomiske model løser ikke klimaproblemerne.

Efter 2. verdenskrig opstod bl.a. EU og FN ud af et behov for fred, samhandel og fødevareforsyningssikkerhed.

Langt hen ad vejen er det sket. Udbyttet er øget kolossalt, og i flere perioder har vi endda oplevet at have et massivt overskud af fødevarer.

I dag er udfordringen dog en helt anden, da det står klart, at vores samfundsmodel med fokus på vækst ikke løser de problemstillinger, som er opstået på baggrund af omsiggribende klimaudfordringer.

Problemet er, at vores nuværende økonomiske model ikke arbejder med en øvre grænse for væksten. Spørgsmålet er, hvor længe vi kan blive ved med at have vækst baseret på ressourcer, der er begrænsede?

John Roy Porter foreslår - med reference til Tim Jackson, der er forfatteren til bogen Prosperity without growth, at vi har behov for en 'klimaøkonomi', som kan håndtere de udfordringer, vi står overfor.

Derudover refererer han til begreber som ”degrowth” og ”post growth economics”.

I landbrugssektoren har man længe effektiviseret, så man kunne producere det samme med lavere udledning.

John Roy Porter,
Professor emeritus, KU

I landbrugssektoren har man længe effektiviseret, så man kunne producere det samme med lavere udledning. Det betyder, at vi kan producere mere med mindre.

Men opmærksomheden har ikke været rettet mod, hvordan vi reducerer de totale udledninger. Der er jo ikke nødvendigvis garanti for, at effektiviseringen reducerer de totale udledninger, hvis produktionen bliver øget.

Effektiviseringer er gode, men samtidig skal vi sikre, at de totale udledninger også falder. Derfor taler John Roy Porter for 'enough for less' og ikke bare 'more for less'.

Han argumenterer også for, at vi har haft for ensidigt fokus på størrelsen af fødevareproduktionen og ikke forholdt os nok til fødevareforsyningssikkerhed eller forbrugsvaner.

Selv er han ikke vegetar, men argumenterer alligevel for, at kødforbruget skal reduceres. For tiden arbejder han som forsker i Montpellier i Frankrig, hvor man værdsætter kød mere. 

I hans barndom var der også kun kød til søndagsmiddagen eller ved særlige lejligheder.

Vi må nok overveje, hvordan vi kan værdsætte kød mere, så vi spiser det lidt sjældnere. Eller endnu bedre, hvordan vi skaber alternativer, så vi ikke opdager, at kødet mangler på  middagstallerkenen.

Det er en kulturændring, for vi tænker kød først og resten af måltidet bagefter. Men mange, især i de yngre generationer, har taget den plantebaserede kost til sig, og i store dele af verden lever man mere eller mindre uden kød.

Løsninger i landbruget

Ifølge John Roy Porter er der flere eksempler på bæredygtige landbrugssystemer, men en generel udfordring vil være at gøre dem energineutrale.

En mulig måde er at have større fokus på energiafgrøder, som kan integreres i landbrugssystemer på måder, som bidrager med økosystemtjenester.

Det er et begreb, der dækker over ydelser, som økosystemer bidrager med. For en skov er det fx biodiversitet, ren luft og vand, CO2 binding og beskyttelse mod erosion.

John Roy Porter nævner, at studier har vist, at der er fordele ved at blande visse afgrøder i såkaldte 'combined food and energy'-systemer. Det er en radikalt anderledes tanke og en mere multifunktionel arealanvendelse.

Flere organisationer taler for flere skove og træer som en måde at binde mere CO2. John Roy Porter finder det udmærket, men påpeger, at det stadig ikke løser det grundlæggende samfundsmæssige problem, fordi den økonomiske model har fejlet.

Lige nu belønner samfundet, at vi forbruger  olie. Men hvis vi skal knække kurven på CO2 udledningerne, så skal vi stedet belønne dét at lade olien blive i undergrunden.

John Roy Porter vender igen og igen tilbage til sin hovedtese, at vi ikke kan effektivisere os ud af problemet. Problemets rod er, at samfundet er bygget op om eksponentiel vækst. Der er behov for et andet formål for samfundet.

En anden økonomisk model kunne være såkaldte 'carbonomics', som tager højde for, at verden ikke stiller os ubegrænsede ressourcer til rådighed. Den energi, vi har til rådighed, er i sidste ende et resultat af den mængde solindstråling, som jorden får.

Der er altså en øvre grænse for den energimængde, vi har til rådighed. For selv de fossile brændsler er solens energi lagret i organismer, som døde for mange år siden.