Den flyvende flowtilstand

Stress Ny forskning dokumenterer, at kemien i kroppen bliver låst fast i et sundt leje, hvor der er balance i vejrtrækning, hjerterytme, puls og kortisonniveau, når vi er i flow. Arbejder virksomheder målrettet med medarbejdernes flow, kan stress effektivt forebygges, vurderer eksperter.

Arbejde tegning © Mette Johnsen
Feature

Flow er en positiv koncentreret tilstand, hvor al din opmærksomhed er samlet om én bestemt aktivitet. Aktiviteten er lige præcis så udfordrende og krævende, at du må anvende mange ressourcer for at klare den. Til gengæld er den samtidig så overkommelig, at du ikke knækker halsen på den.

Det var den ungarske psykologiprofessor Mihalyi Csikszentmihalyi, der i midten af 1970'erne præsenterede teorien om flowtilstanden, hvor indlæring og opgaveløsning foregår effektivt og nærmest flyvende.

Man glemmer tid og sted, man har meget nemmere adgang til kreativitet og gode idéer, og man kan arbejde i lang tid uden at blive træt.

Det er en tilstand, som mennesket er præprogrammeret til at være i, fortæller flowforsker på DPU Frans Ørsted Andersen.

"Der er intet mystisk ved flow. Alle kender til tilstanden, der er den samme, som børn - der leger en god leg sammen - helt naturligt befinder sig i. Det gør de dog ikke uden videre. Børn skal lige positionere sig og have fordelt legetøjet mellem sig. På samme måde træder voksne heller ikke direkte ind i flowtilstanden," siger han.

Inden for forskningen taler man om en 'flow-cyklus'. Før man kan komme i flow, ligger der næsten altid et lille stykke knoklearbejde.

"Der er en fase, hvor man skal varme lidt op og ind i opgaven. Den kan føles frustrerende, og i den fase er det vigtigt at acceptere, at man ikke er flyvende endnu. Der er forskellige tricks til  at bryde igennem de tanker, som forhindrer én i at komme ind i flowtilstanden, afhængigt af hvem man er, og hvad man laver. Et godt råd til de fleste er at bruge pauserne til at få koblet af.  Hjernen indstiller sig på flow, når man holder pauser - uden at bekymre sig om fortiden, fremtiden eller en konflikt med en kollega," siger Frans Ørsted Andersen.

Mihalyi Csikszentmihaly sagde: "If you want flow, you have to let go."

"Flow er en tilstand, hvor du er aktivt tilstedeværende i nuet. Paradokset er, at du i de fleste tilfælde bliver nødt til at smøge ærmerne op og anstrenge dig for at ankomme til tilstanden," fastslår Frans Ørsted Andersen.

Flow versus stress

For den enkelte medarbejder er det vigtigt at kunne kende forskel på den ønskværdige produktive flowtilstand og den menneskeligt nedbrydende og arbejdsmæssigt ineffektive stresstilstand, mener stressrådgiver Marianne Lassen:

"I flowtilstanden kan man være udfordret og samtidig tryg. Man tror på, at man klarer skærene. I stresstilstanden opleves udfordringen som en belastning, der skaber bekymring og utryghed.Når vi er i flow, er vi nærværende og kan rumme at være til stede med dét, der er, så vi positivt og konstruktivt kan bruge det i vores arbejde. I stresstilstanden mister vi overblik og har kun fokus på at overleve på den korte bane."

"De to tilstande er så væsensforskellige, at man ikke kan gå lige fra den ene til den anden. Men mellem dem er en normaltilstand af relativ ubekymrethed, hvorfra flowtilstanden kan opstå, hvis der er rum til det," forklarer hun og pointerer, at man ikke kan være i flow hele tiden.

"Der er også behov for, at vi forholder os bevidst og overordnet til det, vi laver, når vi fx skal skabe overblik over vores opgaver, er til møder eller søger hjælp hos en kollega. Men en virksomhed kan med fordel tilstræbe og tilskynde, at medarbejderne ind imellem kan forsvinde ind i et ubekymret rum med forudsætninger for flow," siger Marianne Lassen.

Træd ud af flow

Frans Ørsted Andersen fortæller, at flow minder om stresstilstanden på den måde, at de begge er en slags 'oppe-at-køre'-tilstande. Men deres effekter på kroppen og sindet er stik modsatte af hinanden:

"Er man i flow, har man skabt et bolværk mod stress, viser forskningen, som først for nylig har dokumenteret tilstandens indvirkning på fysiologien. Vi ved nu, at vi i flowtilstanden kan anstrenge os lige så meget, som når vi er stressede - men uden, at det bliver usundt."

