Når fordomme står for fald

Arbejdsmiljø Kigger vi efter hinandens forskelligheder eller fællestræk? Det er et godt spørgsmål at stille på en arbejdsplads, for det er forskellen på et dårligt og et godt psykisk arbejdsmiljø, mener lektor Torben Bechmann Jensen.

Afventende samtale © Mette Johnsen
Feature

For nylig fik en radiovært på 24syv fra redaktionslokalet på 4. sal øje på en kvinde i niqab nede på gaden.

Han griber sin optager og styrter ned ad trapperne, for her er én af dem, vi ser så sjældent i bybilledet, men taler så meget om.

Det viser sig, da han forpustet indhenter kvinden nede på gaden, at der inde bag alt det tildækkede gemmer sig en på perfekt dansk særdeles velformuleret fraskilt single, som er kampsportsinstruktør og i gang med at skrive speciale på universitetet.

Med andre ord noget af en overraskelse for den, der tror, at der bag en niqab partout gemmer sig en gift, undertrykt og uuddannet kvinde.

”En fordom - at dømme nogen på forhånd, uden at kende dem - er en negativ, ubevidst og generaliserende påstand eller folkelig konvention hvis rigtighed, der ikke argumenteres for”, kan man læse på Wikipedia.

Vi gør det alle sammen stort set hele tiden, vurderer lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, Torben Bechmann Jensen. Vi dømmer hinanden.

"Fordomme er dybest set til for at beskytte sig selv eller sine. På overfladen kan det tage sig ud som om, vi blot hygger os med at fortælle historier om de andre, hvad vi også gør i stor stil."

I virkeligheden er vi, nå vi lufter vores fordomme, i færd med at skabe en fornemmelse af, hvem vi er i verden - ”Vi er ikke som de andre”:

"Fordomme om kø, etnicitet, personlighedstyper, seksuel observans eller nationalt tilhørsforhold har alle rod i vores drift i retning af at definere os selv gennem andre, der er forskellige fra os selv. Det er et menneskeligt grundvilkår, som ikke kan ændres. - Det betyder dog på ingen måde, at man ikke kan ændre på sine fordomme, når de bliver aflyst af virkeligheden," forklarer han.

Idealer, realiter og betingelser

På arbejdsmarkedet vil det ofte være fordele eller ulemper i forhold til at have folk ansat, som afgør hvem, der er genstand for fordomme. Opfattelser svinger i takt med virksomhedernes konkrete udbytte, vurderer Torben Bechmann Jensen.

"Fordomme bevæger sig i en dynamik mellem idealer, realiter og betingelser. Tag blot myten om, at ”de ældre på arbejdsmarkedet sakker bagud af dansen”. Eller at ”de unge curlingbørn er superforkælede, når de ankommer på arbejdsmarkedet”. Begge er fordomme, som havde massiv medvind for 10-15 år siden. Dengang var der en forestilling om, at det var de unge, der var fremtiden - og nu kom de stormende."

Siden da har arbejdsmarkedet ændret sig.

"Der har vist sig at være en mangel på erfaren kompetence. Der er også kommet en faglighed tilbage, hvor man har fået øje på det hensigtsmæssige i at ansætte seniorer, som med det samme kan det, de er ansat til. Derfor ændrer retorikken sig, og så ændrer folks holdninger sig også," siger Torben Bechmann Jensen og henviser til flere undersøgelser, der viser, at fordomme over for ”alder” er på retur.

Fordomme er generelt mindre sejlivede i dag, end de var for 100 år siden, hvor man først og fremmest skulle forholde sig til dem i den næste by.

Men det kan stadig tage flere generationer helt at aflive en fordom, der har eksisteret i endnu flere generationer. I de store byer er man fx ved at være ret langt i forhold til en aflysning af fordomme mod homoseksuelle, viser undersøgelser.

Man rammer et tipping point, der går mod, at det er mere stigmatiserende at have fordomme mod bøsser og lesbiske end omvendt, og så går det stærkt, vurderer Torben Bechmann Jensen.

"Men vi ved også, at der stadig er fordomme nogle steder i provinsen. Her breder accepten sig stille og roligt, for så er der en ø, hvor der er en talsmand, som laver nogle særlige aktiviteter, og så bliver det pludselig også accepteret der," siger Torben Bechmann Jensen og fortsætter:

"Eller der sker et overgreb. En homoseksuel bliver overfaldet på en togperron. Danmark kommer op på dupperne, og endnu flere lærer et rigtigt menneske at kende. Billedet af den betonlesbiske eller den fjantede bøsse bliver erstattet af et menneske af kød og blod. Fordomme dannes og aflyses i et tæt samspil med det omkringliggende samfund."

De sejlivede fordomme

Så er der de fordomme, der tilsyneladende sidder så fast, at man må spørge sig selv, om de nogensinde slipper taget. De mest sejlivede fordomme er samtidig nogle af de mest uheldige, vi har, mener Torben Bechmann Jensen.

