Alternativ energi bekæmper fattigdom i Tanzania

Energi Biogas fra landbruget kan både bekæmpe fattigdom, beskytte skov og biodiversitet samt give fødevaresikkerhed i Tanzania.

Tanzaniansk Familie

Sarah Jacob fra Ukerewe, en ø i Viktoriasøen, er en af de kvinder, der har fået et biogasanlæg gennem et donorstøttet projekt. Hun fortæller, at det at lave mad med biogas gør hende fri og sikrer, at hun ikke har røde øjne og bliver antaget for at være en heks.

© Martin Malongo
Indblik

I Tanzania er der ca. 14 millioner kvægavlere, som tilsammen ejer flere end 3 millioner køer og 12 millioner geder og får. Kvægavlerne er lokale bønder og semi-nomader, og de fleste er analfabeter. Mere end 70 pct. af dem er udfordret af stor fattigdom og har endnu ikke lært at udnytte deres husdyrproduktion til at skabe øget velstand.

Men der er forandring på vej. Nogle kvægavlere er begyndt at udnytte kvægets gødning til at producere biogas. Denne praksis supplerer deres indkomst, øger fødevaresikkerheden og bidrager derved væsentligt til den sociale udvikling og bekæmpelse af fattigdom.

Fattigdom som vilkår

Ifølge en UNDP-rapport fra 2016 tilhører Tanzania gruppen af meget fattige lande, hvor hovedparten af befolkningen tjener under 1,50 $ om dagen. Det meste af Tanzania er desuden fattigt på energi. Mere end 80 pct. af landbefolkningen lever uden strøm og er afhængig af flydende brændstof og træ til madlavning, belysning og opvarmning samt til drift af skoler, sundhedsklinikker osv.

Trods høje omkostninger er diesel, petroleum, brænde og trækul de vigtigste energikilder i landsbyerne. Der er mange steder ikke andre alternativer.

De fattige på landet har også dårlige vejforbindelser. Det er vanskeligt for landmændene at komme til byerne og sælge deres varer, og mangel på energi forhindrer dem i at forarbejde råvarerne til mere værdifulde produkter.

Endelig betyder de dårlige afsætningsforhold  og mangel på lagermuligheder, at store dele af produktionen går tabt og rådner. Det vurderes, at over 34 pct. af landbrugsprodukterne går tabt, inden de når markedet. Da landmændene ikke er forsikret mod denne usikkerhed, er disse tab en væsentlig årsag til fattigdommen.

Men adgang til alternative energikilder som biogas og solenergi vil kunne bryde denne isolation og giver dermed en mulighed for på langt sigt at ændre livsvilkårene og skabe social og økonomisk udvikling.

Samling Af Biogasanlæg Tanzania
Et biogasanlæg samles.
© Martin Malongo

Introduktion af biogas

Biogas vurderes at være den billigste alternative energiform for landbefolkningen i områder uden elektricitet. Biogas har tilmed vist sig at være effektivt. En husstand med 5-10 medlemmer bruger mindst 3-5 tons træ om året til madlavning og opvarmning.

En landsby med 50 husstande vil således forbruge ca. 250 tons træ om året og dermed bidrage betragteligt til rydning af skov og forringelse af biodiversitet.

Afbrænding af træ betyder, at der udledes CO2, og ofte bliver de fældede træer kun delvist erstattet ved plantning af nye træer. Det er ikke bæredygtigt.

Hertil kommer, at kvinderne dagligt skal gå 10-20 kilometer for at hente brænde. Ofte er det piger, som skal udføre dette og andet husligt arbejde, hvorved de forsømmer skolen eller dropper helt ud. Derfor er der stor analfabetisme blandt kvinder.

Det er vurderet, at 31 pct. af pigerne i landdistrikter uden elektricitet forlader skolen. (Haki Elimu Report 2016).

Endelig lider kvinderne under den luftforurening, der følger med brugen af brænde indendørs. Deres helbred bliver skadet, og de får røde øjne, som ofte fører til stigmatisering - endog forfølgelse.

Kvinder med røde øjne lever i frygt, fordi mange mennesker i Tanzania betragter dem som hekse. Ældre kvinder er ofte tvunget til at forlade deres landsby for at leve i byerne som tiggere eller internt fordrevne. De kan undgå røde øjne, hvis de bruger biogas, som ikke danner generende røg.

Mange områder på landet i Tanzania er uden elnet, energiforsyningen er upålidelig og installationerne forældede. Introduktion af biogas er altså vigtig af mange grunde - det handler ikke kun om ren og billig energiforsyning, men også om en lang række sociale forhold.

Introduktion af biogas hjælper også med at bevare jordens frugtbarhed. Når den afgassede biomasse spredes på markerne, kan udbyttet således forøges med 65 pct. sammenlignet med traditionel gødskning med gylle.

Kvælstof i den afgassede biomasse kan nemlig lettere optages i planterne. Husholdninger, der har deres eget biogasanlæg, får derfor forbedret deres fødevaresikkerhed, samtidig med at det medvirker til at sikre kvindernes værdighed.

For en familie med 3-5 stykker kvæg kan et biogasanlæg yde energi til madlavning til en mellemstor familie i 3-4 timer om dagen. Det er meget nemt at fylde og betjene et biogasanlæg. 90 pct. af de materialer, der medgår til bygning af anlægget, kan købes i landet, og det tager kun 3-5 dage at instruere folk i at bygge et anlæg.

De fleste kan lære at gøre det - gamle som unge, kvinder som mænd. Det er også billigt at drive anlægget og holde det vedlige. Biogas er derfor en god metode til at bekæmpe 'energifattigdom'.

De fleste landhusholdninger ejer kvæg, geder, æsler eller får. De, der ikke ejer dyr, kan samle affald fra deres naboer eller samle fødevareaffald. Promovering af biogas er vigtigt forat reducere energi-fattigdommen.

Der er brug for hjælp

Elektrificering indgår i FN's bæredygtighedsmål. Elektrificering af hele Tanzania vil kunne nås i 2050. Men med den nuværende udvikling vil vi ikke nå dette mål - pga. begrænsede ressourcer, dårlig ledelse og manglende politisk prioritering.

Der er altså brug for både et pres på regeringen og hjælp udefra for at sikre denne udvikling.