"Kroppen og dens kemi bliver så at sige låst fast i et sundt leje, hvor der er balance i vejrtrækning, hjerterytme, puls og kortisonniveau. Tilstanden forhindrer, at giftige stoffer sendes ud i  kroppen. Stik modsat stresstilstanden, der slår reguleringsmekanismerne i stykker, så et stof som kortison begynder at angribe vores immunforsvar," siger Frans Ørsted Andersen.

"Hvis flow skal virke hensigtsmæssigt på den lidt længere bane, er det vigtigt, at man er i stand til at træde ud af tilstanden. Det er ikke smart, hvis du kommer så meget i flow, at du glemmer at spise, gå på toilettet og hente barnet i institutionen," pointerer han og uddyber:

"Det er ikke unormalt, at mennesker, der er vant til at være i flow, er uvillige til at betale prisen for at træde ud af tilstanden og ind i en mere normal tilstand, der kan føles flad til  sammenligning."

En af de vigtigste såkaldte ”flowtriggers” er, når aktiviteten giver én feedback på, at man er i gang med at opnå en fremgang. Computerspil er netop indrettet sådan, at man er på præcis det niveau, der passer til én, med mulighed for at avancere til næste niveau. Det er en væsentlig årsag til, at så mange unge mennesker får flowoplevelser, når de spiller.

"Spilverdenen er samtidig et eksempel på, hvordan man kan designe flowtriggers så effektivt, at de kan gå hen og blive vanedannende. Og så er det reelt set ikke længere flow. Når noget bliver manisk eller tvangsmæssigt, vil der være så mange elementer af uro i kroppen, at tilstanden fysiologisk er en helt anden end flowtilstanden, selv om den samme grad af selvforglemmelse kan være til stede," siger Frans Ørsted Andersen.

"Alt godt har en pris i psyken, og den gode psyke er den, der svinger som et pendul mellem negative og positive tilstande, der forudsætter hinanden. Flow forudsætter kedsomhed," siger han.

Fire indsatsområder

For virksomheder er der den fordel ved at interessere sig for flow, at fjerner man de faktorer, som forhindrer medarbejderne i at komme i flow, så har man samtidig fat i en effektiv nøgle til stressforebyggelse, vurderer Marianne Lassen, som foreslår, at virksomheder arbejder med specielt fire områder:

1. Rolleklarhed
Hvis vi ikke meget præcist ved, hvilken rolle vi skal spille på arbejdet, så forhindrer det os i at forstå, hvordan vores arbejde passer ind i den større sammenhæng og dermed bliver  meningsfuldt for os.

Den uklarhed kan skabe en utryghed, der gør, at vi spekulerer på og måske bekymrer os om, hvordan tingene hænger sammen. Det er både ineffektivt og kan være meget stressende.

2. Feedback
Når vi modtager feedback, har vi både brug for feedback på det vi laver, og på dem vi er. Hvis vi ikke får tydelig feedback på, at dét vi laver er godt nok, og at vi selv er gode nok, så er der en risiko for, at vi bliver i tvivl og i stedet prøver at gætte os til svarene.

Når vi selv forsøger at fylde hullerne ud, så kan man sige, at det ligger i vores urinstinkt, at der måske er fare på færde.  Vi har derfor en tendens til at gætte på worst case scenarios og dermed blive utrygge og bekymre os.

3. Sociale relationer
Mennesket er grundlæggende et hypersocialt  flokpattedyr. Hvis vi skal føle os trygge og ubekymrede i et arbejdsfællesskab, skal vi også føle os værdsatte.

Det er en forudsætning for flow, at vi ikke arbejder i en atmosfære præget af konflikter, magtkampe og dårligt samarbejde.

4. Forventningsafstemning
Hvis man ikke kender sine daglige opgaver godt nok i forhold til tid, kvalitet, omfang og ressourcer, kan den enkelte medarbejder blive i tvivl om, hvornår man rammer inden for skiven med sin arbejdsindsats.

Det er kraftigt forstyrrende for flowtilstanden, hvis man ikke kan arbejde i tryg forvisning om, at man gør lige præcis dét, der forventes af én.