"Fx ved vi, at mænd har en tendens til at ville have andre mænd ind i bestyrelser. Hvid mand ansætter hvid mand. Men som om det ikke var nok, så gælder det også kvinder i bestyrelser. De har også en tendens til at ville have mænd ind. Man tror åbenbart stadig, at mænd er bedre til at tage beslutninger end kvinder."

En anden fordom, som sidder rigtig godt fast, handler om vores udseende. En del seriøse undersøgelser har påvist, at smukke mennesker klarer sig bedre på mange parametre end indre smukke.

"Hvad er det at være smuk? Ja, her er det en bred konsensus om at være harmonisk bygget med nogle symmetriske ansigtstræk - et standard vestligt ideal. Når man skanner folks liv, finder man ud af, at de smukke tjener mere og har bedre job samtidig med, at man også kan dokumentere, at der ikke er den sammenhæng, at de er bedre begavede," forklarer Torben Bechmann Jensen.

"Det er jo ganske forfærdeligt, at det er sådan," siger Torben Bechmann Jensen, der også peger på de uheldige bivirkninger, der kan være ved at være smuk:

"En smuk kvinde, der vil frem i verden, vil dagligt blive mødt med en seksuelt betinget sympati eller antipati, der forhindrer hende i at blive taget alvorligt. Gud nåde og trøste hende, hvis hun oven i købet er blondine."

Et hierarki af fordomme

Der er ingen egentlig forskel på de typer af fordomme, som eksisterer ude i samfundet og dem, der rykker med ind på arbejdspladsen, vurderer han.

Fordomme flytter sig fra store niveauer til mindre. Når de når et team på en arbejdsplads, så er vi kommet til det lille niveau.

Holder de fordomme, man måtte have med sig - om overvægtige, rygere, ekstroverte mænd, lesbiske kvinder, tyrkere eller pakistanere - når man arbejder sammen? Bliver man ved med at kigge efter forskelligheder, eller begynder man at kunne se fællestrækkene og alt det, der samler?

"Det er et meget vigtigt spørgsmål, for det er forskellen på et godt og et dårligt psykisk arbejdsmiljø," understreger Torben Bechmann Jensen.

Både på de store og på de små niveauer handler det om magt.

Det var først og fremmest magt, det handlede om i 1. klasse i skolegården, og det er stadig det, der dybest set er på færde, når voksne mennesker dømmer hinanden på deres arbejde. Man kan roligt tale om et hierarki af fordomme.

Naturligvis har de, der er længst nede i hierarkiet, masser af fordomme over for chefen. Men det kan chefen være lidt ligeglad med, for hvem bestemmer, når det kommer til stykket?

Derfor skal man både som samfund og som arbejdsplads være langt mest på vagt over for de fordomme, som vender nedad. For det er dem, der koster noget for de mennesker, der er genstand for dem.

Hvem har ret til at definere hvilke fordomme, der skal have betydning for ansættelser og afskedigelser, forfremmelser og  degraderinger? Det har historisk set været hvide mænd i alderen 30 til 60 år.

"Sådan er det stadigvæk, men det skal da blive interessant at se, om en så stærk bevægelse i samfundet som #metoo skubber til den magtbalance. I en grad så det ender med at kunne ses på kønsfordelingen i bestyrelser," siger Torben Bechmann Jensen.

Når akademikere opruster

Det er til overmål også magt, det handler om, når fordomme får frit løb i akademiske miljøer.

"Vidensarbejdere er særlige på den måde, at de i stigende grad er i konkurrence med hinanden. Det handler om prestige og om ens betydning. De fleste arbejder meget selvstændigt, men  forventes til gengæld at markere sig med gode idéer og vigtige input," siger Torben Bechmann Jensen.

Den såkaldte intelligentsia har det med at skabe indbyrdes fordomme, som er rystende i deres indhold. De kan være lidt svære at se, fordi akademikere som regel pakker dem pænt ind. Men det reelle indhold kan variere fra ”han snøvler”, ”hun smasker”, ”han har en stor næse” til avancerede karaktermord på intetanende kolleger. Alt sammen fordi man basalt set befinder sig i en konkurrencesituation, hvor den enkelte ikke kan se fordelen ved at understøtte fællesskabet, forklarer Torben Bechmann Jensen.

Dé, hvor hele afdelinger konkurrerer med hinanden inden for den samme organisation - ”de dumme i serviceafdelingen over for de uduelige i salgsafdelingen” - vil fordommene ofte stå i kø for at komme til udfoldelse, vurderer han.

"Det er et arbejdsvilkår, som eksisterer i mange organisationer. Og her hjælper det absolut ingenting at afholde temadage eller købe konsulenter ind for at strø sukker på en arbejdssituation, hvor der er en iboende ophobning af fordomme. Omvendt kan man rent faktisk nå utrolig langt, hvis man fokuserer på at skabe arbejdsmæssige rammer, hvor den enkelte medarbejder kan få øje på fællestrækkene og det ensartede," siger han og fortsætter:

"Når et team få oplevelsen af at trække i samme retning, så er det, at fordomme stå for fald," konstaterer Torben Bechmann Jensen.